Church of England (Den engelske kirke) – Anglikansk kirkes tro og struktur
Church of England (Den engelske kirke): Historie, tro og struktur i den anglikanske kirke — katolsk og reformeret arv, doktrin, ledelse og betydning i England.
Church of England er den førende kristne kirke i England. Det er den kirke, der er oprettet ved lov: dens formelle overhoved er den engelske monark (Elizabeth II). Den er moderkirke i den anglikanskekommunion. Dens hovedkvarter ligger i Church House, Westminster, i London.
Church of England forstår sig selv som værende både katolsk og reformert:
- Katolsk, fordi den opfatter sig selv som en del af Jesu Kristi universelle kirke i ubrudt kontinuitet med den tidlige apostolske kirke. Dette kommer til udtryk i dens vægt på de tidlige kirkefædres lære, som i apostlenes trosbekendelse, den nikænske trosbekendelse og den athanasianske trosbekendelse.
- Reformeret, fordi den er blevet formet af de doktrinære idéer fra det 16. århundredes protestantiske reformation, især af de niogtredive artikler og bønnebogen.
Der findes andre protestantiske kirker i England, som ikke er en del af det anglikanske kirkesamfund.
Historisk baggrund
Church of England blev formelt adskilt fra den romersk‑katolske kirke i 1530'erne under Henrik VIII, en proces der blev konsolideret ved lovgivning som Act of Supremacy. Reformationens indflydelse kombinerede fortsat elementer fra den tidlige kirke med protestantiske doktriner og førte til udviklingen af centrale tekster som Book of Common Prayer og de såkaldte niogtredive artikler.
Organisation og struktur
Organisationen omfatter en række niveauer: lokale sogne (parishes), stift (dioceses) ledet af biskopper og to metropolitanske provinser, Canterbury og York, hver med en ærkebiskop i spidsen. Den engelske monark er kirkens formelle overhoved (ofte omtalt som Supreme Governor), men det daglige lederskab varetages af kirkens biskopper og embedsmænd. Bishops udnævnes gennem en proces, der involverer både kirkens udvalg og statslige instanser.
Lovgivning og repræsentation: Church of England har sit eget repræsentative organ, General Synod, som vedtager kirkens love, liturgi og politik på en række områder. General Synod består af biskopper, præster og lekmænd valgt fra hele landet.
Teologi og praksis
Teologisk placerer Church of England sig i et spændingsfelt mellem tradition (liturgi, sakramenter, kirkelig kontinuitet) og reformationens vægt på Skriften og troen. Den anerkender især dåb og nadver som centrale sakramenter, samtidig med at den rummer en bredhed af praksis og åndelige strømninger — fra højkirkelig (anglo‑katolsk) til lavkirkelig (evangelisk) tradition.
Liturgi og gudstjeneste
Den traditionelle engelske liturgi er centreret om Book of Common Prayer (særligt 1662‑udgaven), men i moderne tid anvendes også mere nysprogede liturgier, fx Common Worship (udgivet af Church House). Gudstjenester kan variere i form og sprog, men nadveren og prædiken spiller typisk en central rolle.
Moderne spørgsmål og debat
Church of England har i de seneste årtier været genstand for intern debat om flere emner, herunder kvinders ordination, ægteskab og seksuel etik:
- Kvinder i præstembedet: Kvinder blev tilladt som præster i begyndelsen af 1990'erne, og i 2014 blev kvinder også mulighed for at blive biskopper.
- Seksualitet og ægteskab: Spørgsmål om velsignelse eller vielse af par af samme køn har skabt stærke meningsforskelle internt, og kirken søger løsninger, der kan rumme forskellig teologi og pastoral praksis.
International rolle
Som moderkirke for den globale anglikanske kommunion har Church of England betydelig symbolsk og historisk indflydelse internationalt. Ærkebiskoppen af Canterbury anses ofte for at være en åndelig leder i den internationale anglikanske familie, selv om hver national kirke er selvstændig i sin organisation.
Praktisk betydning i England
Church of England har fortsat en formel rolle i det offentlige liv — fx ved statslige ceremonier, i statsskik og i udpegning af visse embedsmænd — samtidig med at dens medlemskab og tilslutning varierer regionalt. Kirken driver også skoler, velgørende organisationer og lokalt menighedsarbejde, som har betydelig social og kulturel indflydelse.
Bemærk: Ovenstående opsummerer centrale træk ved Church of England, men kirken er mangfoldig, og konkrete praksisser kan variere meget mellem forskellige sogne og stifter.
Historie
Church of England blev uafhængig under kong Henrik VIII i 1534. Henrik VIII var gift med Katharina af Aragonien, men bad paven om at annullere ægteskabet (sige, at det var en fejltagelse, og at Henrik og Katharina aldrig rigtig var blevet gift). Han ønskede at annullere ægteskabet, fordi han ønskede en mandlig arving til sin trone, og Katarina kunne ikke producere en sådan. Da annulleringen blev nægtet, brugte Henrik VIII sin stilling som konge til at bryde kirken fra den romersk-katolske kirke. Dermed blev den engelske kirkes uafhængighed etableret, som undertiden kaldes den anglikanske (engelske) kirke. Metodismen brød sig løs fra kirken i det 18. århundrede. Oxford-bevægelsen bragte nogle katolske trosretninger og praksisser tilbage i kirken i det 19. århundrede.
Under hans søn, kong Edward VI, blev der indført mere protestantiske former for gudstjeneste. Ærkebiskoppen af Canterbury, Thomas Cranmer, begyndte flere ændringer. Et nyt mønster for gudstjeneste blev fastlagt i Book of Common Prayer (1549 og 1552). Disse var baseret på den ældre liturgi, men var påvirket af protestantiske principper.
Historie
Church of England blev uafhængig under kong Henrik VIII i 1534. Henrik VIII var gift med Katharina af Aragonien, men bad paven om at annullere ægteskabet (sige, at det var en fejltagelse, og at Henrik og Katharina aldrig rigtig var blevet gift). Han ønskede at annullere ægteskabet, fordi han ønskede en mandlig arving til sin trone, og Katarina kunne ikke producere en sådan. Da annulleringen blev nægtet, brugte Henrik VIII sin stilling som konge til at bryde kirken fra den romersk-katolske kirke. Dermed blev den engelske kirkes uafhængighed etableret, som undertiden kaldes den anglikanske (engelske) kirke. Metodismen brød sig løs fra kirken i det 18. århundrede. Oxford-bevægelsen bragte nogle katolske trosretninger og praksisser tilbage i kirken i det 19. århundrede.
Under hans søn, kong Edward VI, blev der indført mere protestantiske former for gudstjeneste. Ærkebiskoppen af Canterbury, Thomas Cranmer, begyndte flere ændringer. Et nyt mønster for gudstjeneste blev fastlagt i Book of Common Prayer (1549 og 1552). Disse var baseret på den ældre liturgi, men var påvirket af protestantiske principper.
Relaterede sider
- Ærkebiskop af Canterbury
- Thomas Cranmer
- Reformation
- Overhuset
Relaterede sider
- Ærkebiskop af Canterbury
- Thomas Cranmer
- Reformation
- Overhuset
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er Church of England?
A: Church of England er den førende kristne kirke i England, og den er oprettet ved lov.
Spørgsmål: Hvem er det formelle overhoved for Church of England?
A: Det formelle overhoved for Church of England er den engelske monark (Charles III).
Spørgsmål: Hvad er den anglikanske kommunion?
A: Den anglikanske kommunion er en gruppe af kirker, der er i fællesskab med Church of England og deler dens principper og tro.
Spørgsmål: Hvor ligger hovedkvarteret for Church of England?
A: Den engelske kirkes hovedkvarter ligger i Church House, Westminster, i London.
Spørgsmål: Hvordan forstår Church of England sig selv som værende både katolsk og reformert?
A: Church of England forstår sig selv som katolsk, fordi den ser sig selv som en del af Jesu Kristi universelle kirke i ubrudt kontinuitet med den tidlige apostolske kirke, og som reformert, fordi den er blevet formet af de doktrinære idéer fra den protestantiske reformation i det 16. århundrede.
Spørgsmål: Hvad er nogle af de tidlige kirkefædres lærdom, som Church of England lægger vægt på?
A: Church of England lægger vægt på de tidlige kirkefædres lære, som i apostlenes trosbekendelse, den nikænske trosbekendelse og den athanasianske trosbekendelse.
Spørgsmål: Er der andre protestantiske kirker i England ud over Church of England?
A: Ja, der findes andre protestantiske kirker i England, som ikke er en del af den anglikanske kommunion.
Søge