Det gamle Rom – Romerrigets historie, kultur og betydning
Det gamle Rom: Få indsigt i Romerrigets historie, kultur, innovationer og formende betydning for Europa, sprog og kristendom.
Det gamle Rom var en civilisation, som startede i byen Rom på den italienske halvø. Den romerske civilisation var den vigtigste civilisation i Middelhavsområdet, Europa og Mellemøsten fra slutningen af det 3. århundrede f.Kr. Den romerske civilisation eksisterede gennem hele den klassiske oldtid, senantikken og middelalderen. Med "det gamle Rom" menes dog den romerske civilisations oldtidshistorie før middelalderen. Traditionelt set er det vestlige romerske riges fald i det 5. århundrede e.Kr. starten på middelalderen i Vesteuropa.
I den klassiske oldtid kontrollerede det romerske imperium et stort landområde. Det strakte sig fra Storbritannien til Den Arabiske Halvø. Det gamle Rom har haft stor betydning for Europas, Nordafrikas og Vestasiens historie, hvor romerne kontrollerede mange lande. Det gamle Roms kultur tog ideer fra andre civilisationer, især fra det gamle Grækenland og de græske kongeriger i den hellenistiske periode. De gamle romeres idéer har haft stor indflydelse på senere civilisationer. Romernes latinske sprog blev det mest udbredte sprog i det vestlige Middelhavsområde og Vesteuropa og er forfader til de romanske sprog. De romerske kejsere var ansvarlige for at gøre kristendommen til romernes statsreligion, og romerne spredte kristendommen over hele Romerriget i senantikken. Den romerske kristendom erstattede den romerske religion og andre traditionelle religioner. Romerne foretog mange forbedringer inden for krigsførelse, skrivning, ingeniørarbejde, arkitektur, kunstvanding og transport.
Tidslinje og politiske faser
Det romerske histories forløb opdeles ofte i tre hovedfaser:
- Kongeriget (traditionelt 753–509 f.Kr.): etablering af byen Rom og de tidlige institutioner.
- Republikken (509–27 f.Kr.): magt delt mellem senat, embeder og folkeforsamlinger; ekspansion gennem Italien og Middelhavsområdet; konflikter som de puniske krige, og fremkomsten af ledere som Julius Caesar.
- Kejserriget (27 f.Kr.–476 e.Kr. i vesten): begyndt med Augustus som første kejser; perioden indeholder Pax Romana, storstilet administration, og senere opdeling i et vestligt og et østre rige. Det vestromerske riges fald i 476 anses ofte som afslutningen på antikken i Vesteuropa, mens Østromerriget (Byzans) fortsatte indtil 1453.
Samfund, økonomi og hverdag
Det romerske samfund var hierarkisk opdelt i klasser: patriciere (de gamle aristokratiske familier), plebejere (frie borgere), riddere (økonomisk elite uden senatorisk status) og slaver. Borgerrettigheder og status var vigtige: romersk statsborgerskab gav ret til retssag, ejendom og politisk deltagelse. Økonomien hvilede på landbrug, handel, skatteopkrævning i provinserne og omfattende brug af slaveri.
Bylivet i Rom og andre byer indebar offentlige bade, teatre, markeder og forlystelser som gladiatorkampe. Familielivet var patriarkalsk, men kvinder i velstående familier kunne få indflydelse gennem ægteskab, økonomi og religion.
Militær, administration og infrastruktur
Den romerske hær var en af antikkens mest effektive institutioner. Legionsystemet, veje og militære lejre gjorde hurtig troppetransport mulig. Romerne opbyggede et detaljeret administrativt system til styring af provinser: guvernører, skattetryk og lokal eliteintegration.
- Veje: Via-systemet bandt imperiet sammen fysisk og økonomisk.
- Akvedukter og vandforsyning: leverede vand til byer, bade og industrielle formål.
- Byplanlægning: romerske byer havde typisk forum, templer, basilikaer og sanitetssystemer.
Videnskab, teknologi og arkitektur
Romerne var praktisk orienterede ingeniører. De udviklede:
- Byggematerialer: romersk beton (opus caementicium) gjorde store haller og kupler mulige, fx Pantheon med sin massive kuppel.
- Monumenter: akvedukter, broer, amfiteatre (som Colosseum), veje og triumfbuer.
- Tekniske forbedringer: kloaksystemer (Cloaca Maxima), havneanlæg og hydrauliske systemer til kunstvanding og møller.
Kultur, litteratur og sprog
Latin var det administrative og kulturelle sprog og er ophavet til de moderne romanske sprog (italiensk, fransk, spansk, portugisisk, rumænsk mv.). Romersk litteratur og filosofi blev præget af forfattere som Virgil, Horats, Ovid, Cicero og historikere som Livy og Tacitus. Roms kultur absorberede og videreudviklede græske idéer inden for kunst, filosofi og videnskab.
Religion og kristendommens fremvækst
Fra en polyteistisk romersk religion med traditionelle ceremonier og kultsteder udviklede religiøst liv sig markant i senantikken. Kristendommen voksede fra en minoritetsbevægelse til en statsreligion: kejserne, især Konstantin og senere Theodosius I, spillede nøgleroller i kristendommens legalisering og udbredelse, hvilket ændrede imperiets religiøse landskab dramatisk.
Lovgivning og retssystem
Romerne udviklede et systematisk romersk ret, der regulerede ejendom, kontrakter, familieret og straf. Romersk juridisk tænkning er grundlaget for mange moderne retssystemer i Europa (civilretstraditionen) og har haft varig indflydelse på begreber som kontrakt, ejendomsret og procesret.
Eftermæle og betydning
Det gamle Rom har haft en dyb og varig betydning for eftertiden. Kort oversigt over centrale bidrag:
- Sprog og litteratur: Latin har formet vestlig litteratur, videnskabelig terminologi og kirkelige tekster.
- Lov og administration: principper fra romersk ret lever videre i moderne lovgivning.
- Byggeteknik og arkitektur: arkitektoniske ideer som buer, kupler og beton blev genoplivet og videreudviklet i renæssancen og senere.
- Kristendomens spredning: som statsreligion blev kristendommen den dominerende religion i Europa i århundreder.
Kilder og forskning
Viden om det gamle Rom bygger på en kombination af skriftlige kilder (epigrafik, oldtidens historikere, love og breve), arkæologiske fund (ruiner, grave, bygningsværker) og tværfaglig forskning. Fortsat arkæologi giver ofte nye indsigter, og tolkningen af kilder revurderes løbende.
Afsluttende bemærkning: Det gamle Rom var ikke en ensartet, statisk størrelse, men en kompleks og foranderlig civilisation, hvis institutioner, teknikker og idéer har præget den vestlige verden gennem årtusinder.
Animeret kort over de gamle romerske lande fra Roms opstand til det vestlige romerske imperiums fald (6. århundrede f.Kr. - 480 e.Kr.)
Historie
Rom begyndte som et lille landbrugssamfund i det 8. århundrede f.Kr. Byen Rom blev ifølge legenden grundlagt den 21. april 753 f.Kr. Den blev en by og en stat og fik det latinske navn: Roma, som ifølge den romerske mytologi kom fra deres første konge, Romulus. Rom var først et kongerige, men dets sidste konge, Tarquinius Superbus, blev sendt væk i en revolution startet af Lucius Junius Brutus. Den romerske stat blev en republik. Bystaten voksede til at kontrollere den italienske halvø i den hellenistiske periode og udkæmpede de puniske krige med den karthagiske republik. Efter at have besejret karthaginerne blev den romerske republik den mest magtfulde stat i det vestlige Middelhavsområde.
Romerne blev den mest magtfulde stat i det østlige Middelhavsområde efter krige med Makedonien og Mithridatiske krige med kongeriget Pontus. Den hellenistiske periode og den romerske republik sluttede, da Julius Cæsar blev myrdet. Romerne udkæmpede en lang borgerkrig. Ved afslutningen af disse krige overvandt Augustus sine romerske fjender og det ptolemæiske dynasti, som kontrollerede kongeriget Egypten. Augustus blev den første romerske kejser, og den romerske civilisation kontrollerede alle landene omkring Middelhavet.
Næsten tre århundreder senere, i 293 e.Kr., delte Diokletianus rigets regering i to dele, øst og vest. Fra Diokletians tid var der normalt mere end én kejser ad gangen, som hver især styrede en del af imperiet.
I det 5. århundrede e.Kr. blev det vestromerske riges landområder delt op i forskellige kongeriger. Efter Romulus Augustulus var der ikke flere kejsere i Vestromerriget, og det Vestromerske Riges regering ophørte i 476 e.Kr. I Vesteuropa er dette afslutningen på antikken og starten på den tidlige middelalder. Romerne mistede kontrollen over Rom og det meste af den italienske halvø. Herefter kaldes det romerske imperium i middelalderen undertiden for det østromerske imperium eller det byzantinske imperium. Historikere bruger dette navn, fordi romernes hovedstad var Konstantinopel (også kaldet Byzans), og fordi dets kejsere kontrollerede den østlige halvdel af Middelhavsområdet. Romerriget eksisterede indtil Konstantinopels fald i 1453, hvor det blev besejret af Det Osmanniske Rige.
Det romerske imperium i sin største udstrækning under Trajan i 117 e.Kr.
Tyske og hunnerstammer invaderede Romerriget i 100-500 e.Kr. Disse invasioner forårsagede i sidste ende det vestromerske riges fald i det 5. århundrede e.Kr.
Kultur
Den romerske kultur spredte sig til Vesteuropa og området omkring Middelhavet. Dens historie har stadig stor indflydelse på verden i dag. For eksempel er romerske idéer om love, styreformer, kunst, litteratur og sprog vigtige for den europæiske kultur. Det romerske sprog, latin, udviklede sig langsomt og blev til moderne fransk, spansk, italiensk, rumænsk og mange andre sprog. Latin har også indirekte påvirket mange andre sprog som f.eks. engelsk.
Religion
Græsk-romersk polyteisme
Den mest almindelige religion i det gamle Rom i de første århundreder var græsk-romersk polyteisme. Den traditionelle religion i byen Rom var polyteistisk (med mange guder). De vigtigste guder var den kapitolinske triade: tre guder, der blev tilbedt på den kapitolinske bakke. De tre var Jupiter (gudernes fader og konge), Juno (gudernes dronning) og Minerva (visdommens gudinde). Gudinden Minerva blev født uden mor fra Jupiters krop. Ifølge romersk mytologi var blandt romernes forfædre Venus (kærlighedsgudinde) og Mars (krigsgud og søn af Jupiter og Juno). Guderne Apollon og Bacchus blev af romerne taget fra den græske mytologi, og mange af romernes religiøse praksis var den samme som de gamle grækeres. Romerne tilbad også gudinderne Cybele og Isis, hvis kulter de overtog fra det hellenistiske Anatolien og Egypten.
Den romerske tilbedelse tog ofte form af ofringer. Romerne forsøgte at behage guderne ved at give mad eller andre gaver til guderne og til andre guder, herunder døde menneskers sjæle. Med sådanne ofre håbede romerne at undgå uheld og bringe held, f.eks. frugtbarhed og en vellykket høst eller sejr i krig. Romerne byggede templer til at huse deres guders billeder. Disse billeder var normalt statuer, og romerne ofrede ofre ved at brænde mad eller røgelse. Kostbare genstande blev givet til guderne i ritualer og opbevaret i templerne. Romerne troede, at dette var til glæde for guderne. Romerne foretog også rituelle renselser for at undgå uheld og for at undgå at fornærme guderne og ånderne.
Jødisk-kristen monoteisme
Jødedommen var udbredt i den romerske verden i oldtiden, og der var en jødisk diaspora i mange byer, som Rom, fra den hellenistiske periode. Kristendommen begyndte i det østlige Romerrige, i det hellenistiske Judæa. I den klassiske oldtid brød den romerske regering sig ikke om kristendommen. Nogle gange beordrede romerske guvernører eller kejsere forfølgelse af kristne. Under kejser Diokletianus blev forfølgelsen af kristne den stærkeste. Kristendommen blev en officielt støttet religion i Romerriget under Konstantin I. Med Licinius' og Konstantins underskrivelse af Milanoediktet i 313 blev den den mest magtfulde religion, og den kristne kirke begyndte forfølgelsen af kristne, som den officielle ("ortodokse" og "katolske") var uenig med. I 391 e.Kr. gjorde Theodosius I ved et edikt kristendommen til Roms officielle religion. Romerrigets statskirke blev statsreligionen i imperiet. (Statskirken blev senere delt op i den moderne ortodokse kirke og den romersk-katolske kirke).
Folk, der praktiserede traditionelle, ikke-kristne religioner, var almindelige i senantikken. De kristne kaldte disse mennesker for "hedninge". De romerske kejsere forfulgte den græsk-romerske polyteisme. Fra det 5. århundrede blev de ikke-kristne religioners ejendom taget fra dem, og mange romerske templer blev omdannet til kirker.
Det østlige imperium
Byzantinerne blev truet af islams fremmarch, hvis tilhængere overtog områderne i Syrien, Armenien og Egypten og truede snart med at overtage Konstantinopel. I det næste århundrede erobrede araberne også Syditalien og Sicilien.
Byzantinerne overlevede i det 8. århundrede og genindtog fra det 9. århundrede dele af de erobrede områder. I år 1000 e.Kr. var det østlige imperium på sit største punkt, og kultur og handel blomstrede. Ekspansionen blev dog pludselig stoppet i 1071 ved slaget ved Manzikert. Dette fik endelig imperiet til at begynde at blive svagere. Efter århundreders kampe og tyrkiske invasioner bad kejser Alexius I Comnenus om hjælp fra Vesten i 1095.
Vesten svarede med korstogene, der i sidste ende resulterede i det fjerde korstog, som erobrede Konstantinopel i 1204. Flere romerske stater overtog dele af det nu mindre imperium. Efter romernes generobring af Konstantinopel var imperiet ikke meget mere end en græsksproget stat, der var begrænset til kysten ved Det Ægæiske Hav og Marmarahavet. Imperiet ophørte, da Mehmed II erobrede Konstantinopel den 29. maj 1453.
Arkæologi
Rester af romersk arbejde og arkitektur er fundet i de fjerneste hjørner af det sene imperium.
- Det romerske imperiums grænser
- Romerske huse
- Romerske veje i Storbritannien
Relaterede sider
- Det romerske kongerige
- Den romerske republik
- Romerriget
- Det vestromerske imperium
- Det Byzantinske Rige
- Kultur i det gamle Rom
Spørgsmål og svar
Sp: Hvad er definitionen på det gamle Rom?
A: Det gamle Rom henviser til den romerske civilisations historie før middelalderen, som begyndte med det vestlige romerske riges fald i det 5. århundrede e.Kr.
Spørgsmål: Hvor lå det gamle Rom?
A: Det gamle Rom lå på den italienske halvø og kontrollerede et stort landområde, der strakte sig fra Storbritannien til Den Arabiske Halvø.
Spørgsmål: Hvordan påvirkede det gamle Rom senere civilisationer?
A: Det gamle Rom havde en stærk indflydelse på senere civilisationer ved at indføre idéer fra andre kulturer, især fra det gamle Grækenland og de hellenistiske kongeriger, samt deres latinske sprog, som blev udbredt i Vesteuropa og er forfader til de romanske sprog. Desuden spredte de kristendommen i hele deres rige i senantikken og foretog mange forbedringer inden for krigsførelse, skrivning, ingeniørkunst, arkitektur, kunstvanding og transport.
Spørgsmål: Hvilken religion praktiserede romerne?
Svar: De romerske kejsere var ansvarlige for at gøre kristendommen til romernes statsreligion. Dette erstattede de traditionelle religioner, som de tidligere havde praktiseret.
Spørgsmål: Hvornår fandt den klassiske oldtid sted?
A: Den klassiske oldtid fandt sted i slutningen af det 3. århundrede f.Kr. til det 5. århundrede e.Kr., hvor den overgik til middelalderen i Vesteuropa på grund af det vestromerske imperiums fald.
Spørgsmål: Hvordan lånte romerne idéer fra andre kulturer?
A: Romerne lånte ideer fra andre kulturer som f.eks. det gamle Grækenland og de græske kongeriger i den hellenistiske periode, hvilket var med til at forme deres kultur betydeligt.
Søge