Schweiz | land i Vesteuropa

Geografi

Schweiz' areal er 41.285 km². Forbundet er opdelt i 23 fuldgyldige stater, kaldet kantoner. Alle 26 kantoner er: Aargau, Appenzell Innerrhoden, Appenzell Ausserrhoden, Basel-Stadt, Basel-Land, Bern, Fribourg, Genève, Glarus, Graubünden, Jura, Luzern, Neuchâtel, Nidwalden, Obwalden, Schaffhausen, Schwyz, Solothurn, St. Gallen, Thurgau, Ticino, Uri, Valais, Vaud, Zug og Zürich.

Bjergene er meget høje i midten og syd for Schweiz. Omkring 60 % af Schweiz ligger i Alperne. Her bor kun få mennesker. Det højeste bjerg er Dufour Peak på 4.634 m.

Mange af bjergene har is hele året. Denne is kaldes gletsjere. Floderne Rhinen, Rhône og mange andre floder har deres udspring i Schweiz' bjerge.

Der er mange søer i Schweiz. De største søer ligger alle i den nordlige og vestlige del af landet: Genevesøen (Lac Léman), Zürichsøen, Neuchâtel-søen og Bodensøen (Bodensee).

Bjergene i det nordlige Schweiz er færre og mindre. De fleste schweizere bor i byer og landsbyer i nord. Jurabjergene ligger i den nordvestlige del af Schweiz.

Byer

Schweiz har 2.485 landsbyer og byer.

De største byer er:

 
Matterhorn i de schweiziske alper  


Befolkning i byer med mere end 10.000 indbyggere  

Personer

Der bor ca. 8,4 millioner mennesker i Schweiz. Omkring 64 % af befolkningen taler schweizertysk (tysk alemannisk) som deres første sprog i det nordlige og centrale Schweiz. 19 % af befolkningen taler fransk som deres modersmål, hovedsagelig i det vestlige Schweiz. 8 % af befolkningen taler italiensk, i det sydlige Schweiz. Kun 1 % af befolkningen taler romansk, i den sydøstlige del af Schweiz. Romansk er et gammelt sprog, der minder om latin.

De tysktalende mennesker i Schweiz taler faktisk ikke "tysk" som deres modersmål. Schweizerne taler noget, der hedder alemannisk, som har sit eget skriftsprog og sin egen grammatik, men som alligevel normalt betragtes som en tysk dialekt. Alemannisk kan være svært at forstå for tyskere. Schweizerne skriver som tyskerne og taler også meget godt standardtysk, især i de større byer.

Omkring 23 % af befolkningen i Schweiz kommer ikke fra Schweiz. De kommer fra andre steder for normalt at arbejde i Schweiz.

De fleste mennesker i Schweiz har kristendommen som religion. 43 % af befolkningen følger katolicismen. 35 % af befolkningen følger protestantismen. 2 % følger østlig ortodoksi. 4 % af befolkningen har islam som religion. Resten følger andre religioner, eller de har ingen religion.

Schweiz er berømt for sin chokolade, ost, sit banksystem, sine ure og sine bjerge.

 
Almabtrieb på Mels i 2019  

Historie

I 1291 ønskede folk fra Uri, Schwyz og Unterwalden at blive frie. De underskrev en kontrakt om at arbejde sammen, kaldet den evige alliance. Sammen kunne de blive frie fra folket fra Habsburg, som var meget stærkt. I 1315 kæmpede folk fra den Evige Alliance mod Habsburgerne i slag ved Morgarten, Sempach og Näfels. Folket fra den Evige Alliance vandt alle slagene.

Folk fra andre områder underskrev kontrakten og sluttede sig til Eternal Alliance. Flere og flere mennesker arbejdede sammen for at blive frie. I 1648 indgik andre lande fra Europa en aftale om, at Schweiz var frit. Navnet på denne aftale var den vestfaliske fred. Flere områder kom til at blive en del af Schweiz.

Schweiz var vigtigt for slavehandelen, som tvang sorte afrikanere til at blive solgt som slaver. Schweiziske virksomheder fremstillede indiennes, som er en slags stof. Disse stoffer blev sendt til Afrika og byttet for tilfangetagne slaver. Nogle schweizere sluttede sig også til franske virksomheder, der allerede fremstillede indiennes, eller ejede plantager med slaver i de franske kolonier.

I 1798 invaderede Frankrig Schweiz. Frankrigs hersker var Napoleon. Han ændrede mange love. I 1815 blev Schweiz igen uafhængigt af Frankrig. Andre lande blev enige på Wienerkongressen om, at Schweiz var frit og neutralt.

Schweiz' forfatning, der blev udarbejdet efter en kort borgerkrig i 1848, blev erstattet i 1999. Schweiz deltog ikke i Første eller Anden Verdenskrig. Siden 2002 har Schweiz været en del af FN. Landet blev ikke medlem af FN i 57 år på grund af sin neutralitet.

 

Regeringen

Schweiz er en republik. Schweiz har ikke den samme slags præsident som USA eller Frankrig. Syv personer (kaldet ministre) varetager præsidentens arbejde. De kaldes Forbundsrådet på engelsk, Bundesrat på tysk, Conseil Fédéral på fransk, Consiglio Federale på italiensk og Cussegl Federal på romansk. Hvert år udnævnes en af disse personer til præsident. Formanden er ikke vigtigere end de seks andre personer. I øjeblikket er 3 ud af de 7 personer kvinder.

De syv personer er:

• Simonetta Sommaruga
• Guy Parmelin
• Ueli Maurer
• Alain Berset (næstformand 2022)
• Ignazio Cassis (formand 2022)
• Viola Amherd
• Karin Keller-Sutter

Der er to dele af parlamentet i Schweiz. Staternes råd og nationalrådet. Kun begge dele kan sammen lave love. Der er 46 personer i Staternes Råd. Hver hel kanton i Schweiz kan sende 2 personer. Der er 200 personer i nationalrådet. Den største kanton sender flest personer til nationalrådet. De 6 mindste kantoner kan kun sende én person til nationalrådet.

Befolkningen i Schweiz kan indsamle underskrifter, hvis de ikke bryder sig om en ny lov eller en lovændring. Dette kaldes en folkeafstemning. Hvis der er nok mennesker, der underskriver en folkeafstemning, stemmer folket. Folket kan også indsamle underskrifter for at ændre forfatningen. Dette kaldes et initiativ. Forfatningen er den grundlæggende lov i et land.

 
Bern er den schweiziske hovedstad  

Økonomi

Schweiz er ikke medlem af Den Europæiske Union, men er medlem af den europæiske frihandelsaftale (EFTA). EFTA gør det lettere at handle med andre lande i Europa. I 1999 indgik Schweiz og Den Europæiske Union en aftale. Denne aftale gør handelen endnu lettere. De har for nylig indgået to andre kontrakter.

De schweiziske banker og forsikringsselskaber i Schweiz producerer tilsammen 11 procent af bruttonationalproduktet. Turismen er vigtig i Schweiz. Der er mange steder for turister. Davos, St. Moritz, Pontresina og Flims ligger i Schweiz. Disse byer er vigtige både om vinteren (til skiløb) og om sommeren. Turisterne er også glade for byerne Luzern, Genève og Zürich.

I 2011 beskæftigede medicinalindustrien i Schweiz direkte og indirekte ca. 135.000 mennesker direkte og indirekte. Virksomhederne Novartis og Roche er de næst- og tredjestørste medicinalvirksomheder i verden. De har begge opfundet mange livreddende lægemidler takket være veludviklede forsknings- og udviklingsfaciliteter.

 

Litteratur

Den schweiziske litteratur er opdelt efter det anvendte sprog. Det meste af den schweiziske litteratur blev skrevet på tysk fra 1291 til 1798. Fransk blev populært i Bern og andre steder i det 18. århundrede, og mange ord, også i de tysktalende dele af Schweiz, stammer fra fransk og er ikke kendt af tyskerne. Italiensk sprog og romersk-latinsk litteratur er mindre udbredt i Schweiz.

Heidi, en børnebog af Johanna Spyri, er den mest berømte bog fra Schweiz. Den ligger i bjergene i Graubünden.

 
Heidi af Johanna Spyri  

Sport

Skiløb, snowboarding og bjergbestigning er blandt de mest populære sportsgrene i Schweiz. På grund af de store bjergkæder er landets natur velegnet til sådanne aktiviteter. Bobsleigh blev opfundet i St. Moritz. De første verdensmesterskaber i ski blev afholdt i Mürren (1931) og St. Moritz (1934). Moritz var vært for de andet olympiske vinterlege i 1928 og i 1948. Blandt de mest succesfulde skiløbere og verdensmestre er Pirmin Zurbriggen og Didier Cuche.

Mange schweizere er fodboldfans. Der er stor opbakning til landsholdet eller "Nati". Schweiz var sammen med Østrig vært for Euro 2008-turneringen. Mange schweizere følger også ishockey. I april 2009 var Schweiz for 10. gang vært for IIHF-verdensmesterskaberne 2009. Den nationale liga A er den mest besøgte liga i Europa.

De mange søer i landet gør Schweiz til et godt sted at sejle. Den største, Genevesøen, er hjemsted for sejlerholdet Alinghi. De var det første europæiske hold til at vinde America's Cup i 2003. De vandt også i 2007. Tennis er blevet mere populært. Schweiziske spillere som Martina Hingis og Roger Federer har vundet flere Grand Slam-turneringer.

Motorsportsbaner og motorsportsbegivenheder blev forbudt i Schweiz efter Le Mans-katastrofen i 1955. Der var dog undtagelser for begivenheder som f.eks. Hillclimbing. Dette forbud blev ophævet i juni 2007. I denne periode havde landet stadig succesfulde racerkørere som Clay Regazzoni, Sebastian Buemi, Jo Siffert og den succesfulde kører Alain Menu fra World Touring Car Championship. Schweiz vandt også A1GP World Cup of Motorsport i 2007-08 med køreren Neel Jani. Den schweiziske motorcykelkører Thomas Lüthi vandt i 2005 MotoGP-verdensmesterskabet i 125cc-kategorien.

Traditionelle sportsgrene omfatter schweizisk brydning eller "Schwingen". Det er en gammel tradition fra de centrale kantoner i landdistrikterne og betragtes af nogle som nationalsport. Hornussen er en anden schweizisk sport. Det er som en blanding af baseball og golf. Steinstossen er den schweiziske version af stenkast, en konkurrence i at kaste en tung sten. Det er dokumenteret, at den fandt sted i Basel i det 13. århundrede. Den er også central for Unspunnenfest, som blev afholdt første gang i 1805.

 
Spengler Cup i Davos  


I løbet af otte år har Roger Federer vundet 17 Grand Slam-titler i single, hvilket gør ham til den mest succesfulde herretennisspiller nogensinde.  


Skisportsområde over Saas-Fee-gletsjerne  

Relaterede sider

• Liste over floder i Schweiz
• Schweiz ved de olympiske lege
• Schweiz' fodboldlandshold