Det Sixtinske Kapel er et stort kapel i Vatikanpaladset, det sted i Italien, hvor paven bor. Kapellet blev bygget mellem 1473 og 1481 af Giovanni dei Dolci til pave Sixtus IV.
Det Sixtinske Kapel er pavens eget kapel. Det bruges til vigtige messer og ceremonier. Når en pave dør, mødes kardinalkollegiet i det sixtinske kapel for at vælge en ny pave.
Det Sixtinske Kapel er berømt for sine freskomalerier af renæssancemaleren Michelangelo.
Ud over disse grundlæggende oplysninger er der flere væsentlige forhold, som forklarer kapellets historiske og kunstneriske betydning:
- Arkitektur og størrelse: Kapellet har rektangulær form og mål, der traditionelt angives til cirka 40,9 meter i længden, 13,4 meter i bredden og omkring 20,7 meter i højden. Den enkle, klassiske plan stammer fra senmiddelalderens og tidligrenæssancens byggeskik og er komponeret, så freskerne på vægge og loft danner en samlet visuel fortælling.
- Siderne og vægfreskerne: De to lange vægge er dekoreret med store fresker, som skildrer scener fra Moses' og Kristi liv. Disse fresker blev udført i slutningen af 1400-tallet af flere af renæssancens vigtigste kunstnere, herunder Sandro Botticelli, Pietro Perugino, Domenico Ghirlandaio og Cosimo Rosselli. Arbejderne var parte af et fælles program bestilt af pave Sixtus IV til at understrege kirkens lære og pavens autoritet.
- Loftet — Michelangelos skabelsescyklus: Det berømte loft blev malet af Michelangelo mellem 1508 og 1512. Loftets centrale scener skildrer fortællinger fra Første Mosebog, mest kendt er Skabelsen af Adam, hvor Gud rækker hånden ud mod Adam. Michelangelos innovative brug af figurkomposition, anatomisk præcision og dramatiske bevægelser gjorde loftet til et højdepunkt i den italienske højrenæssance.
- Altervæggen — Dommedag: På altervæggen malede Michelangelo senere Dommedag (Det Sidste Dom) mellem cirka 1536 og 1541 på bestilling af pave Paul III. Dette monumentale værk skildrer Kristus som dommer omgivet af helgener, syndere og frelsede sjæle og er karakteriseret ved et kraftfuldt, ekspressivt formsprog, som afveg fra hans tidligere loftværk i både stil og stemning.
- Bevaring og restaurering: Freskerne har gennemgået flere restaureringer gennem århundrederne. En særlig omfattende og kontroversiel restaurering fandt sted fra 1980'erne til midten af 1990'erne, hvor snavs og overmalinger blev fjernet, og de oprindelige farver fremstod meget klare igen. Restaureringen førte til diskussioner om metodik og om, hvorvidt man fjernede senere historiske lag.
- Ritualer og ceremonier: Udover den berømte brug som samlingssted for kardinalkollegiets konklaver, afholdes der i kapellet særlige messer og ceremonier knyttet til pavestolen. Lokalet har derfor både religiøs og institutionel betydning for den katolske kirke.
- Besøg og etikette: Det Sixtinske Kapel ligger i dag som en del af Vatikanmuseerne og er et af verdens mest besøgte kunststeder. Besøgende opfordres til at vise respekt: tale lavmælt, holde mobiltelefoner slukkede eller på lydløs, og følge museumsreglerne om fotografi (der er begrænsninger, ofte ingen flash og/eller helt forbud mod fotografering afhængigt af gældende regler). Sikkerhedskontrol ved indgangen er standard.
- Kulturel betydning: Kapellets fresker har haft enorm indflydelse på vestlig kunst og ikonografi. Michelangelos arbejde på loftet og altervæggen regnes for nogle af de mest indflydelsesrige kunstværker i europæisk historie og har inspireret generationer af kunstnere og tænkere.
Samlet set er Det Sixtinske Kapel både et levende religiøst rum og et nøgleobjekt i kunsthistorien. Dets kombination af arkitektonisk enkelhed og overdådig billedkunst gør det til et enestående eksempel på renæssancens ambition om at forene tro, kunst og magt.
