Wycliffes Bibel: John Wycliffes middelengelske oversættelse og betydning

Wycliffes Bibel: Historisk gennemgang af John Wycliffes middelengelske oversættelser, deres udbredelse, indflydelse på Lollard-bevægelsen og den religiøse censur.

Wycliffes Bibel er betegnelsen for en række oversættelser af Bibelen til middelengelsk, som blev initieret under ledelse af John Wycliffe. Arbejdet foregik i en periode fra omkring 1382 til cirka 1395 og omfatter både en tidlig, meget bogstavelig version og en senere, mere flydende revision. Selvom oversættelserne aldrig var officielt autoriserede af kirken, blev de udbredt og populære; de wycliffitiske bibeltekster udgør den mest almindelige håndskriftslitteratur på middelengelsk, og mere end 250 manuskripter af den wycliffitiske bibel er bevaret i forskellige arkiver og biblioteker.

Wycliffe var teolog og reformatorisk tænker, og oversættelsen blev i praksis gennemført af hans tilhængere. Den senere revision tilskrives bl.a. John Purvey, som omarbejdede sproget for at gøre teksten lettere forståelig for almindelige læsere. Oversættelsen byggede primært på den latinske Vulgata, ikke på de hebraiske og græske kilder, som senere oversættere begyndte at anvende.

Sprog og oversættelsesmetode

Wycliffes oversættelse følger ofte den latinske ordstilling og formulering meget nøje, hvilket gør nogle passager tilsyneladende stive eller unaturlige på engelsk. Der findes to hovedformer i traditionen: en tidlig, mere ordret udgave og en senere, mere idiomatisk revision. Eksemplet fra skabelsesberetningen illustrerer denne forskel:

Den latinske Vulgata: Dixitque Deus fiat lux et facta est lux

Den tidlige Wycliffe: Og Gud sagde: "Vær maad liȝt; og maad er liȝt".

Senere Wycliffe: Og Gud sagde: "Liȝt be maad; and liȝt was maad".

Douay-Reims (1609): Og Gud sagde: Og Gud sagde: "Vær lys skabt. Og lyset blev skabt

Den meget bogstavelige tilgang har været værdifuld for filologer og historikere, fordi den bevarer latinske idiomer og sætningsopbygning, mens de senere versioner viser en bevægelse mod samtidens talesprog.

Betydning, reception og forfølgelse

Wycliffes oversættelser var en vigtig inspirationskilde for Lollard-bevægelsen, en præ-reformatorisk religiøs bevægelse, som kritiserede mange af den romersk-katolske kirkes lære- og samfundspraksisser. Lollarderne krævede større bibelske og etiske reformer og opfordrede til, at lægfolk fik adgang til skriftens ord på deres eget sprog.

Den katolske kirke reagerede med modstand, og begyndelsen af det 15. århundrede bragte en målrettet kampagne for at undertrykke både ideerne og selve tekstmaterialet. Under Henrik 4., ærkebiskop Thomas Arundel og samtidige embedsmænd — med bl.a. bidrag fra kronikøren Henry Knighton — blev der indført nogle af datidens strengeste religiøse censurlove. De såkaldte Arundelske konstitutioner af 1409 forbød uautoriserede oversættelser af Bibelen uden bispegodkendelse og krævede, at præster skulle forvisse sig om korrektheden af tekster, hvilket direkte ramte den wycliffitiske litteratur. Manuskripter af Wycliffe-bibelen, som bar en dateringsangivelse før 1409, cirkulerede i nogen grad frit og blev brugt af både præster og lægfolk, men efter 1409 blev ejerskab og spredning risikofyldt.

Efterliv og indflydelse

På langt sigt havde Wycliffes arbejde stor betydning for udviklingen af engelsk bibeloversættelse og for det sekulære engelske sprog. Selvom Wycliffe og hans tilhængere benyttede den latinske Vulgata, lagde de grunden til en tradition med engelsksprogede bibeltekster, der senere blev videreført og moderniseret.

William Tyndale er et tydeligt eftermæle: han oversatte Bibelen til et mere moderne engelsk og benyttede for første gang i betydelig grad de græske kilder for Det Nye Testamente. Tyndales arbejde påvirkede næsten alle senere engelske bibeludgaver, herunder King James Version. Tyndale blev jaget af modstandere af sine oversættelser — blandt dem Thomas More — og blev i 1535 fanget nær Bruxelles. Han blev arresteret, retsforfulgt og dømt; i 1536 blev han henrettet ved strangulering og hans lig derefter brændt på bålet. Hans skæbne understreger de farer, der var forbundet med at fremstille og udbrede bibeltekster på folkesprog i denne periode.

Arven i forskning og kultur

De wycliffitiske manuskripter er i dag vigtige kilder for forskning i middelengelsk sprog, tidlig bibeloversættelsespraksis og religiøs reformbevægelse før Reformationen. De viser både de sproglige forandringer i engelsk og de sociale spændinger omkring skriftens tilgængelighed. Bevarelsen af over 250 manuskripter gør Wycliffes Bibel til et af de mest omfattende og direkte vidnesbyrd om litterær og religiøs kultur i senmiddelalderens England.

Væsentlige punkter:

• Wycliffes Bibel er en gruppe middelengelske oversættelser igangsat af John Wycliffe og hans tilhængere.
• Oversættelserne bygger primært på den latinske Vulgata og er ofte meget ordrette.
• Teksterne inspirerede Lollard-bevægelsen og mødte stærk modstand fra kirkelige myndigheder, især efter Henrik 4.s og ærkebiskop Thomas Arundels
• Wycliffes arbejde banede vejen for senere engelske oversættelser som William Tyndales, som brugte de oprindelige sprogkilder.

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvad er Wycliffes Bibel?

Spørgsmål: Hvor populært var værket?

Spørgsmål: Hvor mange manuskripter af Wycliffes bibel er bevaret?

Spørgsmål: Hvilken bevægelse inspirerede og forårsagede disse oversættelser?

Spørgsmål: Hvad gjorde Henrik 4., ærkebiskop Thomas Arundel og Henry Knighton som reaktion på denne bevægelse?

Spørgsmål: Hvor nøje fulgte Wycliffes oversættelse den latinske ordstilling?

Spørgsmål: Hvem fulgte senere op på Wyclifes bibel?

Søg efter bogstav