360 (CCCLX) var et skudår, der begyndte lørdag (linket viser den fulde kalender) i den julianske kalender. På det tidspunkt var det kendt som året for Constantius' og Iulianus' konsulat (eller, mindre ofte, år 1113 Ab urbe condita). Tallet 360 for dette år er blevet brugt siden den tidlige middelalder, da Anno Domini-kalenderæraen blev den vigtigste metode i Europa til at navngive år.


 

Politiske og militære forhold

Året 360 var præget af øget politisk spænding inden for det romerske rige. I vest havde den karismatiske militærleder Iulianus (senere kendt som kejser Julian) i flere år ført kampagner mod germanske stammer i Gallien og havde vundet stor popularitet blandt tropperne og befolkningen. I 360 blev han af sine soldater udråbt til augustus i Lutetia (det senere Paris). Denne håndtering af magten fra soldaternes side satte ham i direkte konfrontation med den siddende kejsers familie; Constantius II, som regerede i øst, nægtede at anerkende udnævnelsen. Situationen skabte en alvorlig trussel om borgerkrig, selvom en egentlig væbnet konflikt først skulle afgøres i de følgende år.

Militære hændelser og grænseproblemer

  • Julian konsoliderede sin position i Gallien og fortsatte arbejdet med at genoprette orden efter tilbagevendende angreb fra germanske grupper (fx alamannerne og frankerne), samt at forbedre grænseforsvaret og den lokale administration.
  • I det østlige rige fortsatte spændingerne mod Sasaniderne under Shapur II, og grænsestridighederne gav anledning til konstante militære forberedelser og lokale sammenstød, selvom et større afgørende slag mellem Rom og Persia først fandt sted senere i 360'ernes begyndelse.
  • Over hele riget arbejdede guvernører og feltkommandører på at håndtere interne oprør, forsyningsproblemer og pres fra folkevandringer — forhold, der satte fokus på behovet for administrative og militære reformer.

Religion og administration

Selvom de mest markante religiøse omvæltninger assosieres med Julians regeringstid efter 361, var spørgsmål om kristendommens placering i staten og forholdet mellem traditionelle hedenske kultceremonier og den kristne kirke allerede i høj grad til stede i 360. På administrativt plan fortsatte bestræbelserne på at stabilisere provinserne i vest, forbedre beskatning og forsyningslinjer samt at styrke byernes forsvar.

Nøglebegivenheder (kort)

  • Julian bliver af sine tropper udråbt til augustus i Gallien (Lutetia) — et vendepunkt, der udfordrer Constantius II's autoritet.
  • Fortsatte kampe og forsvarsforanstaltninger mod germanske stammer langs Rhinen og i Gallien.
  • Vedvarende spændinger mod Sasaniderne i øst, som fastholder rigets militære opmærksomhed på østgrænsen.
  • Året registreres i samtidige kilder som konsulåret for Constantius og Iulianus, hvilket viser den formelle (men skrøbelige) deling af legitimitet i riget.

Betydning og efterspil

År 360 er vigtigt, fordi det markerer begyndelsen på en direkte rivalisering mellem to stærke magtcentre i det romerske rige: den østlige regering under Constantius II og den vestlige militære ledelse omkring Julian. Udråbelsen af Julian som augustus satte scenen for den kortvarige borgerkrig, der kulminerede ved Constantius' død i 361 og Julians efterfølgende overtagelse af hele riget. Begivenhederne bidrog til at forme politiske, religiøse og militære beslutninger i de følgende årtier.

Kalenderbemærkninger

At 360 omtales som et skudår i den julianske kalender betyder, at året indeholdt en ekstra dag i februar efter samme regelmæssighed, som den julianske kalender anvendte. Betegnelsen som året for Constantius' og Iulianus' konsulat afspejler den samtidige romerske navngivningspraksis, mens tallet 360 (som CCCLX) i den senere europæiske historieskrivning blev standardiseret ved udbredelsen af Anno Domini-æraen i middelalderen.