Tiberius
Tiberius (Tiberius Julius Caesar Augustus, 16. november 42 f.Kr. - 16. marts 37 e.Kr.) var den anden romerske kejser. Han regerede fra 14 til 37 e.Kr. Han var stedsøn til Cæsar Augustus.
Tiberius var en af det antikke Roms største generaler, hvis felttog beskyttede den nordlige grænse. Han regerede i 22 år, og den første del af hans kejserlige arbejde var fremragende. Senere kom han til at blive husket som en mørk, tilbagetrukket og dyster hersker. Efter hans søn Drusus' død i 23 faldt kvaliteten af hans styre og endte med terror.
I 26 flyttede Tiberius fra Rom til øen Capri og overlod administrationen stort set i hænderne på sin skruppelløse præfekt Sejanus, som var præetorianer. Sejanus blev den effektive hersker i Rom, og han konspirerede mod Tiberius og myrdede folk, der var imod ham. Da Tiberius blev advaret, planlagde han en modplan for at fjerne Sejanus fra sine officielle stillinger og henrettede ham til sidst. Flere henrettelser fulgte af folk, der havde begået forbrydelser under Sejanus' styre.
Caligula, Tiberius' grand-nevø og adopterede barnebarn, blev kejserens efterfølger efter hans død.
Op til magten
Tiberius fik del i Augustus' tribunebeføjelser fra 6 f.Kr., men gik snart på pension på Rhodos. Det blev rapporteret, at han ikke ønskede at spille nogen yderligere rolle i politik.p117p46 Efter Augustus' unge børnebørn, der blev sønner, Lucius og Gaius' tidlige død i henholdsvis 2 og 4 e.Kr. og efter sin egen bror Drusus' tidligere død (9 f.Kr.) blev Tiberius kaldt tilbage til Rom i juni 4 e.Kr., hvor han blev adopteret af Augustus på betingelse af, at han til gengæld adopterede sin nevø Germanicus.p119 Dermed fortsatte traditionen med at præsentere mindst to generationer af arvinger.
Samme år fik Tiberius også beføjelser som tribun og prokonsul, og udsendinge fra fremmede konger måtte vise ham deres respekt, og i 13 blev han tildelt sin anden triumf og fik samme grad af imperium som Augustus.p119/120 Tiberius overtog behørigt Augustus' titler, da den gamle mands lange regeringstid sluttede i 14 e.Kr.
Tiberius Kejser
Der opstod hurtigt problemer. De nordlige legioner var ikke blevet betalt og gjorde oprør. Germanicus og Tiberius' søn, Drusus, blev sendt af sted med en lille styrke for at nedkæmpe oprøret og bringe legionerne tilbage på linje. Germanicus samlede mytteristerne og ledte dem på et kort felttog over Rhinen ind i germansk område, idet han erklærede, at alle de skatte, de kunne få fat i, ville tælle som deres bonus. Germanicus' styrker slog ind over Rhinen og besatte hurtigt hele området mellem Rhinen og Elben. Germanicus gav således Roms fjender et betydeligt slag og nedkæmpede et oprør af tropper, handlinger, der øgede hans berømmelse hos det romerske folk.
Efter at være blevet kaldt tilbage fra Germanien fejrede Germanicus en triumf i Rom i 17 e.Kr., den første fulde triumf, som byen havde set siden Augustus' egen triumf i 29 f.Kr. Som følge heraf fik Germanicus i 18 e.Kr. kontrol over den østlige del af imperiet, ligesom både Agrippa og Tiberius havde fået den før, og han var klart Tiberius' efterfølger. Men tragedien ramte endnu en gang, da Germanicus døde efter et år, tilsyneladende forgiftet.
Tiberius og Sejanus
Sejanus havde tjent den kejserlige familie i næsten tyve år, da han blev præfekt i 15 e.Kr. Drususus' død gjorde Sejanus til en højtstående person. Tiberius lod statuer af Sejanus opstille overalt i byen, og Sejanus blev mere og mere synlig, efterhånden som Tiberius begyndte at trække sig helt tilbage fra Rom. Til sidst, da Tiberius trak sig tilbage til Capri i 26 e.Kr., blev Sejanus overladt ansvaret for hele statsapparatet og byen Rom.
Sejanus' stilling var ikke helt som efterfølger. Livia (Augustus' tredje hustru og rådgiver) synes at have bremset hans magt for en tid. Hendes død i 29 e.Kr. ændrede alt dette. Sejanus indledte en række udrensningsprocesser mod senatorer i Rom. Germanicus' enke Agrippina den Ældre og to af hendes sønner blev arresteret og sendt i eksil i 30 e.Kr. og døde senere alle under mistænkelige omstændigheder.
Som svar herpå manøvrerede Tiberius snedigt. Han vidste, at en øjeblikkelig fordømmelse af Sejanus måske ikke ville lykkes. Da han og Sejanus på det tidspunkt var fælles konsuler, trådte Tiberius tilbage fra sin post som konsul, hvilket tvang Sejanus til at gøre det samme. Dette fjernede en stor del af Sejanus' juridiske beføjelser og beskyttelse. I 31 e.Kr. blev Sejanus derefter indkaldt til et møde i Senatet, hvor der blev læst et brev fra Tiberius op, hvori Sejanus blev fordømt og beordret straks henrettet. Macro blev udnævnt til prætorianerpræfekt med den specifikke opgave at fjerne Sejanus. Sejanus blev stillet for retten, og han og flere af hans kolleger blev henrettet inden for en uge.
Flere retssager om forræderi fulgte. Tacitus skriver, at Tiberius havde tøvet med at handle i begyndelsen af sin regeringstid, men nu, mod slutningen af sit liv, syntes han at gøre det uden samvittighed. Tacitus' portræt af en tyrannisk, hævngerrig kejser er imidlertid blevet anfægtet af flere moderne historikere. Den fremtrædende oldtidshistoriker Edward Togo Salmon bemærker i sit værk A history of the Roman world from 30 f.Kr. to A.D. 138:
"I hele Tiberius' toogtyve regeringsår blev ikke mere end tooghalvtreds personer anklaget for forræderi, hvoraf næsten halvdelen undgik at blive dømt, mens de fire uskyldige personer, der skulle dømmes, blev ofre for senatets overdrevne iver, ikke for kejserens tyranni".
En romersk aureus (guldmønt) præget i 36 e.Kr. med Tiberius, med Livia som Pax (fred) på bagsiden
Ruinerne af Villa Jovis på Capri, hvor Tiberius tilbragte mange af sine sidste år, efter at han overlod kontrollen over riget til præfekten Sejanus
Sidste år
Tiberius' sidste år var bemærkelsesværdige på grund af hans fuldstændige fravær fra Rom og hans inaktivitet som kejser. Han var nu en gammel mand i 70'erne og overlod beslutningerne til embedsmændene i Rom. Han gjorde intet for at forhindre sin grandnevø Caligula i at stige op, som nu var populær blandt folket (som den eneste overlevende søn af germanicus), og som havde støtte fra præfekten Macro. I 35 ville Tiberius gøre både Caligula og sit eget barnebarn Gemellus til medarvinger, inden han døde to år senere, i sit 78. år. Nogle spekulerer i, at Macro og Caligula fremskyndede den gamle kejsers død. Uanset hvad, ville Caligula efterfølge Tiberius som kejser.
Spørgsmål og svar
Q: Hvem var Tiberius?
A: Tiberius var den anden romerske kejser, der regerede fra 14 til 37 e.Kr. og var stedsøn af Cæsar Augustus.
Q: Hvad var Tiberius' bedrifter som general?
A: Tiberius var en af det gamle Roms største generaler, ansvarlig for at beskytte den nordlige grænse med sine kampagner.
Q: Hvor længe regerede Tiberius som kejser?
A: Tiberius regerede i 22 år.
Q: Hvordan var kvaliteten af Tiberius' styre?
A: Den første del af Tiberius' kejserlige arbejde var fremragende, men efter hans søn Drusus' død i år 23, faldt kvaliteten af hans styre og endte i terror.
Q: Hvor flyttede Tiberius hen i 26 e.Kr., og hvad skete der som følge heraf?
A: I 26 e.Kr. flyttede Tiberius fra Rom til øen Capri, hvilket formentlig resulterede i et fald i kvaliteten af hans styre, da hans skruppelløse prætorianerpræfekt Sejanus blev den faktiske hersker i Rom og konspirerede mod ham.
Q: Hvordan reagerede Tiberius på Sejanus' komplot?
A: Da Tiberius blev advaret, lavede han et modkomplot for at fjerne Sejanus fra hans officielle stillinger, og til sidst henrettede han ham.
Q: Hvem efterfulgte Tiberius som kejser ved hans død?
A: Tiberius' grandnevø og adopterede barnebarn, Caligula, efterfulgte ham som kejser ved hans død.
