Wales | land, der er en del af Det Forenede Kongerige

Historie

Der har boet mennesker i Wales i mindst 29.000 år. Romerne kom først til Wales i 43 e.Kr. og indtog det omkring 77 e.Kr.

Ordet "Wales

De engelske ord Wales og walisisk stammer fra det gamle germanske ord Walh (flertal: Walha). Walh selv stammer fra en keltisk stamme, som romerne kaldte Volcae. Det blev efterhånden brugt som navn for alle keltere og senere til alle folk, der boede i det romerske imperium. Angelsakserne, der boede i England og talte oldengelsk, kaldte de folk, der boede i Wales, for Wælisc og selve landet for Wēalas. Andre navne, der stammer fra disse oprindelser, er Wallonien, Wallachien og Vlachs.

Tidligere blev ordene Wales og walisisk brugt til at betegne alt det, som angelsakserne forbandt med de keltiske briter. Det omfattede Cornwall, Walworth og Walton samt ting, der blev forbundet med ikke-germanske europæere som f.eks. valnødder.

Det moderne walisiske navn for dem selv er Cymry og Cymru, som er det walisiske navn for Wales. Disse ord stammer fra det brytonske ord combrogi, der betyder "landsmænd".

Erobringen af Edward I og kortvarig uafhængighed under Owain Glyndŵr

Efter Llywelyn ap Gruffudd døde i 1282, afsluttede Edward I af England sin erobring af Wales, som gjorde det til en del af England. Owain Glyndŵr var en walisisk leder, som kæmpede mod det engelske styre i begyndelsen af det 15. århundrede. Men efter at han blev besejret af englænderne, blev hele Wales overtaget af England med Laws in Wales Acts 1535-1542.

Love i Wales Love og annektering af England

I det 16. århundrede blev Laws in Wales Acts 1535-1542 vedtaget i England, mens Henry VIII var konge i England. Med disse love blev Wales føjet til England. De sagde også, at folk, der talte walisisk i stedet for engelsk, ikke kunne bestride offentlige embeder.

Den industrielle revolution

Wales ligger på ældgamle klipper, som engang var rødder af store bjergsystemer. I de sidste tre århundreder har produkterne fra disse klipper forandret det, der engang var et landbrugslandskab.

Stenene blev smeltet for at frigøre kobber og jern, som var vigtige produkter, der var nødvendige for den industrielle revolution. Selve kulet blev transporteret via kanaler og senere med jernbane til England. Der var behov for social retfærdighed for de arbejdere, der kom til Wales for at udføre dette arbejde.

I begyndelsen af den industrielle revolution forvandlede mine- og metalindustrien landet fra et landbrugssamfund til et industriland. De nye arbejdspladser i det sydlige Wales medførte en hurtig stigning i antallet af mennesker, der boede i Wales. Det er grunden til, at to tredjedele af befolkningen bor i det sydlige Wales, primært i hovedstaden Cardiff (Caerdydd) samt Swansea (Abertawe), Newport (Casnewydd) og i de nærliggende dale. Nu, hvor kulindustrien er blevet meget mindre, afhænger Wales' økonomi mest af den offentlige sektor, lette industrier og serviceindustrier samt turisme. I 2010 var Wales' bruttoværditilvækst på 45,5 mia. pund - 15 145 pund pr. indbygger, 74,0 % af gennemsnittet for Det Forenede Kongerige, og den laveste bruttoværditilvækst pr. indbygger i Storbritannien.

Tilbagevenden af den walisiske identitet og decentralisering af regeringen

Det varede indtil det 19. århundrede, før walisisk centreret politik vendte tilbage til Wales. Liberalismen i Wales, som blev indført i begyndelsen af det 20. århundrede af Lloyd George, blev overhalet af socialismens og Labour Party's fremmarch. Den walisiske stolthed blev dog stærkere, og i 1925 blev Plaid Cymru dannet, som var det første politiske parti, der førte kampagne for walisisk uafhængighed. I 1962 blev Welsh Language Society oprettet for at fremme det walisiske sprog, som næsten var forsvundet under Englands overtagelse af landet. Der skete en stor ændring i 1998, da den første walisiske regering for landet siden dets optagelse i Det Forenede Kongerige i henhold til loven om Wales' regering (1998) blev dannet. Hermed blev der oprettet en forsamling for Wales, på walisisk kendt som senedd. Senedd'en har ansvaret for en række love, som er blevet decentraliseret fra den primære britiske regering i Westminster. Det betyder, at medlemmerne af forsamlingen kan ændre visse love i Wales, så de er anderledes end i resten af Det Forenede Kongerige.

 

Geografi

Wales har en kystlinje, der er 1680 miles lang, og selve landet er 20.779 km²  stort. De højeste bjerge i Wales ligger i Gwynedd i den nordvestlige del af landet og omfatter Snowdon (Yr Wyddfa), som er det højeste bjerg i Wales med sine 1085 m (3.560 ft). Der er tre nationalparker i Wales: Snowdonia (walisisk: Parc Cenedlaethol Eryri), Brecon Beacons (walisisk: Parc Cenedlaethol Bannau Brycheiniog) og Pembrokeshire Coast (walisisk: Parc Cenedlaethol Arfordir Penfro).

 

Politik

Lokale myndigheder

Wales er opdelt i 22 rådsområder. Disse områder er ansvarlige for lokale offentlige tjenester som f.eks. uddannelse, socialt arbejde, miljø og vejservice.

Kort over de vigtigste områder

Blaenau Gwent † Bridgend (Pen-y-bont ar Ogwr) † Caerphilly (Caerffili) † Cardiff (Caerdydd) * Carmarthenshire (Sir Gaerfyrddin) Ceredigion Conwy † Denbighshire (Sir Ddinbych) Flintshire (Sir y Fflint) Gwynedd Isle of Anglesey (Ynys Môn) Merthyr Tydfil (Merthyr Tudful) † Monmouthshire (Sir Fynwy) Neath Port Talbot (Castell-nedd Port Talbot) † Newport (Casnewydd) * Pembrokeshire (Sir Benfro) Powys Rhondda Cynon Taf † Swansea (Abertawe) * Torfaen (Tor-faen) † Vale of Glamorgan (Bro Morgannwg) † Wrexham (Wrecsam) †

Listen til højre for kortet viser amter, medmindre de er markeret med *, hvilket betyder, at de er byer, eller † for amtsbyer. De walisiske former er angivet i parentes.

 

Walisisk identitet

Waliserne er meget stolte af deres land. Det første folk i Wales, der kaldte sig selv "walisisk", var kelterne. Kelterne boede i Wales, efter at romerne forlod landet i det 5. århundrede. Wales' nationale emblemer er porrer og påskeliljer.

Selv om Wales ligger meget tæt på resten af Storbritannien, og selv om de fleste mennesker taler engelsk, har landet altid haft en særskilt kultur. Det er officielt tosproget på engelsk og walisisk. Over 560.000 mennesker i Wales taler walisisk. I nogle dele af den nordlige og vestlige del af landet, især i små, landlige samfund, taler flertallet af befolkningen walisisk.

Fra slutningen af det 19. århundrede blev Wales berømt som "sangens land" og for sin Eisteddfod-kulturfestival. Ved mange internationale sportsbegivenheder, f.eks. FIFA World Cup, Rugby World Cup og Commonwealth Games, konkurrerer Wales som et selvstændigt land. Ved de fleste internationale begivenheder, f.eks. de Olympiske Lege, konkurrerer Wales imidlertid sammen med resten af Storbritannien og nogle gange som Det Forenede Kongerige med Nordirland inkluderet. Rugby Union er stærkt forbundet med Wales som nationalsport.

Berømte walisiske personer

• Richard Burton (skuespiller)
• Dylan Thomas (digter)
• Geraint Thomas (Tour de France-vinder)
• Jo Walton, walisisk-canadisk fantasy- og science fiction-forfatter og digter
• Tom Jones (sanger)
• Greaser Gang
• Catherine Zeta-Jones (skuespillerinde)
• Shirley Bassey (musiker)
• Charlotte Church (musiker)
• Gareth Bale (fodboldspiller)
• Marina and the Diamonds (musiker)
• Owain Glyndŵr (kriger)
• Griff Rhys-Jones (komiker, skuespiller, præsentatør)
• Andrew Chase (skulpturkunstner)
• Roald Dahl (forfatter)
• Iwan Rheon (skuespiller)
• Laura Ashley (mode)
• Jeff Banks (mode)
• Rhod Gilbert (komiker)
• Ruth Jones (komiker, skuespillerinde)
• Paul Whitehouse (komiker, skuespiller)
• Rob Brydon (komiker, skuespiller)
• Siân Williams (nyhedsreporter)
• Mattew Tuck (musiker)
• Taron Egerton (sanger, skuespiller)

 

Transport

Veje

Hovedvejen langs kysten i det sydlige Wales er M4-motorvejen. Den forbinder Wales med det sydlige England og London. Den forbinder også de walisiske byer Newport, Cardiff og Swansea. A55 er hovedvejen langs den nordwalisiske kyst og forbinder Holyhead og Bangor med Wrexham og Flintshire. Den forbinder også med det nordvestlige England, herunder Chester. Hovedvejen mellem Nord- og Sydwales er A470, som går fra hovedstaden Cardiff til Llandudno.

Lufthavne

Cardiff International Airport er den eneste store lufthavn i Wales. Den har flyvninger til Europa, Afrika og Nordamerika og ligger ca. 19 km sydvest for Cardiff i Vale of Glamorgan. Flyvninger mellem steder i Wales foregår mellem Anglesey (Valley) og Cardiff og betjenes af flyselskabet Isle of Man kaldet Manx2 Andre interne flyvninger går til det nordlige England, Skotland og Nordirland.

Jernbane

Cardiff Central er Wales' travleste togstation. Området omkring Cardiff har også sit eget jernbanenet. Togene fra nord til syd Wales kører gennem de engelske byer Chester og Shrewsbury på Welsh Marches Line. De fleste tog i Wales kører med dieselmotor. South Wales Main Line, som benyttes af tog, der kører fra London Paddington til Cardiff og Swansea, er dog elektrisk.

Hav

Wales har fire færgehavne. Der går regelmæssigt færger til Irland fra Holyhead, Pembroke og Fishguard. Swansea til Cork-færgen, som blev indstillet i 2006, men åbnede igen i marts 2010 og lukkede igen i 2012.

 
Den anden bro over Severn Crossing. M4-motorvejen går langs den.  


Et tog fra Arriva Trains Wales  

Relaterede sider

• Lov om lokale myndigheder fra 1972
• Powys
• Kongeriget England
• Walisisk sprog
• Walisiske folk