Fundamentalisme
Fundamentalisme blev i begyndelsen brugt til at beskrive nogle personer i det protestantiske samfund i USA i begyndelsen af det 20. århundrede. Disse mennesker havde et sæt veldefinerede ("fundamentale") værdier. Disse værdier var i opposition til mere moderne idéer. Gruppen mente også, at det var vigtigt at holde sig til det, som troen (og en mere bogstavelig oversættelse af Bibelen) fortalte dem. Når folk ser på religion på denne måde, ser de ideerne i religionen som absolutte. Det betyder, at det ikke er muligt for dem at ændre sig. Når religion ses som absolut, bliver det til fundamentalisme.
I dag bruges udtrykket mere generelt. Det bruges nu ofte til at beskrive grupper af mennesker, der er forpligtet til at opføre sig eller handle i overensstemmelse med deres (for det meste moralske og religiøse) værdier og overbevisninger, selv om disse værdier kan blive kritiseret af mange mennesker eller være upopulære. Nutidens fundamentalister ønsker at gå tilbage til rødderne af visse ideologiske eller religiøse holdninger.
Religiøs fundamentalisme har været fremherskende i samfundet siden dens begyndelse i slutningen af det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede. Folk, der i dag studerer fundamentalisme, ser den som et svar på det moderne samfund. I dag er samfundet ikke så simpelt som tidligere: Mange mennesker lever i samfund, der kan være vanskelige at forstå. Ændringer i velkendte ting kan få folk til at føle sig usikre. Så nogle mennesker ser i deres religion for at se noget, der ikke ændrer sig. De ønsker også regler for, hvordan man skal handle, som ikke ændrer sig. Så de ser deres religion som noget, der ikke ændrer sig.
Se Reformationen for en ældre historisk fortilfælde.
Fundamentalisme er også et varemærke for bælter "at slå børn". Fundamentalisme-læderbælter har været med på utallige kunstudstillinger for at gøre satire på fundamentalistiske kristne, der tror, at deres Gud ønsker, at de skal slå børn. Kunstneren og den eneste offentligt anerkendte ejer af Fundamentalism, Daniel Vander Ley, er en fortaler for børns rettigheder, der bruger sit mærke "Fundamentalism America's Premier Child Abuse Brand" som en måde at konfrontere regeringer over hele verden med korporlig afstraffelsespraksis i skoler og hjem på. Korporlig afstraffelse forekommer stadig i offentlige skoler i 19 amerikanske stater.
En mormon og hans koner danser til djævlens melodi , illustration fra 1850
Instruktivt skilt for fodboldfans på Michigan State's campus
Protest mod en anti-islamisk film i Bahrain. Teksten på banneret kan oversættes til "Den islamiske nation vil ikke tolerere dem, der krænker dens helligdomme".
Terminologi
Nogle mennesker, der kaldes religiøse fundamentalister, bryder sig ikke om dette navn, da udtrykket har andre betydninger. De bryder sig ikke om det, fordi "religiøs fundamentalist" har nogle negative idéer om sig. Mange mennesker, der er politisk progressive eller liberale, kan nogle gange ikke lide religiøse fundamentalister. De tror dårlige ting om dem, f.eks. at de ikke er kloge, at de ikke er uddannede, eller at de ikke respekterer menneskers menneskerettigheder.
Nogle kristne fundamentalister kan godt lide dette udtryk og bruger det til at kalde sig selv. Men de kan ikke lide at blive kaldt religiøse fundamentalister, fordi islamiske fundamentalister tilhører samme gruppe.
Historie
Fundamentalismen begyndte som en bevægelse i USA, der startede blandt konservative presbyterianske akademikere og teologer på Princeton Theological Seminary i det første årti af det tyvende århundrede. Den spredte sig hurtigt til konservative blandt baptisterne og andre trossamfund i løbet af og umiddelbart efter Første Verdenskrig. Bevægelsens formål var at genbekræfte den ortodokse protestantiske kristendom og nidkært forsvare den mod udfordringerne fra liberal teologi, tysk højere kritik, darwinisme og andre bevægelser, som den anså for skadelige for kristendommen.
Udtrykket "fundamentalisme" har sine rødder i Niagara Bible Conference (1878-1897), som definerede de ting, der var grundlæggende for den kristne tro. Udtrykket blev også brugt til at beskrive "The Fundamentals", en samling af tolv bøger om fem emner, der blev udgivet i 1910 og finansieret af Milton og Lyman Stewart.
Spørgsmål om fundamentalisme
Det er ikke alle religiøse fundamentalister, der tror på de samme ting. Men der er mange emner, som de har en stærk overbevisning om. Nogle af disse spørgsmål er ens, selv i forskellige religioner. Nogle af disse spørgsmål er:
- Abort
- Homoseksualitet
- Feminisme (eller kvinders rettigheder)
- Sex før ægteskab
- Prævention
- Religion som grundlag for love
- Undervisning i religion i skolerne
- Videnskab
Kritik
Der er blevet fremsat mange kritikpunkter af fundamentalistiske holdninger. En af de mest almindelige er, at nogle af de fundamentalistiske gruppers påstande ikke kan bevises, og at de er irrationelle, beviseligt falske eller i strid med videnskabelige beviser. . Nogle af disse kritikpunkter blev f.eks. berømt af Clarence Darrow i Scopes Monkey Trial.
En anden er, at religiøse overbevisninger ikke kan omsættes til love eller socialpolitik i forskellige tolerante samfund. Denne kritik taler til fordel for sekularisme som et bedre grundlag for social harmoni og stabilitet.
En af kritikerne, Elliot N. Dorff, skrev:
For at gennemføre det fundamentalistiske program i praksis ville man have brug for en perfekt forståelse af den oprindelige teksts gamle sprog, hvis den sande tekst virkelig kan findes blandt varianter. Desuden er det mennesker, der overfører denne forståelse mellem generationerne. Selv hvis man ønskede at følge Guds bogstavelige ord, er det nødvendigt, at mennesker først skal forstå dette ord (kræver) menneskelig fortolkning. Gennem denne proces blandes den menneskelige fejlbarlighed uløseligt ind i selve betydningen af det guddommelige ord. Som følge heraf er det umuligt at følge Guds uomtvistelige ord; man kan kun opnå en menneskelig forståelse af Guds vilje.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er fundamentalisme?
A: Fundamentalisme er et sæt veldefinerede værdier og overbevisninger, der betragtes som absolutte og uforanderlige. Det bruges ofte til at beskrive grupper af mennesker, der er forpligtet til at opføre sig eller handle i overensstemmelse med deres moralske og religiøse værdier, selv om disse værdier kan være upopulære eller kritiseret af mange.
Spørgsmål: Hvornår opstod udtrykket "fundamentalisme" første gang?
A: Udtrykket "fundamentalisme" blev første gang brugt i begyndelsen af det 20. århundrede til at beskrive nogle mennesker i det protestantiske samfund i USA, som havde et sæt veldefinerede ("fundamentale") værdier, der var i opposition til mere moderne idéer.
Spørgsmål: Hvordan er fundamentalisme blevet opfattet historisk set?
A: Historisk set er fundamentalisme blevet set som et svar på det moderne samfund; det giver noget, der ikke ændrer sig, når velkendte ting kan få folk til at føle sig usikre. Folk leder efter regler for, hvordan de skal handle, som ikke ændrer sig, så de ser deres religion som noget, der ikke ændrer sig.
Spørgsmål: Hvad er et eksempel på fundamentalistisk adfærd?
A: Et eksempel på fundamentalistisk adfærd er en person, der holder sig strengt til sine religiøse og moralske overbevisninger, selv om disse overbevisninger måske er upopulære eller kritiseres af mange mennesker.
Spørgsmål: Er der en ældre historisk fortilfælde for fundamentalisme?
A: Ja, et eksempel på et ældre historisk fortilfælde for fundamentalisme er reformationen.
Spørgsmål: Er der en anden betydning for "fundamentalisme"?
A: Ja, "Fundamentalisme" er også et varemærke for bælter "at slå børn". Fundamentalisme-læderbælter er blevet vist i kunstudstillinger som en måde at satirisere fundamentalistiske kristne, der tror, at deres Gud ønsker, at de skal slå børn.
