Dante Alighieri (1265–1321) – Italiensk digter bag Den Guddommelige Komedie
Dante Alighieri (1265–1321) — italiensk digter bag "Den guddommelige komedie". Opdag hans liv, Inferno, og hans rolle som "il Sommo Poeta" og fader til det italienske sprog.
Dante Alighieri (italiensk: [duˈrante deʎʎ aliˈɡjɛːri]), kendt blot som Dante (italiensk: [duˈrante deʎʎʎ aliˈɡjɛːri]): [ˈdante], UK: /ˈdænti/, US: /ˈdɑːnteɪ/; ca. 1265 - 14. september 1321), var en stor italiensk digter fra senmiddelalderen/den tidlige renæssance. Hans centrale værk, Commedia (Den guddommelige komedie), anses for at være det største litterære værk komponeret på italiensk og et mesterværk i verdenslitteraturen. På italiensk er han kendt som "den øverste digter" (il Sommo Poeta). Dante og Den Guddommelige Komedie har været en kilde til inspiration for kunstnere i næsten syv århundreder. Dante er sammen med Petrarca og Boccaccio kendt som en af "de tre kilder" og omtales ofte som "faderen til det italienske sprog". Den første biografi, der blev skrevet om ham, blev skrevet af hans samtidige Giovanni Villani. Det mest berømte afsnit i Den guddommelige komedie er den første tredjedel af digtet, de første 34 canto'er, kaldet Inferno, som indeholder Dantes vision af Helvede.
Liv og politisk virke
Født og opvækst: Dante blev født omkring 1265 i Firenze i en familie af mindre adelig herkomst. Han modtog en klassisk og teologisk uddannelse og blev tidligt engageret i byens politiske liv.
Politisk engagement og eksil: Dante deltog aktivt i politiske konflikter i Firenze, især som medlem af de såkaldte hvide guelfer. Efter magtkampe i byen blev han dømt i 1302, idømt eksil og bøder som han afviste at betale, og han vendte aldrig tilbage til Firenze. Eksilet, som førte ham rundt i forskellige italienske byer — især Ravenna, hvor han døde i 1321 — fik stor betydning for hans forfatterskab.
Værker og temaer
Den Guddommelige Komedie (Commedia): Dante skrev sit hovedværk i vulgærtoskansk, et sprogvalg der var nyskabende og medvirkede til at forme det moderne italienske sprog. Værket er opdelt i tre dele — Inferno, Purgatorio og Paradiso — hver bestående af henholdsvis 34, 33 og 33 cantos, så det samlede antal afsnit er 100. Digtet er både en episk rejseforestilling og en moralsk, teologisk og politisk allegori: Dante (fortælleren) ledes gennem Helvede og Skærsilden af digteren Vergil, og gennem Paradis af Beatrice, som repræsenterer guddommelig kærlighed og åbenbaring.
Andre vigtige værker: La Vita Nuova (en samling af lyrik og prosakommentarer om hans kærlighed til Beatrice), Convivio (en blanding af filosofi og litteratur), De Monarchia (et politisk-teologisk skrift om forholdet mellem kirke og kejsermagt) og samlinger af Rime er centrale for at forstå hans tænkning og stil.
Sprog, stil og form
Dante skrev ofte i terza rima — en indbyrdes sammenkædet tredeling af verslinjer (aba bcb cdc ...) — hvilket gav hans digtning en særlig musikalsk og strukturel styrke. Hans brug af den vulgære italienske dialekt i stedet for latin gjorde litteraturen mere tilgængelig og spillede en nøglerolle i udviklingen af et fælles standardsprog i Italien. Stilistisk kombinerer Dante klassiske referencer (især til Vergil og antikke tænkere) med kristen teologi, middelalderlig moral og personlig erfaring.
Mottagelse og betydning
Dante har haft enorm indflydelse på europæisk litteratur, billedkunst og tænkningshistorie. Hans billeder af synd, straf, bod og frelse har inspireret malere, komponister, filosoffer og forfattere gennem århundreder. Samtidige og efterfølgende forfattere som Petrarca og Boccaccio løftede også den italienske litteraturs status — sammen kaldes de ofte "de tre kilder". Dante omtales ofte som en af ophavsmændene til det italienske sprog på grund af den rolle hans værker spillede i at lade toskansk vulgær blive litteraturens norm.
Ettermæle
Dante døde i Ravenna i 1321, hvor han også blev begravet; hans gravsted i Ravenna er siden blevet et vigtigt pilgrimsmål for litteraturinteresserede. Hans værker studeres og oversættes stadig bredt, og Den Guddommelige Komedie står som et af verdenslitteraturens hjørnesten. Den første samtidige biografi af Giovanni Villani er en af kilderne til vores viden om Dante, men eftertiden har også skabt et rigt felt af forskning, fortolkninger og kunstneriske genfortolkninger af hans univers.
Væsentlige fakta (kort):
- Født ca. 1265 i Firenze, død 14. september 1321 i Ravenna.
- Største værk: Den Guddommelige Komedie (opdelt i Inferno, Purgatorio, Paradiso).
- Sprog: skrevet på vulgærtoskansk; vigtig for udviklingen af det italienske sprog.
- Andre værker: La Vita Nuova, Convivio, De Monarchia m.fl.
- Udvisning fra Firenze i 1302 og senere død i eksil — et tema, som præger hans forfatterskab.
Dante Alighieri, malet af Giotto i kapellet i Bargello-paladset i Firenze. Dette ældste portræt af Dante blev malet i hans levetid, inden han blev sendt i eksil fra sin fødeby.
Portræt af Dante, fra en fresko i Palazzo dei Giudici i Firenze.
Liv
Dante Alighieri blev født i 1265, mellem den 14. maj og 13. juni, under navnet "Durante Alighieri". ca. 1450 (Uffiziergalleriet). Hans familie var vigtig i Firenze og støttede pavedømmet. Digterens mor var Bella degli Abati. Hun døde, da Dante var syv år gammel, og Alighiero giftede sig snart igen, nemlig med Lapa di Chiarissimo Cialuffi. Lapa fik to børn, Dantes bror Francesco og søster "Tana" (en forkortelse af "Gaetana").
Dante kæmpede i fronten af de guelfiske tropper i slaget ved Campaldino (11. juni 1289). Efter sejren fik Dante en vigtig rolle i det offentlige liv.
Da Dante var 12 år gammel, i 1277, giftede han sig med Gemma di Manetto Donati. Dante havde allerede forelsket sig i en anden pige, Beatrice Portinari, som også nævnes i "Den guddommelige komedie", (også kendt som Bice). År efter Dantes ægteskab med Gemma mødte han Beatrice igen. Han var blevet interesseret i at skrive digte.
Dante fik seks børn med Gemma: Jacopo, Pietro, Giovanni, Gabrielle Alighieri og Antonia.
Uddannelse, ungdom og poesi
Man ved ikke meget om Dantes uddannelse, og det antages, at han studerede hjemme. Det er kendt, at han studerede toscansk poesi. Hans interesse bragte ham til at opdage troubadourernes occitanske poesi og den klassiske antikke latinske poesi (med en særlig hengivenhed for Vergil). Som 18-årig mødte Dante Guido Cavalcanti, Lapo Gianni, Cino da Pistoia og kort efter Brunetto Latini; sammen blev de lederne af Dolce Stil Novo ("Den søde nye stil"). Brunetto fik senere en særlig omtale i Den Guddommelige Komedie (Inferno, XV, 28) for det, han havde lært Dante.
Ifølge hans værk La Vita Nuova mødte han som niårig Beatrice Portinari, datter af Folco Portinari, som han forelskede sig i "ved første blik", og tilsyneladende uden at have talt med hende. Han så hende ofte efter sit 18. år og udvekslede ofte hilsner på gaden, men han kendte hende aldrig godt - han var et godt eksempel på den såkaldte "høviske kærlighed". Dante gav sit præg til Stil Novo. Kærligheden til Beatrice (som Petrarca på en anden måde ville vise kærlighed til sin Laura) ville tilsyneladende være grunden til poesi og til at leve sammen med politiske lidenskaber. I mange af hans digte fremstår hun som en halvguddommelig person, der konstant våger over ham.
Da Beatrice døde i 1290, forsøgte Dante at finde "hjælp" i den latinske litteratur.
Derefter helligede han sig filosofiske studier på religiøse skoler som den dominikanske skole i Santa Maria Novella. Denne "overdrevne" passion for filosofi skulle senere blive kritiseret af karakteren Beatrice i Purgatorio, den anden bog i Den guddommelige komedie.
Statue af Dante på Uffizierne i Firenze.
Forvisning og død
Bonifatius afskedigede hurtigt de andre delegerede og bad Dante alene om at blive i Rom. På samme tidspunkt (1. november 1301) trængte Charles de Valois ind i Firenze sammen med sorte walisere, som i løbet af de næste seks dage ødelagde store dele af byen og dræbte mange af deres fjender. Der blev indsat en ny sort welfisk regering, og Messer Cante dei Gabrielli di Gubbio blev udnævnt til podestà af Firenze. Dante blev sat i eksil i to år og blev beordret til at betale en stor sum penge.
Dante betalte ikke pengene, dels fordi han mente, at han ikke var skyldig, dels fordi alle hans behov i Firenze var blevet stjålet af de sorte guelfer. Han blev dømt til livsvarigt eksil, og hvis han vendte tilbage til Firenze uden at betale pengene, kunne han blive brændt på bålet.
I eksil begyndte han at søge efter grundlaget for Den Guddommelige Komedie, et værk i 100 canto'er, opdelt i tre bøger med hver 33 canto'er og en enkelt indledende canto.
Han tog til Verona som gæst hos Bartolomeo I della Scala og flyttede derefter til Sarzana i Ligurien. Senere skulle han have boet i Lucca hos Madame Gentucca. Nogle usikre kilder siger, at han også var i Paris mellem 1308 og 1310. I 1310 marcherede den hellige romerske kejser Henrik VII af Luxembourg med 5.000 tropper ind i Italien. Dante så i ham en ny Karl den Store, som ville genoprette den hellige romerske kejser og generobre Firenze fra de sorte guelfer. Han skrev til Henrik og flere italienske fyrster og krævede, at de skulle tilintetgøre de sorte gelfer. Han blandede religion og private bekymringer og påkaldte Guds værste vrede mod sin by og foreslog flere særlige mål, der faldt sammen med hans personlige fjender. Det var i denne periode, at han skrev de to første bøger af Den Guddommelige Komedie.
Da Dante døde i Ravenna, lagde de, der havde liget i Ravenna, knoglerne i en falsk væg i klosteret. Ikke desto mindre blev der i 1829 bygget en grav til ham i basilikaen Santa Croce i Firenze. Denne grav har været tom lige siden, og Dantes lig er blevet i Ravenna, langt fra det land, han elskede så højt. På forsiden af hans grav i Firenze står der Onorate l'altissimo poeta - hvilket groft sagt kan oversættes med "Ær den mest ophøjede digter".
Galleri
· 
Statue af Dante på Piazza Dante i Napoli
· 
En genskabt dødsmaske af Dante Alighieri (i Palazzo Vecchio, Firenze)
· 
Gravmæle for Dante Alighieri i Basilica di Santa Croce i Firenze
· 
Dantes grav i Ravenna, bygget i 1780
· 
Dante af Erminio Blotta, på Blvd. Oroño Rosario, Argentina
Spørgsmål og svar
Q: Hvem var Dante Alighieri?
A: Dante Alighieri var en stor italiensk digter fra senmiddelalderen/den tidlige renæssance. Han er kendt for sit centrale værk, Commedia (Den guddommelige komedie), der betragtes som et af de største litterære værker i det italienske sprog og et mesterværk i verdenslitteraturen.
Spørgsmål: Hvad kaldes Dante?
Svar: Dante omtales ofte som "det italienske sprogs fader" og il Sommo Poeta (den øverste digter). Han er også kendt som en af "de tre fonte" sammen med Petrarca og Boccaccio.
Spørgsmål: Hvornår levede Dante?
Svar: Dante levede omkring 1265 - 1321.
Spørgsmål: Hvad er Den guddommelige komedie?
Svar: Den guddommelige komedie er et episk digt skrevet af Dante Alighieri, der består af tre bøger - Inferno, Purgatorio og Paradiso - som hver indeholder 33 canto'er. Det har været en kilde til inspiration for kunstnere i næsten syv århundreder.
Spørgsmål: Hvad er det mest berømte afsnit i Den guddommelige komedie?
Svar: Det mest berømte afsnit i Den guddommelige komedie er den første tredjedel af den, som består af 34 kantoer kaldet Inferno og indeholder Dantes vision af helvede.
Spørgsmål: Hvem skrev den første biografi om Dante Alighieri?
Svar: Giovanni Villani skrev den første biografi om ham.
Søge