Det romerske imperiums fald og tilbagegang | bog

Afhandling

Gibbon gav en forklaring på, hvorfor Romerriget faldt.

Ifølge Gibbon bukkede Romerriget under for barbariske invasioner, fordi dets borgere gradvist mistede deres "borgerlige dyd". De var blevet svage og brugte barbariske lejesoldater til at forsvare deres imperium, som derefter blev så talrige, at de var i stand til at overtage imperiet.

Han mente, at romerne blev uvillige til at leve den hårdere, "mandige" militærlivsstil. Gibbon hævdede desuden, at kristendommen skabte en tro på, at der fandtes et bedre liv efter døden. Dette skabte en ligegyldighed over for nutiden blandt de romerske borgere og svækkede deres lyst til at ofre sig for imperiet. Han mente også, at dens pacifisme havde en tendens til at hæmme den traditionelle romerske krigerånd. Endelig foragtede Gibbon ligesom andre oplysningstænkere middelalderen som en præstepræget, overtroisk og "mørk tidsalder". Det var først i hans egen tidsalder med fornuft og rationel tænkning, mente man, at menneskehedens historie kunne genoptage sin udvikling.

Gibbon ser Prætorianergarden som den vigtigste katalysator for imperiets første forfald og endelige sammenbrud, et frø plantet af Augustus i begyndelsen af imperiet. Han nævner gentagne eksempler på, at prætorianergarden misbrugte sin magt med katastrofale følger, herunder talrige tilfælde af kejserlige mord og uophørlige krav om højere lønninger.

Synspunkter om kristendommen

I bind I, især i kapitel XV og XVI, anfægtede Gibbon kirkens historie. Han anslog et langt mindre antal kristne martyrer, end man tidligere havde troet. Kirkens version af sin tidlige historie var sjældent blevet sat i tvivl før. For Gibbon var kirkens skrifter imidlertid sekundære kilder. Han undgik dem til fordel for primære kilder fra den periode, han skrev om. Dette er en af grundene til, at Gibbon omtales som den "første moderne historiker".

Gibbons hovedteori var, at kristendommen var en vigtig faktor i imperiets nedgang og fald.

"Indførelsen eller i det mindste misbruget af kristendommen havde en vis indflydelse på det romerske imperiums nedgang og fald. Præsterne prædikede med succes doktrinerne om tålmodighed og pessimisme; de aktive dyder i samfundet blev afskrækket; og de sidste rester af militær ånd blev begravet i klostret".

Og mere generelt:

"De forskellige former for tilbedelse, der var fremherskende i den romerske verden, blev alle betragtet af folket som lige sande, af filosofferne som lige falske og af magistraten som lige nyttige". (bind 1, kapitel 1)

Senere historikere har for det meste ikke været enige med Gibbon. I dag har historikere en tendens til at analysere økonomiske og militære faktorer i Roms nedgang.

Udgaver

Gibbon fortsatte med at revidere og ændre sit værk selv efter offentliggørelsen. Problemets kompleksitet behandles i Womersleys indledning og bilag til hans samlede udgave.

• Komplette udgaver i trykt form
• Hugh Trevor-Roper (red) 6 bind (New York: Everyman's Library, 1993-1994). ISBN 0-679-42308-7 (bd. 1-3); ISBN 0-679-43593-X (bd. 4-6)
• David Womersley (red) 3 bind. hardback-(London: Allen Lane, 1994); paperback-(New York: Penguin Books, 2005;1994). Indeholder det originale indeks og den Vindication (1779), som Gibbon skrev som svar på angreb på hans ætsende skildring af kristendommen. Trykket fra 2005 indeholder mindre revisioner og en ny kronologi. ISBN 0-7139-9124-0 (3360 s.); ISBN 0-14-043393-7 (v.1, 1232 s.); ISBN 0-14-043394-5 (v.2, 1024 s.); ISBN 0-14-043395-3 (v.3, 1360 s.)
• Forkortelser i trykt form
• David Womersley (red) 1 bind (New York: Penguin Books, 2000). Indeholder alle fodnoter og 11 af de oprindelige 71 kapitler. ISBN 0-14-043764-9, 848 s.
• Hans-Friedrich Mueller (red), en forkortelse i ét bind (New York: Random House, 2003). Indeholder uddrag af alle 71 kapitler. Den fjerner fodnoter, geografiske oversigter, detaljer om kampformationer, lange fortællinger om militære felttog, etnografier og slægtslister, men beholder fortællingen fra start til slut. ISBN 0-375-75811-9, (trade paper, 1312 s.); ISBN 0-345-47884-3 (mass market paper, 1536 s.)