Det trettende ændringsforslag i USAs forfatning — afskaffelse af slaveri (1865)
Det trettende ændringsforslag (1865): afskaffede slaveriet i USA — et afgørende forfatningsmæssigt vendepunkt efter borgerkrigen og begyndelsen på genopbygningen.
Det trettende ændringsforslag var et ændringsforslag til USA's forfatning, som formelt afskaffede slaveriet i USA. Det blev endeligt ratificeret den 6. december 1865, i afslutningen af borgerkrigen, og regnes som det første af de såkaldte genopbygningsændringerne. Forslaget blev vedtaget i Kongressen med overvældende flertal fra republikanske medlemmer; kun få demokrater stemte for i begge kamre. Ændringen ophævede samtidig den del af forfatningen, der havde fastlagt den såkaldte Fugitive Slave Clause i artikel IV, afsnit 2.
Tekst og hovedpunkter
Det officielle engelske ordlyd er:
"Section 1. Neither slavery nor involuntary servitude, except as a punishment for crime whereof the party shall have been duly convicted, shall exist within the United States, or any place subject to their jurisdiction."
"Section 2. Congress shall have power to enforce this article by appropriate legislation."
På dansk kan dette sammenfattes således: Slaveri og ufrivillig trældom er forbudt i De Forenede Stater, med en undtagelse for tvungen arbejdskraft som en straf, når personen er blevet lovligt dømt for en forbrydelse. Endvidere giver ændringen Kongressen beføjelse til at vedtage love for at håndhæve forbuddet.
Vedtagelse og historisk kontekst
Trettende ændringsforslag blev fremsat og vedtaget i forbindelse med den amerikanske borgerkrig og den efterfølgende genopbygningsperiode. Afskaffelsen af slaveriet var et centralt mål for unionen og blev understøttet politisk af præsident Abraham Lincoln og Repubilkanske kræfter i Kongressen. Efter at begge kamre i Kongressen havde godkendt ændringen, trængte den igennem i staterne, og den endelige ratifikation fandt sted 6. december 1865.
Konsekvenser og begrænsninger
- Varsling af slaveriets ophør: Ændringen gjorde slaveri ulovligt overalt i unionen og i områder under amerikansk jurisdiktion.
- Undtagelsen for straf: Sætningen "except as a punishment for crime..." gav mulighed for at anvende ufrivillig arbejdskraft som led i strafudmåling. Denne undtagelse blev senere udnyttet gennem praksisser som convict leasing, kædearbejde og hårde fængselsprogrammer, som især ramte afroamerikanere i Sydstaterne efter borgerkrigen.
- Black Codes og peonage: Umiddelbart efter krigen vedtog nogle sydstater såkaldte Black Codes og andre regler, der begrænsede frie sorte borgeres rettigheder og i praksis skabte økonomiske og retlige former for tvangsarbejde (peonage).
- Håndhævelse: Ændringens §2 gav Kongressen hjemmel til at vedtage love for at sikre forbuddet mod slaveri. Det førte bl.a. til føderal lovgivning i genopbygningsperioden (f.eks. Civil Rights Act af 1866). Behovet for effektiv håndhævelse viste sig dog at være stort i mødet med lokal modstand og organisatoriske udfordringer.
Langsigtede virkninger
Selvom slaveri formelt var afskaffet, førte kombinationen af undtagelsen i ændringen, lokale love og racemæssig diskrimination til, at mange afroamerikanere fortsat oplevede tvangsarbejde og økonomisk udnyttelse i årtierne efter. Først i midten af det 20. århundrede begyndte den amerikanske borgerrettighedsbevægelse for alvor at nedbryde de institutionelle barrierer, som var opstået efter borgerkrigen. Retssystemet og Kongressen har gennem tiden fortolket ændringen i forskellige retssager; bl.a. er 13. ændringsbeføjelserne blevet brugt til at angribe visse private former for diskrimination og "badges and incidents" af slaveri i nyere afgørelser.
Betydning i dag: Det trettende ændringsforslag står som et af de mest grundlæggende skridt i den amerikanske forfatningshistorie mod formel ligestilling. Samtidig minder det om, at juridiske ændringer ofte kræver vedvarende politisk og social indsats for at blive omsat i reelt ligeværdige forhold.
Tekst
Afdeling 1. Hverken slaveri eller ufrivilligt trældom, undtagen som straf for en forbrydelse, som den pågældende er blevet behørigt dømt for, må eksistere i USA eller andre steder, der er underlagt deres jurisdiktion.
Afsnit 2. Kongressen har beføjelse til at håndhæve denne artikel ved passende lovgivning.
Historie
Forud for borgerkrigen tillod forfatningen slaveri. Mange grupper forsøgte imidlertid at gøre en ende på slaveriet i USA. Grupperne blev det republikanske parti i 1856 og fik magten i 1860 med valget af Abraham Lincoln.
I 1863 udstedte Lincoln Emancipationsproklamationen, som kun frigjorde slaverne i visse dele af USA og ikke gjorde slaveriet ulovligt.
Mod slutningen af borgerkrigen indførte republikanerne, som kontrollerede Kongressen, et ændringsforslag, der skulle gøre slaveri ulovligt (i strid med loven) i alle dele af USA. (For at et ændringsforslag kan gennemføres, skal det først vedtages af både det amerikanske Senat og det amerikanske Repræsentanternes Hus og derefter vedtages af tre fjerdedele af staternes lovgivende forsamlinger). Ændringen blev vedtaget af tre fjerdedele af staterne og blev lov i slutningen af 1865.
Fotogalleri
· Hold musen over hvert billede for at se detaljer om etiketten
· 
Kort med slaveholdige stater i sort, hvor slaveriet breder sig mod vest (1847)
· 
Præsident Lincoln i 1861
· 
Slaver arbejder på en plantage, ca. 1862-1863
· 
Lincolns Emancipationsproklamation frigjorde kun slaver i de røde stater på dette kort. Den berørte ikke slaver i de blå stater (1863)
· 
Berømt foto af en slave med ar efter mange piskeslag; Louisiana, 1863
· 
En slavehandlers forretning i Atlanta, Georgia (1864)
· 
Medlemmer af Repræsentanternes Hus fejrer vedtagelsen af den 13. ændring (1865)
· 
Det originale 13. tillæg i USA's nationalarkiv, underskrevet af præsident Lincoln (1865)
· 
To tidligere slavebørn, der blev befriet ved den 13. ændring (ca. 1870)
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er det trettende ændringsforslag?
A: Det trettende tillæg er et tillæg til USA's forfatning, som afskaffede slaveriet i USA.
Q: Hvornår blev det trettende tillæg vedtaget?
A: Det trettende tillæg blev vedtaget den 6. december 1865, ved afslutningen af borgerkrigen.
Q: Var der nogen demokrater, der støttede det trettende tillæg?
A: Kun en håndfuld demokrater støttede det trettende tillæg i begge Kongressens kamre.
Q: Hvad er Reconstruction Amendments?
A: Reconstruction Amendments er en række ændringer til USA's forfatning, som blev vedtaget under genopbygningsperioden efter borgerkrigen.
Q: Hvad ophævede det trettende ændringsforslag?
A: Den trettende tilføjelse ophævede artikel fire, sektion 2, i forfatningen, den såkaldte Fugitive Slave Clause.
Q: Hvad var "Fugitive Slave Clause"?
A: Fugitive Slave Clause var en bestemmelse i forfatningen, der sagde, at hvis en slave flygtede til en fri stat, ville han stadig blive betragtet som slave og skulle returneres til sin ejer.
Q: Hvorfor er det trettende forfatningstillæg vigtigt?
A: Den trettende tilføjelse er vigtig, fordi den afskaffede slaveriet i USA og var med til at sikre, at alle individer er garanteret retten til frihed.
Søge