Det romerske imperiums fald og tilbagegang Definition og historisk overblik
Romerrigets undergang og fald er den korte titel på det store historieskrivningsværk af den engelske historiker Edward Gibbon. Værket, udgivet i seks bind mellem 1776 og 1788–89, følger Romerriget - og den vestlige civilisation som helhed - fra kejser Trajans regeringstid (omkring år 98 e.Kr.) og frem til det byzantinske riges endelige sammenbrud i 1453 e.Kr. Gibbon behandler både det vestromerske rigs fald og dets videre udvikling i øst, samt de religiøse, politiske og kulturelle forandringer i Romerrigets område og i Europa generelt.
Om værket og dets opbygning
Værket udkom i seks bind og er skrevet i en velartikuleret, ironisk og oplysningstidens stil. Gibbon kombinerer kronologisk fremstilling med analytiske kapitler, hvor han forsøger at forklare årsagerne til imperiets tilbagegang. Arbejdet benytter et stort antal kilder — både klassiske forfattere, byzantinske kilder og kirkelige dokumenter — og inkluderer omhyggelige noter, som var nyskabende i hans tid.
Hovedteser
- Indre forrådnelse: Gibbon fremhæver moralsk og politisk forfald i den romerske elite, svækkelse af borgerlige dyder og en gradvis erosion af institutionerne.
- Militære og administrative problemer: Han påpeger, at Rom blev plaget af ineffektiv administration, hyppige magtkampe og afhængighed af lejetropper.
- Rolle af kristendommen: Et af hans mest omdiskuterede punkter er, at kristendommens vækst ændrede romerske værdier og bidrog til samfundets svækkelse. Gibbon behandler religionens betydning kritisk og i en oplysningstidsånd.
- Barbariske invasioner: Ydre pres fra folkevandringer og invasioner var en væsentlig faktor i rigets territoriale tab, især i vest.
Metode og kildebrug
Gibbon var kendt for sin omfangsrige brug af primære kilder og sin kritiske stil. Han læste mange latinske, græske og kirkelige tekster og forsøgte at sammenholde forskellige beretninger. Hans fremgangsmåde — kildekritik, dokumentation og et forsøg på at finde årsagssammenhænge — gjorde ham til en model for senere historikere og har bidraget til, at han ofte omtales som en af de første “moderne” historikere af det gamle Rom.
Modtagelse og betydning
Ved udgivelsen vakte værket både beundring og protest. Mange roste Gibbons stil, hans brede overblik og hans intellektuelle ambition. Samtidig førte hans kritiske holdning til kirken og hans forklaringer, der tilskrev betydelig indflydelse til religionens rolle, til stærk kritik fra religiøst hold. Gibbons værk fik stor indflydelse på senere historieskrivning og populær forståelse af Romerrigets skæbne.
Kritik og moderne perspektiver
Efterfølgende historikere har både fremhævet og nuanceret Gibbons konklusioner. Moderne forskning peger på en mere kompleks kombination af faktorer: økonomiske omvæltninger, demografiske ændringer, klimatiske forhold, institutionelle transformationer og kulturelle skift. Endvidere kritiseres Gibbon ofte for at overvurdere kristendommens negative rolle og for at lægge for stor vægt på moralsk forfald som forklaring.
Hvorfor læse Gibbon i dag?
Gibbon læses stadig som et vigtigt historisk værk, både fordi det udgør et monumentalt eksempel på historisk syntese fra oplysningstiden, og fordi det skærper bevidstheden om, hvordan historikere arbejder med kilder og forklaringer. Hans klare, argumentative stil og hans forsøg på at finde årsager til store samfundsforandringer gør værket relevant for alle, der interesserer sig for historie, historiografi og forandringer i civilisationer.
Edward Gibbon (1737-1794).
Afhandling
Gibbon gav en forklaring på, hvorfor Romerriget faldt.
Ifølge Gibbon bukkede Romerriget under for barbariske invasioner, fordi dets borgere gradvist mistede deres "borgerlige dyd". De var blevet svage og brugte barbariske lejesoldater til at forsvare deres imperium, som derefter blev så talrige, at de var i stand til at overtage imperiet.
Han mente, at romerne blev uvillige til at leve den hårdere, "mandige" militærlivsstil. Gibbon hævdede desuden, at kristendommen skabte en tro på, at der fandtes et bedre liv efter døden. Dette skabte en ligegyldighed over for nutiden blandt de romerske borgere og svækkede deres lyst til at ofre sig for imperiet. Han mente også, at dens pacifisme havde en tendens til at hæmme den traditionelle romerske krigerånd. Endelig foragtede Gibbon ligesom andre oplysningstænkere middelalderen som en præstepræget, overtroisk og "mørk tidsalder". Det var først i hans egen tidsalder med fornuft og rationel tænkning, mente man, at menneskehedens historie kunne genoptage sin udvikling.
Gibbon ser Prætorianergarden som den vigtigste katalysator for imperiets første forfald og endelige sammenbrud, et frø plantet af Augustus i begyndelsen af imperiet. Han nævner gentagne eksempler på, at prætorianergarden misbrugte sin magt med katastrofale følger, herunder talrige tilfælde af kejserlige mord og uophørlige krav om højere lønninger.
Synspunkter om kristendommen
I bind I, især i kapitel XV og XVI, anfægtede Gibbon kirkens historie. Han anslog et langt mindre antal kristne martyrer, end man tidligere havde troet. Kirkens version af sin tidlige historie var sjældent blevet sat i tvivl før. For Gibbon var kirkens skrifter imidlertid sekundære kilder. Han undgik dem til fordel for primære kilder fra den periode, han skrev om. Dette er en af grundene til, at Gibbon omtales som den "første moderne historiker".
Gibbons hovedteori var, at kristendommen var en vigtig faktor i imperiets nedgang og fald.
"Indførelsen eller i det mindste misbruget af kristendommen havde en vis indflydelse på det romerske imperiums nedgang og fald. Præsterne prædikede med succes doktrinerne om tålmodighed og pessimisme; de aktive dyder i samfundet blev afskrækket; og de sidste rester af militær ånd blev begravet i klostret".
Og mere generelt:
"De forskellige former for tilbedelse, der var fremherskende i den romerske verden, blev alle betragtet af folket som lige sande, af filosofferne som lige falske og af magistraten som lige nyttige". (bind 1, kapitel 1)
Senere historikere har for det meste ikke været enige med Gibbon. I dag har historikere en tendens til at analysere økonomiske og militære faktorer i Roms nedgang.
Udgaver
Gibbon fortsatte med at revidere og ændre sit værk selv efter offentliggørelsen. Problemets kompleksitet behandles i Womersleys indledning og bilag til hans samlede udgave.
- Komplette udgaver i trykt form
- Hugh Trevor-Roper (red) 6 bind (New York: Everyman's Library, 1993-1994). ISBN 0-679-42308-7 (bd. 1-3); ISBN 0-679-43593-X (bd. 4-6)
- David Womersley (red) 3 bind. hardback-(London: Allen Lane, 1994); paperback-(New York: Penguin Books, 2005;1994). Indeholder det originale indeks og den Vindication (1779), som Gibbon skrev som svar på angreb på hans ætsende skildring af kristendommen. Trykket fra 2005 indeholder mindre revisioner og en ny kronologi. ISBN 0-7139-9124-0 (3360 s.); ISBN 0-14-043393-7 (v.1, 1232 s.); ISBN 0-14-043394-5 (v.2, 1024 s.); ISBN 0-14-043395-3 (v.3, 1360 s.)
- Forkortelser i trykt form
- David Womersley (red) 1 bind (New York: Penguin Books, 2000). Indeholder alle fodnoter og 11 af de oprindelige 71 kapitler. ISBN 0-14-043764-9, 848 s.
- Hans-Friedrich Mueller (red), en forkortelse i ét bind (New York: Random House, 2003). Indeholder uddrag af alle 71 kapitler. Den fjerner fodnoter, geografiske oversigter, detaljer om kampformationer, lange fortællinger om militære felttog, etnografier og slægtslister, men beholder fortællingen fra start til slut. ISBN 0-375-75811-9, (trade paper, 1312 s.); ISBN 0-345-47884-3 (mass market paper, 1536 s.)
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvem skrev The Decline and Fall of the Roman Empire?
A: The Decline and Fall of the Roman Empire blev skrevet af den engelske historiker Edward Gibbon fra det 18. århundrede.
Q: Hvor mange bind består bogen af?
A: Bogen består af seks bind, fra bind I i 1776 til bind IV, V og VI i 1788-89.
Spørgsmål: Hvilken tidsperiode dækker bogen?
A: Værket dækker Romerrigets, Europas og den katolske kirkes historie fra 98 til 1590 e.Kr.
Spørgsmål: Hvad behandles der i bogen?
Svar: Bogen omhandler Romerrigets fald i øst og dets fald i vest.
Spørgsmål: Hvad er unikt ved Gibbons metodologi?
A: Gibbons metodologi var relativt objektiv og anvendte i høj grad primære kilder, hvilket gjorde den til et forbillede for senere historikere. Det førte til, at han blev kaldt "den første moderne historiker af det gamle Rom".
Spørgsmål: Hvorfor anses dette værk for at være vigtigt?
Svar: Dette værk anses for vigtigt, fordi det tegner et billede af den vestlige civilisation som helhed fra slutningen af det første århundrede e.Kr. til 1590 e.Kr. og giver et indblik i, hvordan civilisationer opstår og falder over tid.
