Første koncil i Nikæa
Det første koncil i Nikæa blev afholdt i Nikæa i Bithynien i 325. Nicea er byen Iznik i Tyrkiet. Den romerske kejser Konstantin I indkaldte biskopperne i Romerriget til den første økumeniske konference i den tidlige kristne kirke. Den havde som vigtigste resultat den første ensartede kristne lære, kaldet den nikænske trosbekendelse.
Med skabelsen af trosbekendelsen blev der skabt præcedens for, at senere "generelle (økumeniske) bispekonciler" (synoder) kunne skabe trosbekendelser og kirkelovgivning. Formålet var at definere en fælles trosretning for hele kristenheden.
Konstantin 1. indkaldte den kristne kirkes biskopper til Nicæa for at løse problemet med kirkens splittelse. (mosaik i Hagia Sophia, Konstantinopel, omkring år 1000)
Agenda
Dagsordenen for synoden var:
Hovedpunkter
Formålet med koncilet var at løse uenigheder i Alexandria-kirken om Jesu natur i forhold til Faderen; især om Jesus var af samme substans som Gud Fader eller blot af lignende substans. Alexander af Alexandria og Athanasius indtog den første holdning, mens den populære præst Arius, fra hvem udtrykket ariansk kontrovers stammer, indtog den anden holdning. Koncilet besluttede sig imod arianerne (ud af de anslåede 250-318 deltagere stemte alle undtagen 2 imod Arius). Men mange af de østlige biskopper, som var for Arius, blev forhindret i at nå frem til koncilet, indtil efter at afstemningen var blevet foretaget.
Et andet resultat af koncilet var en aftale om datoen for den kristne påske (Pascha på græsk; Easter på moderne dansk), den vigtigste fest i den kirkelige kalender. Koncilet besluttede sig for at fejre opstandelsen den første søndag efter den første fuldmåne efter forårsjævndøgn, uafhængigt af Bibelens hebraiske kalender, og bemyndigede biskoppen af Alexandria til årligt at meddele den nøjagtige dato til sine biskopskolleger.
Koncilet i Nikæa var historisk betydningsfuldt, fordi det var det første forsøg på at nå til enighed i kirken gennem en forsamling, der repræsenterede hele kristenheden. "Det var den første lejlighed til at udvikle en teknisk kristologi." Endvidere "signalerede Konstantin ved at indkalde til og lede koncilet en vis grad af kejserlig kontrol over kirken". Med skabelsen af den nikænske trosbekendelse blev der skabt præcedens for, at efterfølgende almindelige konciler kunne skabe en trosbekendelse og kanoner, som skulle blive retningslinjer for doktrinær ortodoksi og en kilde til enhed for hele kristenheden - en betydningsfuld begivenhed i kirkens og Europas senere historie.
Karakter og formål
Det første koncil i Nikæa blev indkaldt af Konstantin I på anbefalinger fra en synode ledet af Hosius af Cordoba i påsken 325. For de fleste biskopper var Arius' lære kættersk og en fare for sjæles frelse. I sommeren 325 mødte biskopperne fra alle provinser op i Nikæa (nu kendt som İznik i det nuværende Tyrkiet), et sted, der var let tilgængeligt for de fleste af dem, især dem fra Lilleasien, Syrien, Palæstina, Egypten, Grækenland og Thrakien.
Omkring 300 biskopper deltog, fra alle regioner i imperiet undtagen Storbritannien. Dette var det første almindelige koncil i kirkens historie siden det apostolske koncil i Jerusalem. På koncilet i Nikæa havde "Kirken taget sit første store skridt til at definere doktrinen mere præcist som svar på en udfordring fra en kættersk teologi". Koncilets resolutioner var økumeniske og derfor beregnet for hele kirken.
Deltagere
Konstantin havde inviteret alle 1800 biskopper i den kristne kirke (ca. 1000 i øst og 800 i vest), men kun 250-320 biskopper deltog faktisk. Eusebius af Cæsarea talte 250, Athanasius af Alexandria talte 318, og Eustathius af Antiokia talte 270 (alle tre var til stede på koncilet). Senere talte Socrates Scholasticus mere end 300, og Evagrius, Hilarius, Hieronymus og Rufinus talte 318.
Biskopperne fik fri rejse til koncilet og fik også gratis logi. Disse biskopper rejste ikke alene; hver enkelt havde tilladelse til at tage to præster og tre diakoner med sig. Det samlede antal deltagere må således have været over 1500. Eusebius taler om en næsten utallig skare af ledsagende præster, diakoner og akolytter.
Dette koncil fik også en særlig betydning, fordi forfølgelsen af de kristne netop var afsluttet med kejser Konstantin og Licinius' Milanoedikt fra februar 313.
De østlige biskopper udgjorde det store flertal. Af disse havde de tre patriarker den første plads: Alexander af Alexandria, Eustathius af Antiokia og Macarius af Jerusalem. De latinsksprogede provinser sendte mindst fem repræsentanter: Marcus af Calabria fra Italia, Cecilian af Karthago fra Afrika, Hosius af Córdoba fra Hispania, Nicasius af Dijon fra Gallien og Domnus af Stridon fra Donauprovinsen. Pave Silvester I var ikke til stede, da han var syg, men han blev repræsenteret af to præster.
Athanasius af Alexandria, en ung diakon og ledsager af biskop Alexander af Alexandria, var blandt assistenterne. Athanasius brugte det meste af sit liv på at kæmpe mod arianismen. Alexander af Konstantinopel, der dengang var præst, var også til stede som repræsentant for sin gamle biskop.
Spørgsmål og svar
Q: Hvornår blev det første koncil i Nikæa afholdt?
A: Det første koncil i Nikæa blev afholdt i 325.
Q: Hvor blev det første koncil i Nikæa afholdt?
A: Det første koncil i Nikæa blev afholdt i Nikæa i Bithynien, som nu er kendt som byen Iznik i Tyrkiet.
Q: Hvem indkaldte biskopperne fra det romerske imperium til det første koncil i Nikæa?
A: Den romerske kejser Konstantin I indkaldte biskopperne i Romerriget til det første koncil i Nikæa.
Q: Hvad var det vigtigste resultat af det første koncil i Nikæa?
A: Det vigtigste resultat af det første koncil i Nikæa var skabelsen af den nikænske trosbekendelse, som etablerede den første ensartede kristne doktrin.
Q: Hvilken præcedens blev etableret med skabelsen af den nikænske trosbekendelse?
A: Skabelsen af den nikænske trosbekendelse skabte præcedens for efterfølgende "generelle (økumeniske) biskoppelige råd" (synoder) til at skabe erklæringer om tro og kirkelov.
Q: Hvad var formålet med det første koncil i Nikæa?
A: Formålet med det første koncil i Nikæa var at definere enhed i troen for hele kristenheden.
Q: Hvordan forholder den nikænske trosbekendelse sig til de efterfølgende biskoppelige konciler?
A: Den nikænske trosbekendelse skabte præcedens for, at efterfølgende biskoppelige konciler kunne skabe troserklæringer og kirkelove for at definere enhed i troen for hele kristenheden.
