Anno Domini
Anno Domini (latin : "I Herrens år"), forkortet AD eller A.D. , bruges til at betegne årene efter Jesu fødsel. AD er også en forkortelse for Christian Era. På samme måde bruges Before Christ, forkortet BC eller B.C. , på engelsk til at henvise til alle år før begyndelsen af perioden Anno Domini. I tidligere århundreder kom AD før årstallet, men kommer efter et århundrede eller årtusinde. F.eks. ville en person skrive AD 2014, men 21. århundrede AD eller 3. årtusinde AD. Der er ikke noget nulår i dette system. Det betyder, at år 1 e.Kr. følger efter år 1 f.Kr.
Nogle mennesker fortolker fejlagtigt "A.D." som værende "efter døden". Forkortelsen "A.D." blev oprindeligt sat foran årstallet (f.eks. 145 e.Kr.); derefter blev "B.C." ofte sat efter årstallet (f.eks. 145 f.Kr.). I dag er det mere almindeligt at sætte begge forkortelser efter tallene (f.eks. 145 AD; f.eks. 145 BC).
Dette dateringssystem skulle angive året for Kristi fødsel, men moderne forskere har besluttet, at Jesus faktisk blev født et par år tidligere.
Forhistorisk udtryk
Systemet til udregning af årstal blev opfundet af Dionysius Exiguus omkring år e.Kr. 525. Han fastsatte punktet Anno Domini, som bruges til at tælle årene i både den gregorianske og den julianske kalender. Han brugte det til at identificere de forskellige påskedage i sin påsketabel. Han brugte det ikke til at datere nogen historisk begivenhed. Da han udtænkte sin tabel, blev årene i den julianske kalender identificeret ved at nævne de konsuler, der var i embedet det pågældende år - han selv erklærede, at det "nuværende år" var "Probus Juniors [Flavius Probus] konsulat", som han også erklærede var 525 år "siden inkarnationen [undfangelsen] af vor Herre Jesus Kristus". Hvordan han nåede frem til dette tal er ukendt. Han opfandt et nyt system til nummerering af årene for at erstatte Diocletianus-årene, som var blevet brugt i en gammel påsketabel, fordi han ikke ønskede at videreføre mindet om en tyran, der forfulgte de kristne.
Anno Domini-kalenderen blev først dominerende i Vesteuropa, efter at den blev brugt af den ærværdige Bede til at datere begivenhederne i hans Ecclesiastical History of the English People, som blev afsluttet i 731. Den franske kejser Karl den Store gjorde den populær på det europæiske fastland. I nogle dele af Europa blev Anno Domini-systemet først anvendt i det 15. århundrede. Portugal brugte f.eks. et andet system kaldet den spanske æra indtil 1422.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad står A.D. for?
A: A.D. står for "Anno Domini", hvilket betyder "i Herrens år".
Spørgsmål: Hvad er den kristne æra?
A: Den kristne æra er en anden betegnelse for A.D. og henviser til årene efter Jesu fødsel.
Spørgsmål: Hvad står B.C. for?
A: B.C. står for "Before Christ" og henviser til alle år før begyndelsen af perioden Anno Domini.
Spørgsmål: Hvordan bruges A.D., når man henviser til et århundrede eller årtusind?
A: A.D. bruges efter et århundrede eller årtusind. F.eks. 21. århundrede e.Kr. eller 3. årtusinde e.Kr.
Spørgsmål: Er der et nulår i A.D.-dateringssystemet?
A: Nej, der er ikke noget nulår i dette system. A.D. 1 følger året 1 f.Kr.
Spørgsmål: Hvad er den korrekte rækkefølge af forkortelserne for A.D. og B.C.?
A: Oprindeligt var det A.D. før årstallet og B.C. efter, men nu er det mere almindeligt at sætte begge efter tallene. F.eks. 145 AD eller 145 BC.
Spørgsmål: Blev Jesus faktisk født i år 1 e.Kr.?
Svar: Nej, moderne forskere har fastslået, at Jesus faktisk blev født nogle få år tidligere end dateringssystemet antyder.
