AlegsaOnline.com

Bede (673–735): Den Ærværdige — engelsk munk og kirkens historiker

Bede (673–735) — den Ærværdige munk fra Jarrow, forfatter af Historia Ecclesiastica, ”faderen til engelsk historie” og central kirkens historiker.

Forfatter: Leandro Alegsa

15-03-2026

Bede (også Saint Bede eller den Ærværdige Bede) (ca. 673–735) var en munk og en af de første og mest indflydelsesrige historikere af den engelske kirke. Han var tilknyttet de nordumbriske søsterklostre Monkwearmouth-Jarrow, hvor han tilbragte det meste af sit liv og arbejdede i Jarrow med adgang til et usædvanligt rigt bibliotek. Begge klostre lå i det engelske grevskab Durham (nu Tyne and Wear). Han skrev på latin og er især kendt som forfatter og lærd; hans mest berømte værk, Historia ecclesiastica gentis Anglorum (Det engelske folks kirkelige historie), gav ham tilnavnet "The father of English history" (fader til engelsk historie).

Bede blev ifølge traditionen givet som oblatus (indviet barn) til klosterlivet allerede som lille og voksede op under abbederne Benedict Biscop og senere Ceolfrith. I klostret fik han en grundig uddannelse i skriftlære, latin og kirkens lærdomme. Han havde adgang til det store biblioteks samlinger, og sammen med klosterledelsen deltog han i udveksling og indsamling af bøger og relikvier fra Rom og kontinentet, hvilket berigede hans kildemateriale.

Værker og metode

Bede var yderst produktiv og skrev over 60 værker inden for forskellige emner. Hans mest kendte skrifter omfatter:

Historia ecclesiastica gentis Anglorum (færdig omkring 731) — en systematisk fremstilling af kirkens og Englands historie fra romertidens slutning til Bedes egen tid. Værket bygger på både skriftlige kilder (fx Eusebius, Gildas, Gregor den Store) og levende vidnesbyrd fra samtidige, og det blev hurtigt en central kilde for senere middelalderlige historikere.
De temporum ratione (Om tidens regning) — et værk om kalenderberegning og kronologi, hvor Bede blandt andet anvendte og populariserede dateringsmåden anno Domini (anno Domini nostri Iesu Christi).
Bibelske kommentarer, breve, liturgiske tekster og helgenbiografier — han skrev både uddybende kommentarer til bibeltekster og biografier over engelske helgener.

Bedes metode var videnskabelig for sin tid: han citerede kilder, vurderede vidneudsagn og forsøgte at sætte begivenheder i en kronologisk ramme. Hans latinske stil var klar og lærd, hvilket gjorde hans arbejder til model for senere lærde i hele det kristne Vesten.

Betydning og arv

Bede havde stor betydning for middelalderens historieskrivning og for udformningen af engelsk identitet. Hans Historia ecclesiastica spredtes hurtigt i klostre over hele Europa og dannede grundlag for senere historieskrivere og kronikører. Han nævnes ofte som en af de første, der systematisk brugte kronologiske metoder i angelsaksisk historie, og hans arbejde med computus (kalenderberegning) påvirkede kirkens beregning af påske og tidfesting.

Senere blev Bede æret som helgen; han fejres i den katolske og anglikanske kirkes kalender (mindefest den 25. maj). I 1899 udråbte pave Leo XIII ham til kirkens lærer (Doctor of the Church) som anerkendelse af hans teologiske og historiske betydning. Han døde i Jarrow i 735 og huskes i dag som en nøglefigur i tidlig engelsk kultur og lærdom.

Der findes mange manuskrifter og oversættelser af Bedes arbejder, og hans skrifter fortsætter med at være vigtige kilder for forskere, der studerer tidlig middelalder, kirkehistorie, kronologi og den intellektuelle kultur i det tidlige England.

"The Venerable Bede Translates John" af James Doyle Penrose (1862-1932)

Livet

Bede blev kort efter sin død respektfuldt kendt som den ærværdige Bede, men dette var ikke forbundet med, at den romersk-katolske kirke overvejede at gøre ham helgen. Bede selv sagde, at han blev født i 673 og på klosteret Wearmouths jord. Som syvårig blev han af sin familie overdraget til abbeden af Wearmouth, Benedict Biscop, for at blive uddannet. Bede siger ikke, om hans familie var adelig eller ej. Bede blev ordineret til diakon, da han var nitten år gammel, og som 30-årig blev han ordineret til præst. Mens han var aktiv i sit samfund, fandt Bede studier, skrivning og undervisning sine foretrukne aktiviteter. Han studerede Bibelen og latin. Han lærte latin, fordi det var sproget i Bibelen og andre bøger i klosterets bibliotek. Hans undervisning ville have været meget grundlæggende, og hans holdninger var meget konventionelle (ikke radikale på nogen måde).

Ved slutningen af sit liv blev Bede syg og havde svært ved at trække vejret. Han gik i gang med at færdiggøre nogle af sine skrifter og give de få ting, han ejede, væk. Bede døde på Kristi Himmelfartsdag, den 26. maj 735.

Historia Ecclesiastica

Bede skrev mange videnskabelige, historiske og teologiske værker i sin tid. Mange af dem blev kopieret og brugt af andre klostre i England og Vesteuropa. Han havde især ét værk, som han er berømt for. En af de mest værdifulde og vigtige kilder til angelsaksisk historie er Bede's Ecclesiastical History of the English Nation. Bede tilbragte det meste af sit liv i Jarrow, og det var her, han skrev sin historie. Ecclesiastical History består af fem bøger og ca. 400 sider skrevet på latin. Den indeholder 800 år af Englands historie fra Cæsars tid til den dato, hvor den blev færdiggjort (731). Det sidste kapitel handler om Bede selv.

En mand, der gjorde Bede's arbejde muligt, var Benedict Biscop. Han grundlagde klostrene Wearmouth og Jarrow. Vigtigere er det, at han skabte det bibliotek, som Bede fik de fleste af sine oplysninger fra. Ved sin død i 689 havde han gennemført fire rejser til Rom og sydpå og havde hver gang bragt store samlinger af bøger med hjem. Bede's arbejde ville stadig ikke have været muligt uden Ceolfrid, den fjerde abbed, som var den fjerde abbed. Han fordoblede størrelsen af det bibliotek, som Benedict Biscop efterlod. Bede selv rejste ikke længere end til York og Lindisfarne. Der er ingen optegnelser om, at han nogensinde har besøgt biblioteker i fjerntliggende steder. Bede siger følgende om sine kilder:

Med Guds hjælp har jeg, Bede, Kristi tjener og præst i de velsignede apostle Peter og Pauls kloster i Wearmouth og Jarrow, samlet disse fakta om kirkens historie i Storbritannien og om den engelske kirke i særdeleshed, så vidt jeg har været i stand til at finde frem til dem fra gamle skrifter, fra vores forfædres traditioner og fra min egen personlige viden.

Spørgsmål og svar

Q: Hvem var Bede?

A: Bede var en munk og kirkehistoriker i England, som levede fra 672/3 til 735.

Q: Hvad var Bede's titler?

A: Bede var kendt som Saint Bede, The Venerable Bede og Bede the Venerable.

Q: Hvilke klostre var Bede medlem af?

A: Bede var medlem af de nordumbriske søsterklostre Monkwearmouth-Jarrow.

Q: Hvor tilbragte Bede meget af sin tid?

A: Bede tilbragte meget tid i Jarrow, som havde et stort bibliotek, i det engelske grevskab Durham (nu Tyne and Wear).

Q: Hvad er Bede mest berømt for?

A: Bede er bedst kendt for sit værk, Historia ecclesiastica gentis Anglorum (Det engelske folks kirkelige historie), som gav ham titlen "Den engelske histories fader".

Q: Hvilket sprog var Bede's navn oprindeligt på?

A: Bedes navn var oprindeligt på oldengelsk som Bǣda eller Bēda.

Q: Hvad var Bede's latinske titel?

A: Bede's latinske titel var Beda Venerabilis, som betyder Bede den ærværdige.