I USA er en stat en politisk enhed inden for en større føderation. Der er i dag 50 stater, og hver stat har sin egen regering med ansvar for at lave love og føre forvaltning på de områder, som staten dækker. Staterne deler suverænitet med den føderale regering, hvilket betyder, at både stat og føderal regering har beføjelser, men den føderale forfatning kan begrænse statens magt. Folk, der er født i eller naturaliseret i en stat, er borgere både i USA og i den enkelte stat.
Regeringens opbygning og magt
Hver stat har sin egen forfatning, en valgt regering og et system af domstole. Typisk består den statslige regering af en valgt guvernør og en lovgivende forsamling (ofte tokammer-system), men der findes undtagelser — f.eks. er Nebraska unicameral (étkammer). Statsregeringerne udøver en række beføjelser, som omfatter blandt andet uddannelse, kriminel lovgivning, infrastruktur, sundhed og licensering. Disse beføjelser omtales ofte som statens “police powers”.
Konstitutionelle rammer og rettigheder
Staternes rettigheder og begrænsninger fremgår af USA's forfatning. Ifølge forfatningen og senere retspraksis kan føderal lov tilsidesætte statslov, hvis der er konflikt (princippet om føderal forrang). Samtidig har staterne betydelige statslige rettigheder til at regulere forhold inden for deres grænser. Statlige love skal også normalt respektere rettigheder, der er beskyttet af den føderale forfatning.
Statsborgerskab, bevægelsesfrihed og retssystem
Personers status som borgere af både staten og føderationen betyder bl.a., at de har rettigheder i begge lag af det politiske system. Borgerne kan frit flytte mellem stater uden at skulle bede om tilladelse eller melde flytning, medmindre en domstol har udstedt en bestemmelse (fx anbringende i forbindelse med prøveløsladelse eller arrestordre). De fleste civile og kriminelle sager behandles i statslige domstole, men føderale domstole har også kompetence i sager, der vedrører føderal lov eller tvister mellem stater.
Administrative niveauer: amter og kommuner
Staterne opdeler som regel deres territorium i amter eller tilsvarende enheder (county, parish, borough mv.). Disse enheder er normalt ikke suveræne, men mange stater giver dem en vis grad af regeringsmyndighed til at varetage lokale opgaver som politi, skoler, vejvedligeholdelse og lokal planlægning. Enkelte stater begrænser eller deler dog disse beføjelser på andre måder.
Repræsentation og valg
Både stater og deres indbyggere er repræsenteret i USA's Kongres, som består af Senatet og Repræsentanternes Hus. Hver stat har to senatorer i Senatet; antallet af medlemmer i Repræsentanternes Hus fordeles efter befolkning og bliver justeret hvert tiende år efter folketællingen. Ved præsidentvalg vælger hver stat valgmænd, et antal som svarer til statens samlede antal senatorer og repræsentanter, til valgkollegiet, som formelt vælger USA's præsident.
Særlige tilfælde: commonwealths, territorier og distriktet
Fire stater omtaler sig selv som "commonwealths" i deres officielle navn (Kentucky, Massachusetts, Pennsylvania og Virginia), men dette har ingen særlig juridisk betydning i forhold til andre stater. Washington, D.C. er et føderalt distrikt og er ikke en stat; området er direkte under Kongressens myndighed og har begrænset repræsentation i Kongressen. Puerto Rico, et amerikansk territorium, diskuteres ofte som en mulig 51. stat i fremtiden, men det kræver både lokal tilslutning og godkendelse af Kongressen.
Nøglefakta
- Antal stater: 50.
- Føderation: Staterne er forenet i en føderation, hvor både stat og føderal regering har beføjelser.
- Repræsentation: Hver stat har to senatorer i Senatet og et varierende antal repræsentanter i Repræsentanternes Hus.
- Valgmænd: Staterne udpeger valgmænd til valgkollegiet, som vælger USA's præsident.
- Lokalt niveau: Territoriet er ofte opdelt i amter med forskellig grad af regeringsmyndighed.
- Retsgrundlag: Staters rettigheder og beføjelser reguleres af USA's forfatning og føderal retspraksis.
Samlet set er staterne centrale byggesten i det amerikanske politiske system: de udøver omfattende myndighed lokalt, men indgår samtidig i en føderal struktur, hvor enkelte spørgsmål afgøres nationalt.
