Gotthold Ephraim Lessing – tysk digter, filosof og oplysningstidens dramatiker

Gotthold Ephraim Lessing – tysk oplysningstidsforfatter, dramatiker og filosof. Læs om hans liv, teaterværker, tanker og indflydelse på europæisk litteratur og idéhistorie.

Gotthold Ephraim Lessing (22. januar 1729 i Kamenz (Sachsen) - 15. februar 1781 i Braunschweig) var en tysk digter og filosof i oplysningstiden.

Lessing var et af tolv børn. Hans far var en protestantisk præst. Han gik i skole i Kamenz og fik et stipendium til den højere skole i Meißen. Fra 1746 til 1748 studerede han medicin og teologi i Leipzig. I 1750 flyttede han til Berlin, hvor han mødte Voltaire. I 1752 fik han magistergraden fra universitetet i Wittenberg.

Han flyttede tilbage til Leipzig i 1755, men vendte senere tilbage til Berlin. Han rejste rundt i Europa og studerede. Han arbejdede som journalist. Fra 1760 til 1765 arbejdede han som sekretær for en general i Breslau (i dag: Wroclaw). Senere arbejdede han på teatret og blev bibliotekar. Lessing blev gift i 1776. Men 1778 døde hans kone.

I 1781 døde Lessing.

Værker og dramatisk betydning

Lessing regnes for en af de vigtigste dramatikere og teaterteoretikere i den tyske oplysningstid. Han var tidligt optaget af at reformere teatret: han tog afstand fra streng fransk klassicisme og argumenterede for et mere naturligt drama, der kunne skildre borgernes liv og følelser. Blandt hans mest kendte skuespil og litterære arbejder er:

• Miss Sara Sampson (1755) – ofte omtalt som en af de første borgerlige tragedier i tysk litteratur.
• Minna von Barnhelm (1767) – en vellykket komedie, der behandler ære og kærlighed i en borgerlig kontekst.
• Emilia Galotti (1772) – et borgerligt politisk drama, der kritiserer magtmisbrug og standssamfundets moral.
• Nathan der Weise (1779) – måske hans mest berømte stykke, kendt for Ringparabelen, som fremmer religiøs tolerance og fornuft frem for fanatisme.
• Hamburgische Dramaturgie (1767–1769) – en række teaterkritiske skrifter og essays, hvor Lessing udvikler sine synspunkter om dramaets form og funktion.
• Laokoon (1766) – et filosofisk-æstetisk essay om skellet mellem maleri og poesi, og om kunstens grænser og udtryksmidler.

Tanker, debat og netværk

Lessing var engageret i samtidens filosofiske og religiøse debatter. Han forsvarede fornuft, tolerance og religionskritik og gik i dialog med andre oplysningspersonligheder. Han havde blandt andet kontakt og venskab med jødiske tænkere, og hans holdninger til religionsfrihed og sameksistens fik stor betydning i samtidens diskussioner.

Som kritiker og teoretiker spillede Lessing en central rolle i udbredelsen af William Shakespeare i Tyskland; han hyldede Shakespeares naturtro persontegning og modsatte sig den akavede opdeling i "rene" genrer, som var dominerende i fransk teaterteori.

Livets sidste år og eftermæle

Efter sine mange rejser og ansættelser accepterede Lessing en stilling som bibliotekar ved det hertuglige bibliotek i Wolfenbüttel/Braunschweig, hvor han fik tid til forskning og forfatterskab. Hans private liv var præget af tætte venskaber og en kortvarig ægteskablig lykke; han giftede sig i 1776, men mistede sin hustru to år senere.

Lessing døde den 15. februar 1781. Hans tanker om frihed, tolerance og kunstens rolle i samfundet fik stor indflydelse på tysk litteratur og æstetik. Der findes i dag adskillige monumenter, priser og institutioner opkaldt efter ham, og hans dramaer og essays læses stadig som centrale tekster i forståelsen af oplysningstiden og den moderne tyske litteratur.

Væsentlige temaer kort

• Tolerance og religionskritik: Særligt i Nathan der Weise fremhæves respekt og fornuft frem for religiøs intolerance.
• Dramaets realisme: Lessing søgte et teater, der kunne skildre almindelige menneskers liv og moralske konflikter.
• Kritik af autoriteter: Han var skeptisk over for blinde dogmer og hyldede fri tanke og kritik.

Hvis du ønsker, kan jeg tilføje en kronologisk oversigt over Lessings vigtigste årstal eller give korte resumeer af hans mest kendte skuespil.

Søg efter bogstav