Schweiz – fakta: geografi, sprog, kantoner og neutralitet
Opdag Schweiz: geografi, 4 officielle sprog, 26 kantoner, neutralitetshistorie og internationale centre — alt om kultur, byer og natur i ét overskueligt overblik.
Schweiz (tysk: Schweiz; fransk: Suisse; italiensk: Svizzera; romansk: Svizra; schweizertysk: Schwiz) er et forholdsvis lille land i Vesteuropa. Det officielle latinske navn er Confoederatio Helvetica (forkortet CH), som bl.a. bruges på nummerplader og som landets internetdomæne .ch. Schweiz er en føderation bestående af 26 kantoner, hver med betydelig selvstyre og egne forfatninger.
Neutralitet og internationale organisationer. Schweiz er verdensberømt for sin politik om neutralitet, en tradition der går tilbage til Wienerkongressen i 1815. Neutralitet betyder, at Schweiz som udgangspunkt ikke indgår i militære alliancer eller deltager i krig mellem andre stater. Landets neutralitet har gjort det attraktivt som sæde for mange internationale organisationer og diplomatiske forhandlinger: bl.a. ligger et stort FN-kontor i Genève. I februar 2022 tog Schweiz dog en usædvanlig beslutning i nyere tid ved at tilslutte sig EU's økonomiske sanktioner mod Rusland. Det førte til bred offentlig og faglig debat om neutralitetens rækkevidde; formelt er neutralitetsprincippet stadig grundlæggende, men praksis kan ændre sig i ekstraordinære situationer. Schweiz' rolle som værtsland for internationale organisationer har rødder i både neutralitet og en lang tradition for diplomati.
Sprog og kultur. Der er fire officielle sprog i Schweiz: tysk, fransk, italiensk og romansk. Omkring to tredjedele af befolkningen taler tysk som hovedsprog; fransk tales primært i den vestlige del af landet, italiensk i kantonen Ticino, og Graubünden er flersproget med tysk, italiensk og rætoromansk. Romansk tales af under 1 % af befolkningen og blev officielt anerkendt som nationalsprog i 1938 og fik særlig forfatningsmæssig status i 1996; sproget findes i flere lokale varianter (ofte betegnet Rumantsch). Sproglinjerne er kulturelt markante, og grænsen mellem tysktalende og fransktalende områder omtales ofte uformelt som "Röstigraben".
Politik, kantoner og styreform. Schweiz er et forbund (federation) af 26 kantoner, som selv har stor indflydelse på skatte- og uddannelsespolitik. Den føderale regering består af et kollektivt udøvende organ, Bundesrat (Forbundsrådet), på syv medlemmer, som beslutningsmæssigt deler magten. Schweiz er også kendt for sit direkte demokrati: borgere kan rejse folkeafstemninger (referenda) og borgerinitiativer, hvilket giver vælgerne direkte indflydelse på love og forfatningsændringer. Schweitz har ingen officiel hovedstad i samme forstand som mange andre lande, men Bern fungerer som de facto forbundshovedstad og er sæde for forbundsregeringen og parlamentet. Den største by er Zürich.
Geografi og klima. Schweiz grænser op til Tyskland mod nord, Østrig og Liechtenstein mod øst, Italien mod syd og Frankrig mod vest. Landets terræn domineres af Alperne i syd og centralsyd, hvor nogle af Europas højeste tinder ligger (højeste punkt er Dufourspitze i Monte Rosa-massivet, 4.634 m). Mod nordvest ligger Jura-bjergene, og midt imellem disse bælter ligger det relativt fladere Centralplateau, hvor størstedelen af befolkning og industri er samlet. Schweiz har talrige store søer — bl.a. Genevesøen, Bodensøen (delvis grænseoverflade) og Neuchâtelsøen — og flere store floder som Rhinen og Rhône har kilder i de schweiziske alper. Klimaet varierer fra tempereret i de lavere egne til alpint i højderne; vejr, nedbørsmønstre og sneforhold er vigtige for landets landbrug og turistindustri.
Økonomi og levevilkår. Schweiz har en højt udviklet, eksportorienteret økonomi med stærke sektorer inden for finans (banker og forsikring), medicin og farmaci (store virksomheder som bl.a. Novartis og Roche har betydelig tilstedeværelse), urindustrien, præcisionsindustri og turisme. Valutaen er schweizerfranc (CHF). Landet har en høj levestandard, lav arbejdsløshed og et af verdens højeste BNP pr. indbygger. Banksektoren er kendt for traditionel diskretion, men regler og samarbejde om skatteoplysninger er strammet op i nyere tid.
Befolkning og infrastruktur. Schweiz har omkring 8,7–8,8 millioner indbyggere (afhængigt af opgørelse og tidspunkt). Befolkningen er højt uddannet, og landet har et omfattende transportsystem med et tæt jernbanenet, moderne motorveje og et system af bjergpas og tunneler (herunder store tog- og vej-tunneler), som sikrer forbindelser både internt og til nabolandene. Offentlig transport er kendt for punktlighed og integration mellem tog, busser og lokale sporvogne.
Schweiz’ kombination af politisk stabilitet, geografisk variation, kulturel og sproglig mangfoldighed samt økonomisk styrke gør det til et særligt eksempel på, hvordan et relativt lille land kan have stor indflydelse i internationale sammenhænge og samtidig bevare stærke regionale forskelle og autonomi.
Geografi
Schweiz' areal er 41.285 km². Forbundet er opdelt i 23 fuldgyldige stater, kaldet kantoner. Alle 26 kantoner er: Aargau, Appenzell Innerrhoden, Appenzell Ausserrhoden, Basel-Stadt, Basel-Land, Bern, Fribourg, Genève, Glarus, Graubünden, Jura, Luzern, Neuchâtel, Nidwalden, Obwalden, Schaffhausen, Schwyz, Solothurn, St. Gallen, Thurgau, Ticino, Uri, Valais, Vaud, Zug og Zürich.
Bjergene er meget høje i midten og syd for Schweiz. Omkring 60 % af Schweiz ligger i Alperne. Her bor kun få mennesker. Det højeste bjerg er Dufour Peak på 4.634 m.
Mange af bjergene har is hele året. Denne is kaldes gletsjere. Floderne Rhinen, Rhône og mange andre floder har deres udspring i Schweiz' bjerge.
Der er mange søer i Schweiz. De største søer ligger alle i den nordlige og vestlige del af landet: Genevesøen (Lac Léman), Zürichsøen, Neuchâtel-søen og Bodensøen (Bodensee).
Bjergene i det nordlige Schweiz er færre og mindre. De fleste schweizere bor i byer og landsbyer i nord. Jurabjergene ligger i den nordvestlige del af Schweiz.
Byer
Schweiz har 2.485 landsbyer og byer.
De største byer er:
- Zürich
- Genève
- Basel
- Lausanne
- Bern
- Lucerne
- Winterthur
- St. Gallen
- Lugano
- Biel/Bienne
- Thun
- Köniz
- La Chaux-de-Fonds
- Schaffhausen
- Fribourg
- Vernier
- Chur
- Neuchâtel
- Uster
- Sion
Matterhorn i de schweiziske alper
Befolkning i byer med mere end 10.000 indbyggere
Personer
Der bor ca. 8,4 millioner mennesker i Schweiz. Omkring 64 % af befolkningen taler schweizertysk (tysk alemannisk) som deres første sprog i det nordlige og centrale Schweiz. 19 % af befolkningen taler fransk som deres modersmål, hovedsagelig i det vestlige Schweiz. 8 % af befolkningen taler italiensk, i det sydlige Schweiz. Kun 1 % af befolkningen taler romansk, i den sydøstlige del af Schweiz. Romansk er et gammelt sprog, der minder om latin.
De tysktalende mennesker i Schweiz taler faktisk ikke "tysk" som deres modersmål. Schweizerne taler noget, der hedder alemannisk, som har sit eget skriftsprog og sin egen grammatik, men som alligevel normalt betragtes som en tysk dialekt. Alemannisk kan være svært at forstå for tyskere. Schweizerne skriver som tyskerne og taler også meget godt standardtysk, især i de større byer.
Omkring 23 % af befolkningen i Schweiz kommer ikke fra Schweiz. De kommer fra andre steder for normalt at arbejde i Schweiz.
De fleste mennesker i Schweiz har kristendommen som religion. 43 % af befolkningen følger katolicismen. 35 % af befolkningen følger protestantismen. 2 % følger østlig ortodoksi. 4 % af befolkningen har islam som religion. Resten følger andre religioner, eller de har ingen religion.
Schweiz er berømt for sin chokolade, ost, sit banksystem, sine ure og sine bjerge.
Almabtrieb på Mels i 2019
Historie
I 1291 ønskede folk fra Uri, Schwyz og Unterwalden at blive frie. De underskrev en kontrakt om at arbejde sammen, kaldet den evige alliance. Sammen kunne de blive frie fra folket fra Habsburg, som var meget stærkt. I 1315 kæmpede folk fra den Evige Alliance mod Habsburgerne i slag ved Morgarten, Sempach og Näfels. Folket fra den Evige Alliance vandt alle slagene.
Folk fra andre områder underskrev kontrakten og sluttede sig til Eternal Alliance. Flere og flere mennesker arbejdede sammen for at blive frie. I 1648 indgik andre lande fra Europa en aftale om, at Schweiz var frit. Navnet på denne aftale var den vestfaliske fred. Flere områder kom til at blive en del af Schweiz.
Schweiz var vigtigt for slavehandelen, som tvang sorte afrikanere til at blive solgt som slaver. Schweiziske virksomheder fremstillede indiennes, som er en slags stof. Disse stoffer blev sendt til Afrika og byttet for tilfangetagne slaver. Nogle schweizere sluttede sig også til franske virksomheder, der allerede fremstillede indiennes, eller ejede plantager med slaver i de franske kolonier.
I 1798 invaderede Frankrig Schweiz. Frankrigs hersker var Napoleon. Han ændrede mange love. I 1815 blev Schweiz igen uafhængigt af Frankrig. Andre lande blev enige på Wienerkongressen om, at Schweiz var frit og neutralt.
Schweiz' forfatning, der blev udarbejdet efter en kort borgerkrig i 1848, blev erstattet i 1999. Schweiz deltog ikke i Første eller Anden Verdenskrig. Siden 2002 har Schweiz været en del af FN. Landet blev ikke medlem af FN i 57 år på grund af sin neutralitet.
Regeringen
Schweiz er en republik. Schweiz har ikke den samme slags præsident som USA eller Frankrig. Syv personer (kaldet ministre) varetager præsidentens arbejde. De kaldes Forbundsrådet på engelsk, Bundesrat på tysk, Conseil Fédéral på fransk, Consiglio Federale på italiensk og Cussegl Federal på romansk. Hvert år udnævnes en af disse personer til præsident. Formanden er ikke vigtigere end de seks andre personer. I øjeblikket er 3 ud af de 7 personer kvinder.
De syv personer er:
- Simonetta Sommaruga
- Guy Parmelin
- Ueli Maurer
- Alain Berset (næstformand 2022)
- Ignazio Cassis (formand 2022)
- Viola Amherd
- Karin Keller-Sutter
Der er to dele af parlamentet i Schweiz. Staternes råd og nationalrådet. Kun begge dele kan sammen lave love. Der er 46 personer i Staternes Råd. Hver hel kanton i Schweiz kan sende 2 personer. Der er 200 personer i nationalrådet. Den største kanton sender flest personer til nationalrådet. De 6 mindste kantoner kan kun sende én person til nationalrådet.
Befolkningen i Schweiz kan indsamle underskrifter, hvis de ikke bryder sig om en ny lov eller en lovændring. Dette kaldes en folkeafstemning. Hvis der er nok mennesker, der underskriver en folkeafstemning, stemmer folket. Folket kan også indsamle underskrifter for at ændre forfatningen. Dette kaldes et initiativ. Forfatningen er den grundlæggende lov i et land.
Bern er den schweiziske hovedstad
Økonomi
Schweiz er ikke medlem af Den Europæiske Union, men er medlem af den europæiske frihandelsaftale (EFTA). EFTA gør det lettere at handle med andre lande i Europa. I 1999 indgik Schweiz og Den Europæiske Union en aftale. Denne aftale gør handelen endnu lettere. De har for nylig indgået to andre kontrakter.
De schweiziske banker og forsikringsselskaber i Schweiz producerer tilsammen 11 procent af bruttonationalproduktet. Turismen er vigtig i Schweiz. Der er mange steder for turister. Davos, St. Moritz, Pontresina og Flims ligger i Schweiz. Disse byer er vigtige både om vinteren (til skiløb) og om sommeren. Turisterne er også glade for byerne Luzern, Genève og Zürich.
I 2011 beskæftigede medicinalindustrien i Schweiz direkte og indirekte ca. 135.000 mennesker direkte og indirekte. Virksomhederne Novartis og Roche er de næst- og tredjestørste medicinalvirksomheder i verden. De har begge opfundet mange livreddende lægemidler takket være veludviklede forsknings- og udviklingsfaciliteter.
Litteratur
Den schweiziske litteratur er opdelt efter det anvendte sprog. Det meste af den schweiziske litteratur blev skrevet på tysk fra 1291 til 1798. Fransk blev populært i Bern og andre steder i det 18. århundrede, og mange ord, også i de tysktalende dele af Schweiz, stammer fra fransk og er ikke kendt af tyskerne. Italiensk sprog og romersk-latinsk litteratur er mindre udbredt i Schweiz.
Heidi, en børnebog af Johanna Spyri, er den mest berømte bog fra Schweiz. Den ligger i bjergene i Graubünden.
Heidi af Johanna Spyri
Sport
Skiløb, snowboarding og bjergbestigning er blandt de mest populære sportsgrene i Schweiz. På grund af de store bjergkæder er landets natur velegnet til sådanne aktiviteter. Bobsleigh blev opfundet i St. Moritz. De første verdensmesterskaber i ski blev afholdt i Mürren (1931) og St. Moritz (1934). Moritz var vært for de andet olympiske vinterlege i 1928 og i 1948. Blandt de mest succesfulde skiløbere og verdensmestre er Pirmin Zurbriggen og Didier Cuche.
Mange schweizere er fodboldfans. Der er stor opbakning til landsholdet eller "Nati". Schweiz var sammen med Østrig vært for Euro 2008-turneringen. Mange schweizere følger også ishockey. I april 2009 var Schweiz for 10. gang vært for IIHF-verdensmesterskaberne 2009. Den nationale liga A er den mest besøgte liga i Europa.
De mange søer i landet gør Schweiz til et godt sted at sejle. Den største, Genevesøen, er hjemsted for sejlerholdet Alinghi. De var det første europæiske hold til at vinde America's Cup i 2003. De vandt også i 2007. Tennis er blevet mere populært. Schweiziske spillere som Martina Hingis og Roger Federer har vundet flere Grand Slam-turneringer.
Motorsportsbaner og motorsportsbegivenheder blev forbudt i Schweiz efter Le Mans-katastrofen i 1955. Der var dog undtagelser for begivenheder som f.eks. Hillclimbing. Dette forbud blev ophævet i juni 2007. I denne periode havde landet stadig succesfulde racerkørere som Clay Regazzoni, Sebastian Buemi, Jo Siffert og den succesfulde kører Alain Menu fra World Touring Car Championship. Schweiz vandt også A1GP World Cup of Motorsport i 2007-08 med køreren Neel Jani. Den schweiziske motorcykelkører Thomas Lüthi vandt i 2005 MotoGP-verdensmesterskabet i 125cc-kategorien.
Traditionelle sportsgrene omfatter schweizisk brydning eller "Schwingen". Det er en gammel tradition fra de centrale kantoner i landdistrikterne og betragtes af nogle som nationalsport. Hornussen er en anden schweizisk sport. Det er som en blanding af baseball og golf. Steinstossen er den schweiziske version af stenkast, en konkurrence i at kaste en tung sten. Det er dokumenteret, at den fandt sted i Basel i det 13. århundrede. Den er også central for Unspunnenfest, som blev afholdt første gang i 1805.
Spengler Cup i Davos
I løbet af otte år har Roger Federer vundet 17 Grand Slam-titler i single, hvilket gør ham til den mest succesfulde herretennisspiller nogensinde.
Skisportsområde over Saas-Fee-gletsjerne
Relaterede sider
- Liste over floder i Schweiz
- Schweiz ved de olympiske lege
- Schweiz' fodboldlandshold
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er det officielle navn på Schweiz?
A: Schweiz' officielle navn er Confoederatio Helvetica.
Q: Hvor mange sprog tales der i Schweiz?
A: Der er fire officielle sprog i Schweiz: Der er fire officielle sprog i Schweiz: tysk, fransk, italiensk og romansk.
Sp: Hvornår blev Schweiz neutralt?
Svar: Schweiz har været neutralt siden 1815.
Spørgsmål: Er der en officiel hovedstad i Schweiz?
Svar: Nej, der er ikke nogen officiel hovedstad i Schweiz, men Bern bruges som om det er hovedstaden.
Sp: Hvad er den største by i Schweiz?
A: Den største by i Schweiz er Zürich.
Sp: Hvilke lande grænser op til Schweiz?
A: Nord for Schweiz ligger Tyskland, øst for Schweiz ligger Østrig og Liechtenstein, syd for Schweiz ligger Italien, og vest for Schweiz ligger Frankrig.
Søge