Det Sixtinske Kapel: Historie, fresker og Michelangelos mesterværker
Oplev Det Sixtinske Kapel: historie, Michelangelos storslåede fresker og skjulte detaljer — en guidet rejse gennem renæssancens mesterværker.
Det Sixtinske Kapel er et stort kapel i Vatikanpaladset, det sted i Italien, hvor paven bor. Kapellet blev bygget mellem 1473 og 1481 af Giovanni dei Dolci til pave Sixtus IV.
Det Sixtinske Kapel er pavens eget kapel. Det bruges til vigtige messer og ceremonier. Når en pave dør, mødes kardinalkollegiet i det sixtinske kapel for at vælge en ny pave.
Det Sixtinske Kapel er berømt for sine freskomalerier af renæssancemaleren Michelangelo.
Ud over disse grundlæggende oplysninger er der flere væsentlige forhold, som forklarer kapellets historiske og kunstneriske betydning:
- Arkitektur og størrelse: Kapellet har rektangulær form og mål, der traditionelt angives til cirka 40,9 meter i længden, 13,4 meter i bredden og omkring 20,7 meter i højden. Den enkle, klassiske plan stammer fra senmiddelalderens og tidligrenæssancens byggeskik og er komponeret, så freskerne på vægge og loft danner en samlet visuel fortælling.
- Siderne og vægfreskerne: De to lange vægge er dekoreret med store fresker, som skildrer scener fra Moses' og Kristi liv. Disse fresker blev udført i slutningen af 1400-tallet af flere af renæssancens vigtigste kunstnere, herunder Sandro Botticelli, Pietro Perugino, Domenico Ghirlandaio og Cosimo Rosselli. Arbejderne var parte af et fælles program bestilt af pave Sixtus IV til at understrege kirkens lære og pavens autoritet.
- Loftet — Michelangelos skabelsescyklus: Det berømte loft blev malet af Michelangelo mellem 1508 og 1512. Loftets centrale scener skildrer fortællinger fra Første Mosebog, mest kendt er Skabelsen af Adam, hvor Gud rækker hånden ud mod Adam. Michelangelos innovative brug af figurkomposition, anatomisk præcision og dramatiske bevægelser gjorde loftet til et højdepunkt i den italienske højrenæssance.
- Altervæggen — Dommedag: På altervæggen malede Michelangelo senere Dommedag (Det Sidste Dom) mellem cirka 1536 og 1541 på bestilling af pave Paul III. Dette monumentale værk skildrer Kristus som dommer omgivet af helgener, syndere og frelsede sjæle og er karakteriseret ved et kraftfuldt, ekspressivt formsprog, som afveg fra hans tidligere loftværk i både stil og stemning.
- Bevaring og restaurering: Freskerne har gennemgået flere restaureringer gennem århundrederne. En særlig omfattende og kontroversiel restaurering fandt sted fra 1980'erne til midten af 1990'erne, hvor snavs og overmalinger blev fjernet, og de oprindelige farver fremstod meget klare igen. Restaureringen førte til diskussioner om metodik og om, hvorvidt man fjernede senere historiske lag.
- Ritualer og ceremonier: Udover den berømte brug som samlingssted for kardinalkollegiets konklaver, afholdes der i kapellet særlige messer og ceremonier knyttet til pavestolen. Lokalet har derfor både religiøs og institutionel betydning for den katolske kirke.
- Besøg og etikette: Det Sixtinske Kapel ligger i dag som en del af Vatikanmuseerne og er et af verdens mest besøgte kunststeder. Besøgende opfordres til at vise respekt: tale lavmælt, holde mobiltelefoner slukkede eller på lydløs, og følge museumsreglerne om fotografi (der er begrænsninger, ofte ingen flash og/eller helt forbud mod fotografering afhængigt af gældende regler). Sikkerhedskontrol ved indgangen er standard.
- Kulturel betydning: Kapellets fresker har haft enorm indflydelse på vestlig kunst og ikonografi. Michelangelos arbejde på loftet og altervæggen regnes for nogle af de mest indflydelsesrige kunstværker i europæisk historie og har inspireret generationer af kunstnere og tænkere.
Samlet set er Det Sixtinske Kapel både et levende religiøst rum og et nøgleobjekt i kunsthistorien. Dets kombination af arkitektonisk enkelhed og overdådig billedkunst gør det til et enestående eksempel på renæssancens ambition om at forene tro, kunst og magt.
Den rektangulære bygning i midten af billedet er det sixtinske kapel.
Arkitektur og malerier
Det Sixtinske Kapel er en murstensbygning, der er formet som et rektangel. Udvendigt er det helt almindeligt, uden udsmykning og uden en stor dør. Det har en gangbro nær toppen til soldater. Det har seks buede vinduer på de to sidevægge og et buet loft, der kaldes et tøndehvælv.
Kapellets indre er rigt udsmykket. Gulvet er af farvet marmor. De nederste dele af væggene er malet, så de ligner guld- og sølvdug.
De andre udsmykninger i kapellet er malerier, der fortæller historier for at hjælpe folk med at forstå Jesus Kristus og den romersk-katolske kirke.
Den midterste del af væggene har 12 store malerier kaldet fresker, som er udført af berømte kunstnere i 1481. Kunstnerne hed Domenico Ghirlandaio, Sandro Botticelli, Perugino, Cosimo Rosselli, Pinturicchio, Benedetto Ghirlandaio, Luca Signorelli og Bartolomeo della Gatta. Freskoerne viser historier fra Bibelen. På den nordlige side handler historierne om Moses' liv. På sydsiden handler de om Jesu liv.
Over etagerne, nær vinduerne, er der malet billeder af paver.
Et maleri på væggen i kapellet af Perugino, hvor Jesus giver himmelsnøglerne til Sankt Peter.
Loftet i det sixtinske kapel er malet af Michelangelo.
Michelangelos mest berømte maleri er Gud, der skaber Adam.
Den sidste dom af Michelangelo.
Det Sixtinske Kapels loft
Loftet er den mest berømte del af det Sixtinske Kapel, og mange tusinde besøgende kommer for at se det. I 1505 bad pave Julius II Michelangelo om at male loftet. Michelangelo var en berømt billedhugger. Han ønskede ikke at blive maler. Tre år senere gik han dog med til at male loftet. Han arbejdede fra 1508 til 1511, stående på en høj platform med armene udstrakt over hovedet. (Selv om nogle mennesker tror, at han lagde sig ned for at male, er det ikke sandt.) Fordi han malede på vådt gips, var lugten og varmen forfærdelig. Han skrev et digt om, hvor syg han var.
Langs midten af loftet er der malet ni billeder, der fortæller historier fra Første Mosebog i det Gamle Testamente i Bibelen. Historierne begynder med tre billeder af Gud, der skaber lyset, skaber jorden, solen og månen og skaber havet og himlen.
De næste tre billeder fortæller historien om den første mand og kvinde, Adam og Eva. I den første scene har Gud lige skabt Adam. Han rækker hånden ud og rører ved hans finger for at give ham Liv.
På det næste billede sover Adam, og Gud skaber Eva af et af Adams ribben.
I det tredje billede er der to scener. Adam og Eva bliver narret af Djævelen til at spise af frugten fra det træ, som de ikke måtte røre ved. I den anden scene jager en engel dem ud af Guds have i Eden. Denne historie fortæller, hvordan synden kom ind i verden.
De sidste tre billeder handler om Noas Ark. De fortæller om en trist og syndig verden. På grund af menneskenes synd og uvenlighed sender Gud en syndflod. Kun Noa og hans familie undslipper i den store båd, som de bygger. Da syndfloden er slut, bygger de et alter og slagter et får som et offer til Gud. Men så dyrker Noa vinstokke, laver vin og drikker sig fuld. En af hans sønner ser Noa ligge nøgen og griner af sin far. Noa skammer sig og forbander sin søn. Disse historier viser, hvordan folk bliver ved med at handle forkert, selv når de får en ny chance.
Rundt om væggen har Michelangelo malet tolv store figurer af vise mænd og kvinder. Det var profeterne og søskende, der fortalte folk, at Gud ville sende Jesus Kristus for at frelse dem fra synd.
På loftet er der også malet 20 smukke unge mænd, kaldet ignudi'erne. Ingen ved med sikkerhed, hvad de er, men måske er de engle.
Da loftet endelig blev afdækket, var alle forbløffet. Giorgio Vasari, der skrev Michelangelos livshistorie, fortæller, at hundredvis af mennesker kom hver dag for at stirre og stirre.
Den sidste dom
Michelangelo var glad for at vende tilbage til sin skulptur. Men i 1537 beordrede pave Paul III ham til at male endnu en stor fresko. Denne gang var det på væggen over alteret. Det var færdigt i 1541.
Michelangelo malede Den sidste dom, som viser Jesus, der dømmer jordens mennesker og sender nogle af dem i helvede, mens andre bliver modtaget i himlen af helgener. Han malede de fleste af figurerne nøgne. Det gjorde nogle af præsterne i kirken meget vrede. De betalte en anden kunstner for at male tøj på den hellige Jomfru Maria og mange af de andre figurer.
Relaterede sider
Søge