Beda
Bede (også Saint Bede eller den Ærværdige Bede) (673-735) var en munk og en tidlig historiker om kirken i England. Han var medlem af de nordumbriske søsterklostre Monkwearmouth-Jarrow. Han tilbragte en stor del af sin tid i Jarrow med dets store bibliotek. Begge lå i det engelske grevskab Durham (nu Tyne and Wear). Han er kendt som forfatter og videnskabsmand, og hans mest kendte værk, Historia ecclesiastica gentis Anglorum (Det engelske folks kirkelige historie), gav ham titlen "The father of English history" (fader til engelsk historie).
"The Venerable Bede Translates John" af James Doyle Penrose (1862-1932)
Livet
Bede blev kort efter sin død respektfuldt kendt som den ærværdige Bede, men dette var ikke forbundet med, at den romersk-katolske kirke overvejede at gøre ham helgen. Bede selv sagde, at han blev født i 673 og på klosteret Wearmouths jord. Som syvårig blev han af sin familie overdraget til abbeden af Wearmouth, Benedict Biscop, for at blive uddannet. Bede siger ikke, om hans familie var adelig eller ej. Bede blev ordineret til diakon, da han var nitten år gammel, og som 30-årig blev han ordineret til præst. Mens han var aktiv i sit samfund, fandt Bede studier, skrivning og undervisning sine foretrukne aktiviteter. Han studerede Bibelen og latin. Han lærte latin, fordi det var sproget i Bibelen og andre bøger i klosterets bibliotek. Hans undervisning ville have været meget grundlæggende, og hans holdninger var meget konventionelle (ikke radikale på nogen måde).
Ved slutningen af sit liv blev Bede syg og havde svært ved at trække vejret. Han gik i gang med at færdiggøre nogle af sine skrifter og give de få ting, han ejede, væk. Bede døde på Kristi Himmelfartsdag, den 26. maj 735.
De natura rerum , 1529
Historia Ecclesiastica
Bede skrev mange videnskabelige, historiske og teologiske værker i sin tid. Mange af dem blev kopieret og brugt af andre klostre i England og Vesteuropa. Han havde især ét værk, som han er berømt for. En af de mest værdifulde og vigtige kilder til angelsaksisk historie er Bede's Ecclesiastical History of the English Nation. Bede tilbragte det meste af sit liv i Jarrow, og det var her, han skrev sin historie. Ecclesiastical History består af fem bøger og ca. 400 sider skrevet på latin. Den indeholder 800 år af Englands historie fra Cæsars tid til den dato, hvor den blev færdiggjort (731). Det sidste kapitel handler om Bede selv.
En mand, der gjorde Bede's arbejde muligt, var Benedict Biscop. Han grundlagde klostrene Wearmouth og Jarrow. Vigtigere er det, at han skabte det bibliotek, som Bede fik de fleste af sine oplysninger fra. Ved sin død i 689 havde han gennemført fire rejser til Rom og sydpå og havde hver gang bragt store samlinger af bøger med hjem. Bede's arbejde ville stadig ikke have været muligt uden Ceolfrid, den fjerde abbed, som var den fjerde abbed. Han fordoblede størrelsen af det bibliotek, som Benedict Biscop efterlod. Bede selv rejste ikke længere end til York og Lindisfarne. Der er ingen optegnelser om, at han nogensinde har besøgt biblioteker i fjerntliggende steder. Bede siger følgende om sine kilder:
| " | Med Guds hjælp har jeg, Bede, Kristi tjener og præst i de velsignede apostle Peter og Pauls kloster i Wearmouth og Jarrow, samlet disse fakta om kirkens historie i Storbritannien og om den engelske kirke i særdeleshed, så vidt jeg har været i stand til at finde frem til dem fra gamle skrifter, fra vores forfædres traditioner og fra min egen personlige viden. | " |
Bedes' grav
Spørgsmål og svar
Q: Hvem var Bede?
A: Bede var en munk og kirkehistoriker i England, som levede fra 672/3 til 735.
Q: Hvad var Bede's titler?
A: Bede var kendt som Saint Bede, The Venerable Bede og Bede the Venerable.
Q: Hvilke klostre var Bede medlem af?
A: Bede var medlem af de nordumbriske søsterklostre Monkwearmouth-Jarrow.
Q: Hvor tilbragte Bede meget af sin tid?
A: Bede tilbragte meget tid i Jarrow, som havde et stort bibliotek, i det engelske grevskab Durham (nu Tyne and Wear).
Q: Hvad er Bede mest berømt for?
A: Bede er bedst kendt for sit værk, Historia ecclesiastica gentis Anglorum (Det engelske folks kirkelige historie), som gav ham titlen "Den engelske histories fader".
Q: Hvilket sprog var Bede's navn oprindeligt på?
A: Bedes navn var oprindeligt på oldengelsk som Bǣda eller Bēda.
Q: Hvad var Bede's latinske titel?
A: Bede's latinske titel var Beda Venerabilis, som betyder Bede den ærværdige.
