Proselyt
Proselyte, fra græsk προσήλυτος/proselytos, bruges i Septuaginta for "fremmed", dvs. en nyankommen i Israel, en gæst i landet, og i Det Nye Testamente (Strong's G4339) for en konvertit til jødedommen fra hedenskab. Det er en oversættelse af det hebraiske ord גר/ger (Strong's H1616).
To slags proselytter i jødedommen
Der er to slags proselytter:
- Ger tzedek (retfærdige proselytter, retfærdighedens proselytter, religiøse proselytter, fromme proselytter)
- Ger toshav (portproselyt, portproselyt, begrænset proselyt, halvproselyt)
En retfærdig proselyt var en ikke-jøde, som var konverteret til jødedommen, som var bundet til alle den jødiske økonomis doktriner og forskrifter og blev betragtet som et fuldgyldigt medlem af det jødiske folk.
En gate-proselyt var en "bosiddende udlænding", som boede i Israels land og fulgte nogle af dets skikke.
Proselytter i den tidlige kristendom
De "religiøse proselytter", der omtales i tidlige kristne skrifter, var retfærdige proselytter, til forskel fra gate-proselytter.
Relaterede sider
- Proselytisme
