Kommunisme

Historie

I 1848 skrev Karl H. Marx og Friedrich Engels Det kommunistiske Manifest. Det var en kort bog med de grundlæggende idéer om kommunismen. De fleste socialister og kommunister i dag bruger stadig denne bog til at hjælpe dem med at forstå politik og økonomi. Mange ikke-kommunister læser den også, selv om de ikke er enige i alt, hvad der står i den.

Karl Marx sagde, at for at samfundet kunne ændre sig til en kommunistisk levevis, skulle der være en periode med forandringer. I denne periode skulle arbejderne styre samfundet. Marx var meget interesseret i erfaringerne fra Pariserkommunen i 1870, hvor arbejderne i Paris styrede byen efter den franske hærs nederlag til den preussiske hær. Han mente, at denne praktiske erfaring var vigtigere end de forskellige radikale gruppers teoretiske synspunkter.

Mange grupper og enkeltpersoner kunne lide Marx' idéer. I begyndelsen af det 20. århundrede var der en verdensomspændende socialistisk bevægelse kaldet Socialdemokratiet. Den var påvirket af hans idéer. De sagde, at arbejderne i forskellige lande havde mere til fælles med hinanden, end arbejderne havde til fælles med cheferne i deres egne lande. I 1917 ledede Vladimir Lenin og Leon Trotskij en russisk gruppe kaldet bolsjevikkerne i oktoberrevolutionen. De skaffede sig af med den midlertidige regering i Rusland, som var blevet dannet efter februarrevolutionen mod zaren (kejseren). De oprettede Unionen af Socialistiske Sovjetrepublikker, også kaldet Sovjetunionen eller USSR.

Sovjetunionen var det første land, der hævdede at have etableret en arbejderstat. I virkeligheden blev landet aldrig kommunistisk på den måde, som Marx og Engels beskrev det.

I det 20. århundrede forsøgte mange mennesker at oprette arbejderstater. I slutningen af 1940'erne var der også en revolution i Kina, og der blev oprettet en ny regering med Mao Zedong som leder. I 1950'erne gennemførte Cuba en revolution og oprettede en ny regering med Fidel Castro som leder. På et tidspunkt var der mange af disse lande, og det så ud til, at kommunismen ville vinde. Men de kommunistiske partiers regeringer brugte ikke demokrati i deres regeringer, hvilket er en meget vigtig del af socialismen og kommunismen. På grund af dette blev regeringerne adskilt fra folket, hvilket gjorde kommunismen vanskelig. Dette førte også til uenigheder og splittelser mellem landene.

I 1960'erne havde en tredjedel af verden styrtet kapitalismen og forsøgte at opbygge kommunismen. De fleste af disse lande fulgte Sovjetunionens model. Nogle fulgte Kinas model. De andre to tredjedele af verden levede stadig i kapitalisme, og det førte til en verdensomspændende splittelse mellem kapitalistiske lande og kommunistiske lande. Dette blev kaldt den "kolde krig", fordi den ikke blev udkæmpet med våben eller hære, men med konkurrerende idéer. Det kunne dog have udviklet sig til en stor krig. I 1980'erne konkurrerede USA og Sovjetunionen om at have den største hær og om at have de farligste våben. Dette blev kaldt "våbenkapløbet". Præsident Ronald Reagan kaldte kommunistiske lande som Sovjetunionen for "Det onde imperium", fordi han ikke kunne lide kommunismen.

Siden 1989, da Berlinmuren blev revet ned, er de fleste tidligere kommunistiske lande vendt tilbage til kapitalisme. Kommunismen har nu langt mindre indflydelse rundt om i verden. I 1991 gik Sovjetunionen i opløsning. Omkring en femtedel af verdens befolkning lever dog stadig i stater, der kontrolleres af et kommunistisk parti. De fleste af disse mennesker befinder sig i Kina. De andre lande omfatter Cuba, Vietnam, Laos og Nordkorea. Der findes også kommunistiske bevægelser i Latinamerika og Sydafrika.

Karl Marx, opfinderen af kommunismen


Friedrich Engels

Tvister

Mange mennesker har skrevet deres egne idéer om kommunismen. Vladimir Lenin fra Rusland mente, at der skulle være en gruppe hårdtarbejdende revolutionære (kaldet en avantgarde), som skulle lede en socialistisk revolution verden over og skabe et kommunistisk samfund overalt. Leon Trotskij, også fra Rusland, argumenterede for, at socialismen skulle være international, og at det ikke var vigtigt at få den til at ske først i Rusland. Han kunne heller ikke lide Josef Stalin, som blev leder af Sovjetunionen efter Lenins død i 1924. Trotskij blev tvunget til at forlade Sovjetunionen af Stalin i 1928 og blev derefter dræbt i 1940. Det skræmte mange mennesker, og mange kommunister diskuterede, om det var rigtigt, og hvis ideer man skulle følge.

Mao Zedong i Kina mente, at andre klasser ville være vigtige for revolutionen i Kina og andre udviklingslande, fordi arbejderklasserne i disse lande var små. Maos idéer om kommunisme kaldes normalt maoisme eller Mao Zedong-tankegang. Efter Stalins død i 1953 så Mao sig selv som leder af den verdensomspændende kommunisme, indtil han døde i 1976. I dag styres den kinesiske regering stadig af kommunistpartiet, men de har faktisk det, der kaldes en blandet økonomi. De har lånt mange ting fra kapitalismen. Regeringen i Kina i dag følger ikke maoismen. Men nogle få revolutionære i andre lande som Indien og Nepal kan stadig lide hans ideer og forsøger at bruge dem i deres egne lande.

Anvendelse af begrebet

Ordet "kommunisme" er ikke en særlig specifik beskrivelse af politiske organisationer på venstrefløjen. Mange politiske partier, der kalder sig "kommunistiske", kan faktisk være mere reformistiske (støtte reformer og langsomme forandringer i stedet for revolution) end nogle partier, der kalder sig "socialister". Mange kommunistiske partier i Latinamerika har mistet mange medlemmer, fordi disse partier gør andre ting end det, de lovede, når de først kommer til magten. I Chile lå Chiles kommunistiske parti mellem 1970-1973 under den venstreorienterede koalition (grupper af partier) for folkelig enhed, ledet af Salvador Allende, til højre for Chiles socialistiske parti. Det betyder, at det var mere reformistisk end det socialistiske parti.

Mange kommunistpartier vil anvende en reformistisk strategi. De siger, at arbejderklassens folk ikke er organiseret nok til at foretage store ændringer i deres samfund. De stiller kandidater frem, som vil blive valgt demokratisk. Når kommunisterne bliver valgt til parlamentet eller senatet, vil de kæmpe for arbejderklassen. Dette vil gøre det muligt for arbejderklassen at ændre deres kapitalistiske samfund til et socialistisk samfund.

Symboler og kultur

Den røde farve er et symbol på kommunisme i hele verden. En rød femtakket stjerne står nogle gange også for kommunisme. Hammer og segl er et velkendt symbol på kommunisme. Den var på mange kommunistiske landes flag (se øverst i artiklen). Nogle kommunister bruger også gerne billeder af berømte kommunister fra historien, såsom Marx, Lenin og Mao Zedong, som symboler på hele kommunismens filosofi.

En sang kaldet The Internationale var kommunismens internationale sang. Den har den samme musik overalt, men ordene til sangen er oversat til mange sprog. Den russiske version var Sovjetunionens nationalsang fra 1922 til 1944.

Seglen i Sovjetunionens flag viser arbejdernes kamp. Hammeren i flaget repræsenterer kampen for arbejderne. Begge kors viser deres støtte til hinanden.

Der er også en særlig form for kunst og arkitektur, som findes i mange kommunistiske og tidligere kommunistiske lande. Malerier i stil med socialistisk realisme er ofte lavet til propaganda for at vise en perfekt udgave af et lands befolkning og politiske leder. Kunst udført i socialistisk realisme-stil, såsom skuespil, film, romaner og malerier, viser hårdtarbejdende, glade og velernærede fabriksarbejdere og landmænd. Film, skuespil og romaner i denne stil fortæller ofte historier om arbejdere eller soldater, der ofrer sig selv til fordel for deres land. Malerier viser ofte heroiske portrætter af lederen eller landskaber, der viser store hvedemarker. Den stalinistiske arkitektur skulle repræsentere statens og dens politiske leders magt og herlighed. Nogle ikke-kommunister nyder også denne form for kunst.

Bemærkelsesværdige personer

• Fidel Castro
• Nicolae Ceauşescu
• Mikhail Gorbatjov
• Che Guevara
• Erich Honecker
• Vladimir Lenin
• Karl Marx
• Friedrich Engels
• Josef Stalin
• Ho Chi Minh
• Mao Tse-Tung
• Leon Trotskij
• Josip Broz Tito
• Kim Jong Un
• Deng Xiaoping

Relaterede sider

• Antikapitalisme
• Karl Marx
• Marxisme
• Trotskisme
• Kapitalisme
• Socialisme