Pontius Pilatus: Romersk prokurator i Judæa og dommer over Jesus

Pontius Pilatus — romersk prokurator i Judæa og dommer over Jesus. Læs om hans rolle i retssagen, samtidige kilder og hans betydning for Jesu død og kristendommens historie.

Pontius Pilatus (ca. 26–36 e.Kr.) var den romerske administrator for provinsen Judæa, almindelig omtalt som guvernør eller prokurator. På latin omtales han som latin: Pontius Pīlātus og på græsk som Πόντιος Πιλάτος (Pontios Pīlātos). Hans embedsperiode dateres normalt til år 26–36 e.Kr., og han er den historie, der mest kendt fra både romerske kilder og de kristne evangelier.

Titel og administration

Der er i kilderne og i forskningen nævnt en vis terminologisk forskel: romerske inskriptioner omtaler ofte lokale ledere som praefectus, mens senere administrative betegnelser kan være procurator. Moderne historikere beskriver Pilatus både som præfekt og prokurator alt efter kilde og terminologi. Han havde ansvar for opretholdelse af ro og orden, militær kontrol og skatinddrivning i en følsom provins, hvor religiøse og nationale spændinger mellem den jødiske befolkning og Rom ofte var intense.

Kilder til Pilatus

Pilatus nævnes i flere samtidige og nær-samtidige kilder, hvilket gør ham historisk velbelagt:

• Tacitus omtaler Pilatus i sine Annales og knytter ham til den historiske skildring af Jesu død under kejser Tiberius.
• Flavius Josephus beskriver flere episoder med Pilatus, herunder konflikter med indbyggerne i Jerusalem (fx protester over billedstandere og brugen af tempelkasser til offentlige byggeprojekter).
• Philo af Alexandria skriver om Pilatus i forbindelse med hans håndtering af politiske uroligheder og brug af magt.

Derudover bekræfter et arkæologisk fund Pilatus’ historiske eksistens: den såkaldte "Pilatus-sten" (et latinsk stenmonument fundet i Caesarea), som nævner en embedsbetegnelse for Pilatus og tjener som konkret bevis for hans tilstedeværelse som romersk embedsmand i Judæa.

I de kristne evangelier

Pilatus optræder i alle fire kanoniske kristne evangelier, men skildringen varierer:

• Markus fremhæver, at Pilatus forekommer tilbageholdende med at dømme Jesus – evangeliet tegner et billede af Jesus som uskyldig i en sammensværgelse mod Rom.
• I Matthæus' Bog fremgår den symbolske handling, hvor Pilatus vasker sine hænder for at markere, at han ikke ønsker at tage ansvar for henrettelsen.
• I Lukas understreges det ligeledes, at Pilatus ikke finder Jesus skyldig i noget, som truer Romerriget; også kong Herodes (som nævnes i Lukas) undersøger sagen uden at finde forræderi.
• I Johannes fremkommer dialogen mellem Pilatus og Jesus, hvor Jesus bl.a. siger, at hans rige "ikke er af denne verden" (Johannes 18:36), og Pilatus’ rolle som dommer og medvirkende til korsfæstelsen fremstår klart.

Historiske handlinger og konflikter

Ifølge Josephus og Philo udløste flere af Pilatus’ handlinger alvorlige sammenstød med den jødiske befolkning: han anbragte militære standarder eller billeder med kejserens symbolik i Jerusalem, hvilket stred imod jødisk religiøs følsomhed, og han gennemførte offentlige byggeprojekter, som blev opfattet som krænkende. Kilderne beskriver også episoder, hvor Pilatus reagerede hårdt med militær magtanvendelse mod folkelige protester.

Retssagen mod Jesus og historisk vurdering

Pilatus’ rolle i retssagen mod Jesus er centralt i kristen tradition: evangelierne fremstiller ham som den romerske myndighed, der traf den endelige afgørelse om korsfæstelsen. Moderne historikere vurderer, at selv om Pilatus måske fandt Jesus uskyldig i forhold til direkte oprør mod Rom, kunne han alligevel have følt sig presset af lokal politisk uro og religiøse ledere til at godkende henrettelsen for at bevare freden i provinsen.

Historisk betydning: Pilatus’ embedsperiode er ofte brugt som et fast kronologisk anker for datering af Jesu død, fordi hans regeringstid er relativt velafgrænset i både romerske og lokale kilder.

Eftermæle, traditioner og skæbne

Biografiske oplysninger om Pilatus’ liv før og efter hans tid i Judæa er sparsomme og usikre. Traditioner fra senere kristen og folkekirkelig litteratur tilskriver ham forskellige skæbner: nogle kilder påstår, at han blev deponerede eller sendt tilbage til Rom, andre at han begik selvmord efter kritik og anklager. Hans hustru nævnes i evangelierne kun indirekte, men traditionen navngiver hende ofte som Procula eller Claudia Procula; hun er i visse østkristne traditioner hædret som en helgen.

Konklusion

Pontius Pilatus står som en af de bedst dokumenterede romerske embedsmænd i Judæa i det første århundrede. Han er både et historisk faktum bekræftet af romerske og jødiske kilder samt af arkæologiske fund, og han er en central figur i kristen tradition som den dommer, der afsagde den dødsdom, der førte til Jesu korsfæstelse. Hans handlinger illustrerer de komplekse spændinger mellem romersk administration og lokale religiøse samfund i provincens politiske hverdag.

Spørgsmål og svar

Q: Hvem var Pontius Pilatus?

Spørgsmål: Hvad siger moderne kilder om Pilatus' rolle i forbindelse med Jesu død?

Spørgsmål: Hvilke andre historiske personer nævner Pontius Pilatus?

Spørgsmål: Hvad ved man om Pontius Pilates' liv før eller efter han blev guvernør?

Spørgsmål: Hvordan tjener Pontius Pialte som et pålideligt historisk referencepunkt for Jesu død?

Spørgsmål: Hvor siger Johannes "mit rige er ikke af denne verden", da han blev holdt af Pilatus?

Søg efter bogstav