Anno Domini (latin: "I Herrens år"), forkortet AD eller A.D., bruges traditionelt til at betegne årstallet efter den periode, der er tænkt som begyndelsen på Kristi fødsel. På engelsk svarer det til Christian Era, mens man på dansk oftest benytter e.Kr. (efter Kristus). På samme måde anvendes Before Christ, forkortet BC eller B.C., på engelsk for at henvise til år før denne periode; på dansk svarer det til f.Kr. (før Kristus). I ældre tradition blev A.D. ofte placeret foran årstallet (f.eks. AD 145), men i moderne tryk og almindelig praksis sættes både AD/BC og deres danske ækvivalenter oftest efter tallene (f.eks. 145 e.Kr. eller 145 f.Kr.).

Hvad betyder "A.D." egentlig?

Forkortelsen A.D. stammer fra den fulde latinske formulering Anno Domini nostri Jesu Christi — "i vores Herres Jesu Kristi år". Det er vigtigt at understrege, at A.D. angiver begyndelsen på en tidsregning knyttet til Kristi fødsel, og ikke — som nogle fejlagtigt tror — "efter døden".

Ingen nulår

Et centralt træk ved dette system er, at der ikke findes noget nulår. Årstallene går direkte fra 1 f.Kr. til 1 e.Kr. uden et år 0 imellem. Det betyder fx, at en periode på et årtusinde fra år 1 e.Kr. til år 1000 e.Kr. faktisk rummer 1000 år, og at regnestykker, der involverer år før og efter år 1, skal tage højde for dette fravær af år 0.

Oprindelse og historisk kontekst

Systemet blev formaliseret i løbet af 500-tallet af munken Dionysius Exiguus, som forsøgte at fastsætte et kristent alternativ til dengang anvendte romerske tidsangivelser. Tanken var at nummerere år ud fra Kristi fødsel som epoke. Senere blev denne tidsregning almindeligt anvendt i Europa og med tiden den dominerende kalenderæra i den vestlige verden.

Moderne forskning og kalenderer

Selv om A.D. skulle angive året for Kristi fødsel, har moderne historisk og arkæologisk forskning peget på, at Jesus formentlig er født nogle år tidligere end Dionysius' beregning — ofte anslået omkring 4–6 f.Kr., bl.a. på grund af historiske kilder om kong Herodes' død. Desuden skelner man mellem forskellige kalenderudgaver:

  • Julian-kalenderen: Indført af Julius Cæsar i år 45 f.Kr. og brugt i Europa indtil den gregorianske reform.
  • Gregoriansk kalender: Indført af pave Gregor XIII i 1582 for at korrigere Julian-kalenderens fejl i længden af året; mange lande indførte den gradvist senere.

Når man angiver årstal langt tilbage i tiden, kan man derfor bruge enten den proleptiske (bagudførte) gregorianske kalender eller den historiske julianske kalender, og det skal altid være klart, hvilken man henviser til.

CE/BCE og sekulær praksis

Af hensyn til religiøs neutralitet bruger mange moderne tekster og akademikere i dag betegnelserne CE (Common Era) og BCE (Before Common Era) i stedet for AD/BC. Disse svarer direkte til henholdsvis e.Kr. og f.Kr., men undgår den ekspl explicit kristne formulering.

Praktiske eksempler

  • 44 f.Kr. — Julius Cæsars død (ofte skrevet 44 BC på engelsk).
  • 1 f.Kr. efterfølges direkte af 1 e.Kr. (ingen år 0).
  • 2014 e.Kr. eller 2014 CE — moderne årstal i den nuværende æra (tidligere kunne det stå som AD 2014).

Samlet set er Anno Domini/AD et historisk system til at nummerere år ud fra Kristi fødsel, men både den præcise dato for denne fødsel og hvilken kalendervariant man bruger, er genstand for forskning og fast praksis. I dag er det almindeligt at bruge enten de kristne forkortelser (e.Kr./f.Kr.) eller de mere neutrale (CE/BCE), og man skal være opmærksom på, at der ikke findes et år 0 i denne tidsregning.