Syrien er et land i Mellemøsten, den vestlige del af Asien. Det grænser (fra syd til nord) op til Libanon, Palæstina, Jordan, Irak og Tyrkiet. Den vestlige del ligger ud til Middelhavet. Den østlige og nordlige del er bjergrig.

Den nuværende præsident og statsoverhoved er Bashar al-Assad. Syriens nationale hovedstad er Damaskus. Den største by er Aleppo. Den syriske borgerkrig begyndte i 2011.

Befolkningen i Syrien er 74 % sunni, 12 % alawier og 10 % kristne.

Geografi og klima

Syrien dækker et areal på omkring 185.180 km². Landet har en varieret natur: kyststrækningen langs Middelhavet har et middelhavsklima med mildere vintre og varme somre, mens det indre og det østlige område går over i semiarid og ørken (den syriske ørken). Vigtige bjergkæder omfatter Anti-Libanon-bjergene langs grænsen til Libanon og bjerge nær kysten (Al-Ansariyah). Den højeste punkt er i de sydvestlige grænseområder ved Mount Hermon.

Eufrat-floden er Syrien vigtigste vandvej og spiller en central rolle i landets landbrug og vandforsyning. Naturressourcer omfatter oliefelter, naturgas og frugtbart land i floddalene.

Befolkning, sprog og religion

Det officielle sprog er arabisk, men der tales også kurdisk, armensk, assyrisk/aramæisk og andre lokale sprog blandt mindretal. Befolkningens sammensætning er etnisk og religiøst blandet, hvilket historisk har præget landets sociale og politiske forhold. Udover de nævnte grupper findes også mindre grupper som drusere og forskellige kristne kirker.

De største byer omfatter Damaskus, Aleppo, Homs, Hama og Latakia. Krigen har ført til store bevægelser af mennesker: millioner er flygtet ud af landet, og mange millioner er internt fordrevne, hvilket har ændret demografien markant.

Politik og administration

Syrien er opdelt i administrative regioner (guvernater). Landet har i årtier været domineret af Baath-partiet, og Bashar al-Assad har siddet ved magten siden 2000. Den politiske kontrol har siden borgerkrigens udbrud været fragmenteret: i perioder har regeringen haft kontrol over store dele af landet, mens andre områder har været under oppositionelle grupper, kurdiske myndigheder eller fremmede aktørers indflydelse.

Økonomi og infrastruktur

Før krigen var Syriens økonomi baseret på landbrug, industri, olie- og gasindtægter samt turisme. Krigen har ødelagt væsentlig infrastruktur, industri og landbrugsproduktion, og økonomien er kraftigt svækket. International isolation og sanktioner har forværret situationen, og mange familier lever i fattigdom med begrænset adgang til basale tjenester.

Borgerkrigen og humanitær situation

Den syriske borgerkrig begyndte i 2011 som fredelige protester under Arabiske Forår, men eskalerede hurtigt til en væbnet konflikt efter hård statslig undertrykkelse. Konflikten har involveret en lang række interne grupper og udenlandske aktører, herunder stater som Rusland, Iran, Tyrkiet og USA i forskellig grad. Ekstremistiske grupper opstod også i konfliktens kaos og har bidraget til voldens omfang.

Konsekvenserne har været enorme: hundredtusinder er omkommet, millioner er flygtet til nabolande som Tyrkiet, Libanon og Jordan, og mange millioner er internt fordrevet. Humanitære behov er omfattende — mad, vand, sundhedspleje og bolig er kritiske mange steder — og genopbygning kræver betydelige ressourcer.

Internationale relationer og genopbygning

Internationale aktørers rolle har været central både i kampene og i de politiske forhandlinger om Syriens fremtid. Rusland og Iran har givet militær og politisk støtte til den syriske regering, mens Tyrkiet har støttet visse oppositionelle grupper og kontrollerer grænseområder i nord. Humanitær bistand fra FN og NGO'er har forsøgt at nå civile i nød, men adgangsproblemer og sikkerhedshensyn komplicerer indsatsen.

Fremadrettet er genopbygning og stabilisering afhængig af både politiske løsninger, sikkerhedsforbedringer, økonomiske ressourcer og muligheden for sikre og frivillige tilbagevendelser for flygtninge. Situationen er stadig kompleks og ustabil i flere regioner.

Vigtig at huske

  • Syrien har en rig kulturarv og historie, men mange historiske steder er beskadiget eller truet af konflikten.
  • Konflikten har haft langvarige menneskelige konsekvenser; behovet for humanitær støtte er fortsat stort.
  • Politisk løsning og genopbygning er centrale for en varig fred, men processen er kompliceret af internationale interesser og lokale magtbalancer.