Jakob II af England og Skotland – Den sidste katolske konge (1633–1701)
Jakob II af England og Skotland (1633–1701): den sidste katolske konge, hans fald i den Glorværdige Revolution, eksil i Frankrig og jakobitismens vedvarende arv.
Jakob II (James II og VII) (14. oktober 1633 – 16. september 1701) var konge af England, Skotland og Irland fra 1685 til 1688. I England og Irland regerede han som James II, i Skotland som James VII. Han havde tidligere adelige titler og blev også omtalt som hertug af Normandiet i forskellige officielle sammenhænge. Jakob mistede sine kongeriger under den glorværdige revolution i 1688 og formåede aldrig at generobre tronen. Efter nederlaget tilbragte han resten af sit liv i Frankrig, beskyttet af den franske konge.
Baggrund og tro
Jakob var den sidste romersk-katolske monark på de britiske øer. Hans åbne katolicisme og forsøg på at udvide religiøs tolerance til katolikker og dissentere skabte stærk mistillid hos mange af hans undersåtter og hos det protestantiske magtapparat. I 1680'erne førte disse religiøse spændinger og bekymringer om en katolsk arving til politisk uro – herunder den såkaldte Exclusion-krise og til sidst den glorværdige revolution.
Regeringsperioden 1685–1688
Som konge forsøgte Jakob at give katolikker bedre vilkår og udstede dekret om religionsfrihed, men hans handlinger blev af mange opfattet som forsøg på at undergrave det protestantiske monarki og lovgivningen, der sikrede protestantisk overhøjhed. Spændingerne nåede et klimaks, da hans søn James Francis Edward blev født i 1688 – en katolsk arving til tronen – hvilket udløste aktiv modstand fra protestantiske politikere og militære ledere.
Den glorværdige revolution og tabet af tronen
Modstanden endte med, at en koalition af parlamentarikere og militære ledere inviterede statholderen fra Holland til at gribe ind. I 1688 invaderede Vilhelm af Oranien, og Jakob blev tvunget i defensiven. Mange af hans egne tropper svigtede ham, og han måtte flygte. Han og hans søn gik i eksil, og i 1689 blev tronen tilbudt og overdraget til hans protestantiske datter, dronning Mary II, og hendes mand, kong William III og II, som regerede som fælleskongedømmer.
Jakobitisme og forsøg på generobring
Troen på, at Jakob (og senere hans efterkommere) var den retmæssige monark, blev kendt som jakobitisme (fra latin Jacobus/Iacobus). Jakob forsøgte aktivt at generobre tronen. I 1689 landsatte han styrker i Irland og indledte et militært felttog for at genvinde sit kongerige. Efter flere kampe blev han besejret ved slaget ved Boyne i sommeren 1690, et vendepunkt der sikrede Vilhelm III’s position og afslørede, hvor begrænset Jakobs støtte var på fastlandet i Storbritannien.
Exil, død og eftermæle
Efter nederlaget i Irland vendte Jakob tilbage til Frankrig, hvor han levede under beskyttelse af kong Louis XIV's hof. Han opholdt sig især ved Saint-Germain-en-Laye og døde i 1701 i eksil. Hans død betød ikke afslutningen på jakobitismen: hans søn James Francis Edward Stuart (kaldet The Old Pretender) og hans barnebarn Charles Edward Stuart (kaldet The Young Pretender eller Bonnie Prince Charlie) fortsatte bestræbelserne på at genvinde kronen med oprør i 1715 og 1745, men uden at få succes.
Vurdering og betydning
- Religiøs betydning: Jakobs regeringstid og fald markerer afslutningen på muligheden for en katolsk konge i Storbritannien i denne periode og førte til skærpede regler for kongelig succession og protestantisk overhøjhed.
- Politisk konsekvens: Den glorværdige revolution styrkede parlamentets magt relativt til monarken og banede vej for konstitutionel monarki og senere udvikling af parlamentarisk demokrati.
- Kultur og erindring: Jakobitismen lever videre i historisk hukommelse, folkeviser og legender og påvirkede skotsk og irsk historie i årtierne efter hans fald.
Jakobs tid som konge var kort, men skelsættende. Hans personlige trosbekendelse og politiske valg udløste en af de vigtigste ændringer i britisk-konstitutionel historie, og hans eksil satte gang i en række konflikter og politiske bevægelser, hvis efterdønninger kunne mærkes længe efter hans død.

Et maleri af James II af England
Nummer
| Navn | Fødsel | Død | Noter |
| Af Anne Hyde | |||
| Charles, hertug af Cambridge | 22. oktober 1660 | 5. maj 1661 |
|
| 30. april 1662 | 28. december 1694 | gift 1677, William III, Prins af Orange; ingen børn | |
| James, hertug af Cambridge | 11. eller 12. juli 1663 | 20. juni 1667 |
|
| Anne | 6. februar 1665 | 1. august 1714 | gift 1683, Prins George af Danmark; ingen efterladte |
| Charles, hertug af Kendal | 4. juli 1666 | 22. maj 1667 |
|
| Edgar, hertug af Cambridge | 14. september 1667 | 8. juni 1671 |
|
| Henrietta | 13. januar 1669 | 15. november 1669 |
|
| Catherine | 9. februar 1671 | 5. december 1671 |
|
| Barn uden navn | Marts eller maj 1674 | abort | |
| Catherine Laura | 10. januar 1675 | 3. oktober 1675 | døde af kramper. |
| Barn uden navn | oktober 1675 | dødfødt | |
| Isabel (eller Isabella) | 28. august 1676 | 2. eller 4. marts 1681 | begravet i Westminster Abbey den 4. marts (gammel stil) som "The Lady Isabella, datter af hertugen af York" |
| Charles, hertug af Cambridge | 7. november 1677 | 12. december 1677 | døde af kopper |
| Elizabeth | c. 1678 |
| |
| Barn uden navn | februar 1681 | dødfødt | |
| Charlotte Maria | 16. august 1682 | 16. oktober 1682 | døde af kramper og blev begravet i Westminster Abbey den 8. oktober (gammel stil) som "The Lady Charlott-Marie, datter af hertugen af York" |
| Barn uden navn | oktober 1683 | dødfødt | |
| Barn uden navn | maj 1684 | abort | |
| James, prins af Wales "den gamle pretender" | 10. juni 1688 | 1. januar 1766 | gift 1719, Clementina Sobieska; fik børn |
| Louisa Maria Teresa | 28. juni 1692 | 18. april 1712 |
|
| Af Arabella Churchill | |||
| Henrietta FitzJames | 1667 | 3. april 1730 | Gift først med Henry Waldegrave; fik børn. Giftede sig i anden omgang med Piers Butler, 3. viscount Galmoye; ingen børn. |
| James FitzJames, 1. hertug af Berwick | 21. august 1670 | 12. juni 1734 | Gift første gang med Honora Bourke og fik børn. Giftede sig i anden omgang med Ana Bulkely og fik børn. |
| Henry FitzJames, 1. hertug af Albemarle | august 1673 | December 1702 | Gift med Marie Gabrielle d'Audibert de Lussan; fik børn. |
| Arabella FitzJames | 1674 | 7. november 1704 | Blev nonne under navnet Ignatia. |
| Af Catherine Sedley | |||
| Catherine Darnley | c. 1681 | 13. marts 1743 | Påstået datter. Giftede sig først med James Annesley, 3. jarl af Anglesey og fik børn. Giftede sig for det andet med John Sheffield, 1. hertug af Buckingham og Normanby og fik børn. |
| James Darnley | 1684 | 22. april 1685 | |
| Charles Darnley | Døde ung. | ||
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvem var James II og VII?
A: James II og VII var konge af England, Skotland og Irland fra 1685 til 1688. Han var også hertug af Normandiet fra 31. december 1660.
Spørgsmål: Hvad var årsagen til, at han mistede kongerigerne under den glorværdige revolution?
Svar: Nogle mennesker brød sig ikke om hans religiøse idéer, hvilket fik en gruppe af dem til at være ulydige og kæmpe imod ham. Dette førte til den glorværdige revolution i England og Skotland, som resulterede i, at James mistede sine kongeriger.
Spørgsmål: Hvem afløste kong James?
Svar: Kong James blev afløst af hans protestantiske datter, dronning Mary II, og hendes mand, kong William III og II, som blev herskere i 1689.
Spørgsmål: Hvad er jakobitisme?
Svar: Jakobitisme er troen på, at Jakob, ikke William III eller Mary II, var den eneste sande hersker. Det har sit navn fra Jacobus eller Iacobus, som er latin for Jakob.
Spørgsmål: Lykkedes det ham at tage tronen tilbage?
Svar: Nej, det lykkedes ham ikke at tage tronen tilbage efter at have gjort et alvorligt forsøg, da han landede i Irland i 1689. Efter at være blevet besejret i slaget ved Boyne senere samme år vendte han tilbage til Frankrig, hvor han levede resten af sit liv under beskyttelse af kong Ludvig XIV.
Spørgsmål: Hvem forsøgte at genoprette den jakobitiske linje efter James' død? Svar: Hans søn James Francis Edward Stuart (The Old Pretender) og hans barnebarn Charles Edward Stuart (The Young Pretender eller Bonnie Prince Charlie) forsøgte at genoprette den jakobitiske linje efter James' død, men det mislykkedes.
Søge