Denne tidslinje viser kristendommens historie fra begyndelsen til i dag. Spørgsmålstegn på datoer betyder, at datoerne ikke er nøjagtige.
Den vestlige kultur og de kristne kirker bruger den gregorianske kalender. Den gregorianske kalender har været i brug siden 1582, da den erstattede den mindre præcise julianske kalender. Den gregorianske kalender begyndte i Europa under pave Gregor XIII's regeringstid. Den gregorianske kalender anvendes nu næsten overalt i verden (undtagen til beregning af andre religioners helligdage).
Den gregorianske kalender daterer år fra før eller efter Jesu fødsel. År, der ligger før Jesu fødsel, har initialerne BC (før Kristus), og år, der ligger efter (traditionelt), har initialerne AD (anno Domini - "i Herrens år"). I dag skrives disse år ofte BCE ("før den fælles æra") og CE ("Common Era").
"År et" er det første år i "anno Domini" (den fælles tidsregning). Der findes ikke noget år nul. Da den gregorianske kalender blev beregnet, forsøgte de lærde at regne ud, hvornår Jesus blev født. Den nøjagtige dato er ikke sikker, men de fleste er enige om, at det var mellem 6 f.Kr. og 4 f.Kr.
Kortfattet kronologi og vigtige begivenheder
- c. 4–6 f.Kr.: Traditionsmæssig placering af Jesu fødsel (usikker dato).
- c. 30–33: Jesu virke, korsfæstelse og tidlige påstande om opstandelse; begyndelsen på den kristne bevægelse i Det romerske rige.
- ca. 50–100: Apostolisk tid og dannelsen af de tidlige kristne skrifter (nye testamentevangelier og breve).
- 313: Edictum fra Konstantin/Ediktet i Milano (religionsfrihed for kristne) baner vej for kristendommens officielle accept i Romerriget.
- 325: Konciliet i Nikea — første økumeniske koncil, vedtog Nicænske trosbekendelse og begyndte systematisk teologisk konsensus.
- 379–395: Kristendommen bliver Romerrigets officielle religion under kejser Theodosius I.
- 476: Vestromerrigets fald; kristne institutioner fortsætter som centrale magtfaktorer i Vesteuropa.
- 1054: Den store skisma mellem østlig (ortodoks) og vestlig (katolsk) kirke — varig splittelse i kristenheden.
- 1096–1291: Korstogene — militære og religiøse ekspeditioner med vidtrækkende konsekvenser for forholdet mellem kristne, jøder og muslimer.
- 1517: Martin Luthers 95 teser markerer begyndelsen på den protestantiske reformation, som fører til nye kirkesamfund og religiøse konflikter.
- 1545–1563: Tridentinerrådet (Council of Trent) — den katolske reformation/kontra-reformation med reformer inden for kirken.
- 1582: Indførelse af den gregorianske kalender af pave Gregor XIII for at korrigere julianske kalenderens fejl; katolske lande adopterede den hurtigt.
- 17.–18. århundrede: Protestantiske lande indførte senere den gregorianske kalender (fx Storbritannien og dens kolonier i 1752).
- 19.–20. århundrede: Missionærvirksomhed og kolonial ekspansion fører til stor vækst i kristne samfund i Afrika, Asien og Oceanien.
- 1900–2000: Fremvækst af nye bevægelser som pinsevækkelsen og karismatisk kristendom; økumenisk dialog intensiveres (fx World Council of Churches, 1948).
- 1962–1965: Andet Vatikankoncil i den katolske kirke fører til liturgiske reformer og åbenhed over for dialog med andre kirkesamfund.
- Nutid: Kristendommen er en global religion med over 2 milliarder tilhængere fordelt på mange traditioner: katolikker, ortodokse, protestanter, anglikanere, orientalsk ortodokse og nye karismatiske bevægelser.
Kalender, årstal og "år nul"
Som nævnt anvender mange lande den gregorianske kalender, og årstallet er knyttet til den traditionelle beregning af Jesu fødsel. Der er dog ingen år nul i denne tidsregning: år 1 f.Kr. efterfølges direkte af år 1 e.Kr. (1 BCE → 1 CE). Det betyder, at beregninger, som strækker sig over "år nul", skal korrigeres.
Den julianske kalender (indført af Julius Cæsar) havde et lille årsvrid, som gav en forskydning i forhold til solåret. Pave Gregor XIII rettede dette i 1582 ved at udstede en pavelig bulle, der justerede skudårsreglerne og sprang dage over for at bringe kalenderen tilbage i overensstemmelse med forårsjævndøgn.
Bemærk også, at nogle kristne kirker (særligt visse østlige ortodokse kirker) stadig følger den julianske kalender til liturgiske formål. Det er derfor, nogle ortodokse kristne fejrer jul den 7. januar efter den gregorianske kalender (25. december juliansk = 7. januar gregoriansk).
Hvorfor er Jesu fødsel svær at fastsætte?
Der er flere grunde til usikkerheden:
- Kildematerialet fra perioden er begrænset og ofte skrevet årtier efter begivenhederne.
- Gamle kronologier blev baseret på samtidige herskeres regenter og begivenheder (fx Herodes' død), som kan give forskellige fortolkninger.
- De lærde (lærde) har brugt evangelierne, romerske optegnelser og jødiske kilder til at anslå tidspunktet; mange konkluderer, at en fødsel mellem 6 f.Kr. og 4 f.Kr. er mest sandsynlig, bl.a. på grund af Herodes den Stores død omkring 4 f.Kr.
Kristendommens fortsatte udvikling
Kristendommen har udviklet sig fra en lille jødisk sekt i det første århundrede til en af verdens største religioner med stor intern mangfoldighed. Udviklingen omfatter teologiske koncilier, kirkestrukturer, kulturel integration, misionsvirksomhed, konflikter og reformer. I dag er mange temaer centrale i løbende debat og dialog: økumenik, forholdet mellem kirke og stat, social retfærdighed, køn og seksualitet, samt hvordan tradition og modernitet kan forenes.
Sådan læser du tidslinjen
Datoer i denne oversigt er et rammeværk og kombinerer velkendte begivenheder med omtrentlige årstal. Spørgsmålstegn ved enkelte datoer angiver usikkerhed i kilderne. For dybere studier anbefales primærkilder, akademisk litteratur og specialiserede historiske oversigter.
Tidslinjen ovenfor giver et overskueligt blik på de største vendepunkter i kristendommens historie, fra dens oprindelse til dens globale udbredelse og nutidige former.