Forfatning
Et lands (eller en stats) forfatning er en særlig type lovdokument, der fortæller, hvordan landets regering skal fungere. Den fortæller, hvordan landets ledere skal vælges, og hvor længe de kan blive siddende, hvordan nye love laves, og hvordan gamle love skal ændres eller fjernes på grundlag af loven, hvilke slags mennesker der har lov til at stemme, og hvilke andre rettigheder de er garanteret, og hvordan forfatningen kan ændres.
Regeringen er begrænset i forhold til, hvor meget magt den har inden for rammerne af forfatningen (se retsstatsprincippet). På den anden side holder lande med undertrykkende eller korrupte regeringer sig ofte ikke til deres forfatninger eller har dårlige forfatninger uden at give frihed til borgere og andre. Dette kan kaldes diktatur eller blot "bøjning af reglerne". En forfatning er ofte en måde at forene sig på i en føderation.
Det Forenede Kongeriges forfatning er ikke skrevet i et enkelt dokument, som mange andre landes forfatninger er. Faktisk er Det Forenede Kongeriges forfatning slet ikke helt nedskrevet. Noget af den findes på skrift, startende med Magna Carta fra 1215 og Bill of Rights Act 1689 og inklusive mere moderne parlamentslove. Andre dele af den betragtes som common law og består af dommeres afgørelser gennem mange hundrede år i et system, der kaldes juridisk eller retlig præcedens. På grund af dette siger nogle, at Det Forenede Kongerige har en de facto eller "uskreven" forfatning.
I 1787 indledte USA en ny tendens med at skrive forfatninger. USA's forfatning er også den korteste, som folk stadig bruger, og den er blevet ændret (ændret) mange gange i årenes løb. Den blev lavet, efter at kolonisterne vandt deres uafhængighed fra Storbritannien. I begyndelsen havde de konføderationsartiklerne, men artiklerne blev erstattet af den nuværende forfatning.
Den indiske forfatning fra 1950 er den længste forfatning, der nogensinde er skrevet i verden. Den indeholder 448 artikler og 12 bilag med 5 tillæg og 98 ændringer.
Udsnit fra Hammurabis stele viser ham, som modtager Babylons love af den siddende solgudinde.
Relaterede sider
- Konstitutionalisme
- Forfatningsøkonomi
- Demokrati
- International ret
- Retsvidenskab
- Retsstatsprincippet
- Den sociale kontrakt
- Den amerikanske forfatning
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er en forfatning?
A: En forfatning er en særlig type lovdokument, der beskriver, hvordan regeringen i et land eller en stat skal fungere. Den indeholder oplysninger om, hvordan ledere vælges og for hvor lang tid, hvordan love laves og ændres, hvem der har stemmeret, og hvilke rettigheder borgerne har.
Spørgsmål: Hvad er retsstatsprincippet?
A: Retsstatsprincippet fastslår, at alle mennesker skal overholde loven og være underlagt dens autoritet, herunder personer i magtpositioner som f.eks. embedsmænd. Det betyder, at regeringerne skal overholde deres egne forfatninger og ikke misbruge deres magt.
Spørgsmål: Hvordan adskiller Det Forenede Kongeriges forfatning sig fra andre landes forfatninger?
A: Det Forenede Kongeriges forfatning er ikke nedskrevet i ét enkelt dokument, som mange andre landes forfatninger er; i stedet består den af skriftlige dokumenter som Magna Carta og Bill of Rights Act 1689 samt common law-afgørelser truffet af dommere gennem hundreder af år. Derfor kalder nogle den for en uskreven eller de facto forfatning.
Spørgsmål: Hvem begyndte at skrive forfatninger?
Svar: USA begyndte denne tendens i 1787, da de skrev deres egen forfatning efter at have opnået uafhængighed fra Storbritannien.
Spørgsmål: Hvor lang er den indiske forfatning?
A: Den indiske forfatning er i øjeblikket den længste nogensinde skrevne forfatning i verden; den indeholder 448 artikler, 12 bilag, 5 tillæg og 98 ændringer.
