Cuba | ø-land i det Caribiske Hav

Kultur

Cuba er berømt for mange typer musik, især dansemusik som salsa og mambo. Fordi cubanerne har forfædre fra Spanien, Afrika, Sydamerika og Nordamerika, er den cubanske musik speciel og anderledes.

Læsning er meget populært i Cuba. Mange mennesker nyder især at læse bøger eller ting, der kommer fra udlandet, selv om regeringen ikke godkender dette. De elsker også musik og sport. Den cubanske musik er meget livlig. Det skyldes, at meget af den kommer fra afrikanske og spanske rytmer. Baseball, basketball og atletikbegivenheder er elsket af mange cubanere. Chiefs fodboldhold deltog i en fodbold-VM-deltagelse. I 1938 nåede de kvartfinalen og tabte mod Sverige 0:8.

 

Historie

Tidlig historie

Før spanierne erobrede Cuba, levede der tre stammer på øen. De var Taínos, Ciboneys og Guanajatabeyes. Taínos var den største og mest almindelige af de tre stammer. De dyrkede afgrøder som bønner, majs, squash og yams. Taínos sov også i hængekøjer, som spanierne ville introducere for resten af verden. I 1492 ankom Christoffer Columbus til Cuba på sin første rejse til Amerika. Tre år senere gjorde han krav på øerne til spanierne. Spanierne begyndte derefter at styre Cuba. Spanierne bragte tusindvis af slaver fra Afrika til Cuba for at arbejde for dem. De fleste af de indfødte cubanere døde på grund af de nye sygdomme, som spanierne og afrikanerne bragte med sig. Spanierne behandlede også de indfødte cubanere meget grusomt og massakrerede mange af dem.

Spanierne herskede i mange år. Cuba blev den vigtigste producent af sukker. I begyndelsen af 1800-tallet gjorde cubanerne oprør mod de spanske herskere, men det mislykkedes indtil 1898, da USA gik i krig mod spanierne og besejrede dem. Cuba blev amerikansk i fire år herefter, inden det blev en uafhængig republik i 1902. Selv om Cuba var uafhængigt, kontrollerede amerikanerne stadig øen ved hjælp af en lov kaldet Platt Amendment. I 1933 stoppede cubanerne Platt-ændringen, men amerikanerne havde stadig stor indflydelse på Cubas politik. Amerikanerne ejede de fleste af Cubas virksomheder. Amerikanerne støttede lederen Fulgencio Batista, som af mange cubanere blev betragtet som korrupt.

Ud over den politiske kontrol udøvede USA også en betydelig kontrol over den cubanske økonomi. På det tidspunkt var Cuba en monokulturøkonomi. Selv om de producerede kaffe, tobak og ris, var de primært afhængige af sukker. Derfor var de kendt af andre lande som "verdens sukkerskål". USA købte sukker fra Republikken Cuba til en pris, der var højere end den globale standard. Til gengæld skulle Cuba give præference til USA og dets industrier. Cuba var afhængig af USA og deres investeringer. Cuba var ikke industrialiseret og havde brug for indtægterne til varer og olie. De havde også brug for USA's investeringer i gas, elektricitet, kommunikation, jernbaner og banker. Selv om de cubanske arbejdere havde bedre vilkår end andre lande på kontinentet, stod de stadig over for ulighed, mangel på infrastruktur, høj analfabetisme og mangel på fuldtidsarbejde (sukkerindustrien var sæsonbestemt).

Den cubanske revolution

I 1959 ledede Fidel Castro en revolution mod Fulgencio Batista. Castro overtog magten i Cuba sammen med Che Guevara fra Argentina, sin bror Raul og andre, der kæmpede mod Batista. Castro foretog mange ændringer i Cuba. Han gjorde en ende på amerikansk ejerskab af cubanske virksomheder. Dette gjorde Castro upopulær i USA, og USA forbød al kontakt med Cuba. Mange cubanere rejste til Amerika på grund af dette. I 1961 hjalp amerikanerne nogle af disse cubanere med at angribe Cuba og forsøge at fjerne Castro, men det mislykkedes. Castro bad derefter Sovjetunionen om at hjælpe med at forsvare dem mod amerikanerne, hvilket de gjorde. Sovjetunionen placerede atomvåben i Cuba og rettede dem mod USA. Den amerikanske præsident Kennedy krævede, at de blev fjernet, ellers ville en ny krig begynde. Dette blev kendt som Cubakrisen. Sovjetunionen fjernede missilerne, da USA indvilligede i ikke at fortsætte angrebene på Cuba og at fjerne missilerne fra Tyrkiet.

Cuba blev herefter et kommunistisk ledet land ligesom Sovjetunionen. Sovjetunionen købte det meste af Cubas sukker til dyre priser. Cuba brugte disse penge på sundhed, uddannelse og hæren. Det gjorde Cubas skoler og hospitaler til nogle af de bedste i verden. Hæren kæmpede i Afrika for at støtte sorte afrikanere mod den hvide sydafrikanske hær. Cuba støttede også grupper i Sydamerika, der kæmpede mod diktatorerne i disse lande.

Den cubanske regering begyndte imidlertid at kontrollere det meste af livet i Cuba under det kommunistiske system. Det var ikke tilladt at være uenig med den cubanske regering og Fidel Castro i offentligheden. Nogle cubanere brød sig ikke om dette og forsøgte at forlade Cuba. De fleste cubanere, der rejste, tog til USA. Nogle cubanere, der ikke kunne lide regeringen og blev, blev sat i fængsel. Mange grupper fra hele verden protesterede mod Cuba på grund af dette og krævede, at Fidel Castro afgav magten.

I 1991 brød Sovjetunionen sammen. Det betød, at Cuba, som havde solgt de fleste af sine produkter til Sovjetunionen, ikke fik nogen penge ind i landet. Amerikanerne skærpede restriktionerne mod kontakt med Cuba. USA sagde, at restriktionerne for kontakt ville fortsætte, medmindre Fidel Castro afgav magten. Cuba blev meget fattig i 1990'erne. Dette blev kendt i Cuba som "Den særlige periode". På grund af katastrofen ændrede Cuba sig til at tillade mindre kontrol fra regeringens side, mere diskussion blandt folket og private butikker og virksomheder. Cuba forsøgte også at få turister til at besøge øen.

I 2000'erne begyndte turismen til Cuba at tjene penge til øen igen. Selv om Fidel Castro fortsat var ved magten, havde han efter en sygdom overladt alle opgaver til sin bror Raul. Fidel Castro var en af de statsoverhoveder, der har siddet længst tid på posten. I 2018 blev Miguel Díaz-Canel officielt præsident for Cuba.

I april 2015 fandt der historiske samtaler sted med USA's præsident Obama og Cubas generalsekretær Raúl Castro for at forbedre forbindelserne mellem de to nationer.

Den handelsembargo, som præsident Kennedy udstedte i 1960'erne, er blevet lempet betydeligt under Obamas regering. Amerikanske statsborgere kan nu rejse direkte til Cuba på visse tidspunkter af året. Tidligere skulle amerikanerne rejse via Mexico, hvis de ville til Cuba. Amerikanere må stadig ikke købe eller ryge cubanske cigarer. Cigarerne bliver smuglet over den amerikansk-canadiske grænse, da de er lovlige i Canada.

Til militærtjeneste skal mænd i alderen 17-28 år gå ind i hæren i to år. Det er frivilligt for kvinder.

I juli 2021 var der demonstrationer mod regeringen. Se den engelske Wikipedia-artikel, 2021 Cuban protests, for detaljer.

 

Administrative afdelinger

Landet er opdelt i 15 provinser og en særlig kommune (Isla de la Juventud). Provinserne er opdelt i kommuner.

Pinar del Río Artemisa Havana Mayabeque Matanzas Cienfuegos Villa Clara Sancti Spíritus

Ciego de Ávila Camagüey Las Tunas Granma Holguín Santiago de Cuba Guantánamo Isla de la Juventud

 
Provinser i Cuba  

Demografiske data

Cuba har en befolkning på næsten 13 millioner indbyggere. Befolkningen i Cuba kommer fra tre forskellige grupper. Den største gruppe er efterkommere af de spanske bosættere, der kom til Cuba. Den mindste gruppe er efterkommerne af de sorte afrikanske slaver, der blev bragt hertil for at udføre arbejde og føde børn (i barracoon) som slaver fra den nye verden, der lovligt kunne sælges til livslang slaveri i USA. Den mellemste gruppe er en blanding af afrikanske og spanske slaver. Det lykkedes regeringen at sørge for, at de tre forskellige grupper blev behandlet ens. Ifølge et DNA Caribbean Studies Institute er den racemæssige sammensætning af Cubas befolkning som følger:

• De europæiske cubanere nedstammer fra bosættere, der kom i slutningen af det 15. århundrede og fremefter. De fleste hvide cubanere kom fra mange forskellige dele af Spanien, men de mest talrige var kanariske øboere, andalusiere og catalanere. Der var også nogle franske, italienske og engelske folk. Hvide udgør ca. 30 % af Cubas befolkning i 2012, og de befolker mest den vestlige del af Cuba, især byer som Havana og Pinar del Rio. De bragte deres sprog, religioner, musik og andet med sig.
• Afrikanere og mulat cubanere stammer fra afrikanske slaver, der kom fra forskellige dele af Afrika, men de fleste var vestafrikanere. Der var også mere end 500.000 haitianere, der kom til Cuba i den haitianske revolutions tid. De fleste cubanske slaver kom fra Kongo- og Yoruba-stammerne, men der var også Igbo'er, Ewes, Fons, Fulas, Mandinkas og nogle andre. Afro-cubanerne udgør mellem 33,9 % og 70 % af befolkningen, og de er for det meste koncentreret i de østlige dele af Cuba. De bragte deres instrumenter, religion (Santeria) og skikke med sig til den cubanske kultur.
• Middelhavskubanere udgør ca. 3 % af befolkningen, men man skal vide, at mange af de sydspanske cubanske efterkommere har en god portion maurisk blod i deres slægtslinjer, fordi Spanien ligger tæt på Nordafrika. Mange middelhavskubanere kom i løbet af 1820-1880'erne og nogle gange derefter. De er mest koncentreret i øst, især i byer som Guantanamo Bay. De bragte mange af deres fødevarer og køkkener med til Cuba og nogle få ordforråd.

 

Sundhed og uddannelse

Cuba er et udviklingsland og bliver ofte beskrevet som et meget fattigt land. På nogle områder som uddannelse, sundhedspleje og forventet levetid er landet dog langt bedre end de fleste lande i Latinamerika. Dødeligheden blandt spædbørn er lavere end i nogle udviklede lande. Den gennemsnitlige forventede levealder er 78 år.

Alle børn skal gå i skole fra seks til tolv år, og næsten alle er i det mindste i stand til at læse og skrive. Der er gratis undervisning på alle niveauer. På grund af dette har Cuba en læse- og skrivefærdighed på 99,8 %.

I 2006 certificerede Verdensfødevareprogrammet Cuba som det eneste land i denne region uden underernærede børn. Samme år erklærede FN, at Cuba var den eneste nation i verden, der opfyldte Verdensnaturfondens definition af bæredygtig udvikling.

 

Geografi

Cuba er den største ø i Vestindien. Den har mange ressourcer. Kun omkring en fjerdedel af landet består af bjerge eller bakker. En stor del af landet består af bløde bakker eller sletter, som er gode til landbrug eller kvægopdræt. Cuba har frugtbar jord og et for det meste varmt og fugtigt klima, som gør det til et godt sted at dyrke afgrøder.

Sukker er den vigtigste afgrøde i Cuba, og de kan få det fra sukkerrør. Sukkerrør er den største salgsafgrøde, der dyrkes i Cuba, og den indbringer de fleste penge. Herefter kommer tobak som den anden. Tobak bliver lavet til cigarer i hånden. En håndlavet cigar anses af mange mennesker for at være den fineste i verden. Andre vigtige afgrøder er ris, kaffe og frugt. Cuba har også mange mineraler. Kobolt, nikkel, jern, kobber og mangan findes alle på øen. Salt, petroleum og naturgas er der også. Cubas kyst har mange bugter og et par gode havne. Havana, som er hovedstaden, er også en havn. Andre havne har havnebyer. Nuevitas er en havneby på nordkysten. Cienfuegos, Guantánamo og Santiago de Cuba er nogle af havnebyerne på sydkysten.

Cuba har et semi-tropisk klima. Det betyder, at de kølige havvinde forhindrer, at det bliver varmt, selv om det ligger i den tropiske zone. Cuba har en våd sæson og en tør sæson. Den tørre sæson er fra november til april, og den våde sæson er fra maj til oktober. Fra august til oktober er det også orkansæson i Atlanterhavet. På grund af dette kan de fleste af Cubas havnebyer langs kysten blive oversvømmet.

 
En tobaksmark i Pinar del Río.  

Relaterede sider

• Cuba ved de olympiske lege
• Cubas fodboldlandshold
• Liste over floder i Cuba
• Kategori:Cubanske folk