Dødsstraf | en form for dødsstraf

Hvilke lande henretter flest mennesker?

En undersøgelse fra Amnesty International viste, at følgende lande foretog flest henrettelser i 2012:

1. Kina (4000+) data ikke officielt offentliggjort.
2. Iran (mindst 314+)
3. Irak (mindst 129+)
4. Saudi-Arabien (79+)
5. USA (43)
6. Yemen (28+)
7. Oman (25+)
8. Sudan (19+)
9. Afghanistan (14)

Her er listen for 1998:

1. Kina (1.067)
2. Den Demokratiske Republik Congo (100)
3. USA (68)
4. Iran (66)
5. Egypten (48)
6. Hviderusland (33)
7. Taiwan (32)
8. Saudi-Arabien (29)
9. Singapore (28)
10. Rwanda (24)
11. Sierra Leone (24)

• Selv om det ikke er bekræftet, har Amnesty International også modtaget rapporter om mange hundrede henrettelser i Irak.

I alt 557 mennesker blev henrettet i USA mellem 1977, hvor dødsstraffen blev genindført efter 10 års pause, og 2000. I denne periode gennemførte 20 stater ingen henrettelser. Her er de stater, der havde flest henrettelser i denne periode:

1. Texas (239)
2. Virginia (81)
3. Florida (50)
4. Missouri (46)
5. Oklahoma (30)
6. Louisiana (26)
7. South Carolina (25)
8. Alabama (23)
9. Arkansas (23)
10. Georgien (23)

Nation	År for afskaffelse
Rusland*	1826
Venezuela	1863
Portugal	1867
Brasilien	1882
Costa Rica	1882
Ecuador	1897
Panama	1903
Norge	1905
Uruguay	1907
Colombia	1910

 

De første lande, der afskaffede dødsstraffen

*Den Russiske Socialistiske Sovjetrepublik, som var en del af Sovjetunionen, genindførte dødsstraffen i Sovjetunionens tid.

 

Almindelige årsager til henrettelse

Det er almindeligt, at folk bliver henrettet for forbrydelser som mord, manddrab og mordforsøg, men der er også andre forbrydelser, der medfører dødsstraf. Nogle af disse er:

• Bankrøveri (Saudi-Arabien)
• Kidnapning (Indien)
• Forræderi (Nordkorea, Indien)
• Menneskehandel (det er som slaveri) (Kina)
• Generelt røveri, hvis mindst én person dør (Amerika)
• Voldtægt (Nordkorea, Kina, Saudi-Arabien)
• Handel med eller besiddelse af visse ulovlige stoffer i en bestemt mængde (Indonesien, Saudi-Arabien, Singapore, Malaysia, Taiwan, Nordkorea og andre)
• Bestikkelse og korruption (Kina)
• Pirateri (Nordkorea)
• Utroskab (Saudi-Arabien, Iran og Afghanistan)
• Homoseksualitet (Iran, Saudi-Arabien, Yemen, Sudan og Mauretanien)
• Prostitution (både at prostituere sig selv og at tvinge andre til at gøre det samme) (Irak indtil 2003, Saudi-Arabien)
• Apostasi i islam (Afghanistan, Iran, Yemen, Mauretanien, Pakistan, Qatar, Saudi-Arabien, Somalia og Sudan)
• Hekseri (Saudi-Arabien, Qatar)

I krigstid straffes følgende forbrydelser med døden:

• Forræderi (forsøg på at vælte en regering)^{[ skal forklares]}
• Spionage (spionage)
• Sabotage
• Desertering

 

Hvem må ikke henrettes

I henhold til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, der trådte i kraft i 1976, må personer, der var under 18 år, da de begik forbrydelsen, ikke henrettes. I henhold til den europæiske menneskerettighedskonvention (som er gældende i mange europæiske lande), navnlig dens 13. ændring (2002), kan ingen personer henrettes.

 

Kontroverser

Der er mange forskellige holdninger til emnet dødsstraf. Da det er et vigtigt emne, har hvert land meget stærke følelser. Mange mennesker siger, at dødsstraf er fornuftigt, fordi det skræmmer folk fra at gøre ting, der er ulovlige. Mange andre siger imidlertid, at der er en risiko for at henrette en uskyldig person. Nogle mennesker siger, at dødsstraffen støtter retfærdighed, gengældelse og straf. Den anden side siger, at henrettelse er mord. De fleste mennesker er klar over den trussel, som kriminalitet udgør for deres liv, men spørgsmålet er, hvilke metoder og foranstaltninger der bør anvendes til at håndtere den.

Gennem hele menneskehedens historie har regeringer og herskere brugt mange dødsstraffemetoder til at henrette folk, såsom korsfæstelse, flåning og hængning. Nogle metoder som korsfæstelse og flåning anvendes ikke længere af regeringer, fordi folk mener, at disse metoder til drab er for grusomme. Gaskammeret blev fundet forfatningsstridigt i USA (dvs. i strid med den amerikanske forfatning, der ikke tillader "grusomme og usædvanlige straffe") og anvendes ikke længere.

Europarådet har afskaffet alle dødsstraffe ved den 13. ændring af den europæiske menneskerettighedskonvention. Amnesty International er imod enhver form for dødsstraf på grund af retten til liv og forbuddet mod enhver form for tortur eller grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling i henhold til Verdenserklæringen om Menneskerettigheder.

 

Dødsformer

Følgende former for henrettelse er i brug i dag:

• Elektrisk stol: Fangen dræbes ved hjælp af en stærk strømkilde, der er fastgjort til hovedet og benet.
• Dødelig indsprøjtning: Fangen forgiftes med en blanding af kemikalier, som indsprøjtes i kroppen. Nogle lande bruger kemikalier, som er kontroversielle. Efter at den elektriske stol blev afskaffet som en form for dødsstraf i USA, fordi den blev betragtet som en for brutal straf og erstattet af en dødelig indsprøjtning, er denne metode blevet den mest udbredte siden da. Kina anvender også dødelig indsprøjtning.
• Skydningshold: Nogle mennesker skyder fangen med rifler. Skydepatruljer bruges ofte til soldater under krige. En eller flere af dem, der skyder, kan have falsk ammunition, der ikke dræber, så ingen ved, hvem der affyrede det skud, der dræbte. En henrettelsespeloton er en traditionel militær henrettelse. Desertører, forrædere og spioner bliver undertiden skudt. Henrettelsespelotoner anvendes stadig i Cuba, Indonesien og Nigeria og blev tidligere anvendt i Mexico, Chile og Filippinerne.
• Ophængning: Fangen har et reb bundet om halsen. De bliver derefter kastet ned fra en højde. Personen kan dø af at få brækket halsen. De kan også dø af kvælning (kvælning), hvis faldet er for lille eller knuden er dårligt lavet. Hvis faldet er for langt, eller hvis fangen er for tung, kan hovedet blive revet af. Japan, Indien og de tidligere britiske kolonier anvender hængning.
• Strangulering, med hånd eller med garot. Garrotten var den vigtigste form for dødsstraf i Spanien i hundreder af år. Oprindeligt blev den dømte dræbt ved at slå ham med en kølle (garrote på spansk). Dette udviklede sig senere til at sætte en løkke af reb placeret om halsen. En træpind blev anbragt i løkken og drejet for at stramme rebet, indtil den dømte blev kvalt til døde.
• Stening: Sten kastes efter fangen, indtil han dør. Stening anvendes stadig i nogle lande i Mellemøsten.
• Halshugning: Offeret får hovedet skåret af med et skarpt blad, f.eks. et sværd, en økse eller en guillotine. Dette var den traditionelle henrettelsesmetode i Centraleuropa og mange andre steder. Halshugning kaldes også halshugning. Halshugning anvendes stadig i nogle lande i Mellemøsten, men det eneste land, der aktivt anvender det, er Saudi-Arabien.

 
En mannequin placeres i en garrot for at demonstrere, hvordan et menneske sidder i anordningen  

Galleri