Lutheranisme – historie, tro og nøgleprincipper forklaret

Lær om lutheranismens historie, Martin Luthers rolle, centrale principper (nåde ved tro, Bibelens autoritet), sakramenter og forskelle fra katolicismen.

Lutheranismen er et trossamfund inden for den kristne religion.

Navnefaderen, der ledte lutheranerne i deres protest mod den romersk-katolske kirke, var Martin Luther. Han begyndte denne protest mod den katolske kirke i det 16. århundrede. Luther var en tysk præst, teolog og universitetsprofessor i Wittenberg. Han arbejdede for at forbedre den romersk-katolske kirkes teologi og praksis, primært afladsbreve og magtmisbrug fra biskoppen af Rom. Denne overordnede bevægelse er kendt som den protestantiske reformation.

Lutheranismen opstod, da Martin Luther og hans tilhængere blev udelukket fra den romersk-katolske kirke. Luthers idéer var med til at starte den protestantiske reformation. Andre reformationsledere, der adskilte sig fra den romersk-katolske kirke, var enige med Luther i nogle ting, men kritiserede ham for ikke at adskille sig langt nok fra den romersk-katolske lære (se John Calvin og Ulrich Zwingli).

Lutheranerne mener, at Bibelen er den første og eneste autoritative kilde til kristen tro og lære. Ligesom andre kristne tror de på treenigheden, at Jesus Kristus var både Gud og menneske, at alle mennesker er syndige siden Adam og Eva (se arvesynden), og at mennesker bliver frelst ved Jesu død på korset. Lutheranerne mener, at den centrale idé i alle deres trosretninger er, at mennesker bliver frelst af nåde alene ved tro alene på grund af Jesus Kristus alene (se Retfærdiggørelse(teologi)). Hovedpunkterne i den lutherske teologi blev i 1530 opsummeret af Philip Melanchthon i det skrift, der kaldes Den Augsburgske Bekendelse.

Lighederne med den romersk-katolske tro omfatter (men er ikke begrænset til) liturgi, doktrinen om eukaristiens virkelige tilstedeværelse, dåb og arvesynd. I modsætning til den romersk-katolske tro har lutherske præster og biskopper lov til at gifte sig, beder ikke om forbøn hos de hellige (herunder Maria), afviser skriftemål som et sakramente, afviser pavens eller Magisteriets autoritet (og ufejlbarlighed) og meget mere.

Blandt de større amerikanske kirkesamfund er Evangelical Lutheran Church of America (ELCA), Lutheran Church-Missouri Synod (LCMS) og Wisconsin Evangelical Lutheran Synod (WELS) samt North American Lutheran Conference (NALC).

Historisk kontekst og udvikling

Martin Luthers indflydelse voksede hurtigt efter hans offentlige kritik (bl.a. gennem de berømte 95 teser i 1517), hans oversættelse af Bibelen til tysk og hans konfrontation med kirke- og verdslige myndigheder ved f.eks. Rigsdagen i Worms (1521). Reformationen førte til både teologiske reformer og omfattende sociale og politiske ændringer i Europa. I løbet af 1500- og 1600-tallet udviklede lutherske kirker sig forskelligt i de nordiske lande, Tyskland, Baltikum, Centraleuropa og senere i kolonier og missionsfelter i Afrika og Amerika.

Trosgrundlag og centrale principper

• Sola Scriptura (skriften alene): Bibelen anses som den øverste og endelige autoritet i spørgsmål om tro og liv.
• Sola Fide (troen alene): Frelse forstås som en gave fra Gud, modtaget ved tro, ikke som resultat af menneskelige gerninger.
• Sola Gratia (nåde alene): Menneskets frelse er udelukkende Guds nåde, ikke fortjent eller opnået ved egne præstationer.
• Christus solus (Kristus alene): Jesus Kristus er den eneste mægle og middel til frelse.
• De to sakramenter: Traditionelt regner luthersk lære dåb og nadver/eukaristien som sakramenter, fordi de beordres af Kristus og formidler nåde. Der er også lutherske forståelser af skriftemål/absolution som vigtig pastoralt praksis, men ikke altid betragtet som et sakramente på samme måde som i katolsk tradition.

Eukaristien og dåben

En vigtig luthersk lære er, at Kristus er virkelig til stede i nadveren. Den traditionelle lutherske forklaring omtaler ofte ”sakramental forening” eller ”real presence”, hvor brød og vin samtidig er brød og vin og bærer Kristi legeme og blod på en måde, der adskiller sig både fra den katolske lære om transsubstantiation og visse reformatoriske fortolkninger, der opfatter nadveren som kun symbolsk.

Dåben ses som Guds handling, hvormed synd og død knyttes til Kristus, og troen kendes som en frugt af Guds nåde. Børnedåb er almindelig i lutheranismen, netop fordi dåben forstås som et middel, hvormed Gud lover nåde også til børn.

Kirkelig praksis, liturgi og organisation

Lutheranismen har ofte bevaret en omfattende liturgisk praksis med kirkeår, salmesang og sakramentfejringer. Musik og salmedigtning har spillet en central rolle; Martin Luther selv skrev og fremmede salmer som middel til folkets deltagelse i gudstjenesten.

Politiske og organisatoriske modeller varierer: nogle lutherske kirker (fx i Skandinavien og Tyskland) har episkopale træk med biskopper, andre er mere synodalt eller congregationalt organiserede. Spørgsmål som ordination af kvinder eller synet på homoseksuelle forhold varierer mellem de enkelte kirkesamfund.

Forskelle og ligheder med andre kristne traditioner

• Ligheder med romersk-katolske praksisser: liturgi, brug af sakramenter, fokus på nadverens betydning og en vis kontinuitet i kirkelig orden.
• Væsentlige forskelle: afvisning af pavens ufejlbarlighed og overordnede autoritet, frihed fra kravet om præstelig cølibat, et stærkt fokus på frelse ved nåde og tro alene, samt forskellige syn på skriftemål og helgenernes rolle.
• Over for andre reformatoriske bevægelser (fx John Calvin og Ulrich Zwingli)): lutherske og reformerte kirker deler mange protestantiske grundsynspunkter, men adskiller sig især i nadverforståelsen, synet på kirkelig liturgi og visse teologiske detaljer.

Bekendelsesskrifter og undervisning

Den lutherske tradition bygger ikke kun på Luthers skrifter, men også på samlinger som Den Augsburgske Bekendelse og hele Bogen om Bekendelsesskrifterne (Book of Concord, 1580), som indeholder bl.a. Luthers Lille og Store Katekismus samt andre vigtige formuleringer af lære og praksis. Disse tekster bruges fortsat i undervisning, prædikener og teologisk debat.

Global udbredelse og nutid

Lutheranismen er særlig udbredt i Skandinavien (fx Church of Sweden), Tyskland og dele af Centraleuropa, men også stærk i dele af Afrika (fx Tanzania, Etiopien), USA og Latinamerika. Internationalt organiseres mange lutherske kirker i samarbejdsfora som Lutheran World Federation (LWF) og i mere konservative kredse i fx International Lutheran Council (ILC).

I dag spænder lutherske kirkesamfund fra liberalt orienterede til strengere, konfessionelle grupper. Debatter om samliv, ordination og kirkelig praksis afspejler både lokale kulturer og forskellige læremæssige traditioner inden for lutherdommen.

Arv og betydning

Lutheranismen har haft stor kulturel og samfundsmæssig indflydelse: på skolevæsen, socialt arbejde, musik- og litteraturtraditioner samt i udviklingen af moderne teologi og politisk tanke i Europa. Dens vægt på personlig dåbstro, Bibelens plads og offentlig salmesang har formet både kirkeliv og bredere samfundsformer i mange lande.

For at gå videre kan man læse primærtekster som Luthers Katekeser og Kommentarer, Den Augsburgske Bekendelse og øvrige bekendelsesskrifter, samt moderne introduktioner fra både historisk, teologisk og økumenisk vinkel.

Spørgsmål og svar

Q: Hvad er lutheranisme?

Spørgsmål: Hvem var Martin Luther?

Spørgsmål: Hvad tror lutheranerne på?

Spørgsmål: Hvordan adskiller lutheranismen sig fra den romersk-katolske tro?

Spørgsmål: Hvilke større amerikanske kirkesamfund inden for lutheranismen er der?

Spørgsmål: Hvem skrev den augsburgske bekendelse?

Søg efter bogstav