Kristendommen eller den kristne verden betyder i bredeste forstand kristendommen som et territorialt fænomen. Det vil sige: de lande, hvor de fleste mennesker er kristne, og som derfor er en del af kristendommen.

Man har brugt betegnelsen kristendom om middelalderens og renæssancens forståelse af den kristne verden som ét enkelt Kristi legeme med Kristus som hoved. Med fremkomsten af moderniteten og reformationen i begyndelsen af det 16. århundrede ændredes forståelsen til en moderne idé om et tolerant og mangfoldigt samfund, der består af mange forskellige samfund.

Hvad menes med "kristendommen" og "kristne verden" i dag?

Begrebet fungerer både som religiøs betegnelse og som kultur- og samfundsbegreb. I bred forstand dækker det over:

  • Religiøs tro og praksis: fælles tro på Jesus Kristus, Bibelen som central tekst, samt kirkelige ritualer som dåb og nadver.
  • Kulturelle og institutionelle strukturer: kirker, menigheder, kirkesamfund, skoler og sociale institutioner med historisk forankring i kristen tradition.
  • Geografisk/uDBredelse: de regioner og lande hvor et flertal eller en betydelig andel af befolkningen identificerer sig som kristne.

Kort historisk oversigt

Kristendommen opstod i det 1. århundrede i den østlige del af det Romerske Rige. I løbet af få århundreder spredte den sig over hele Middelhavsområdet og videre ind i Europa.

Tidlige år og statsreligion: I begyndelsen var kristne ofte forfulgte minoriteter indtil 300-tallet, hvor kejser Constantinus og senere kejserlige beslutninger førte til kristendommens accept og indførelse som statsreligion i det Romerske Rige.

Middelalderen: I middelalderen blev Vest- og Østeuropa i høj grad formet af kristne institutioner. Kirken spillede en central rolle i politik, uddannelse, kunst og etik — heraf forestillingen om en samlet kristen verden med paven og bisper som religiøse ledere i vesten.

Splittelser: I 1054 fandt den store kirkeskille (Det store skisma) sted mellem den romersk-katolske kirke og den østlige ortodokse kirke. Senere, i begyndelsen af det 16. århundrede, førte reformationen til opbrud i Vesteuropa og dannelsen af protestantiske kirkesamfund.

Modernitet og sekularisering: Fra 1600–1800-tallet og frem ændrede synet på religion sig med oplysningstiden, nationalstaternes fremvækst og idéer om religionsfrihed. Begreber som tolerance, pluralisme og adskillelse mellem kirke og stat blev mere fremtrædende.

Nutidig udbredelse og mangfoldighed

Kristendommen er i dag en verdensreligion med mange retninger. De væsentligste hovedgrupper er:

  • Den romersk-katolske kirke
  • De ortodokse kirker
  • Protestantiske kirkesamfund (fx lutherske, reformerte, anglikanske og frikirker)
  • Evangelikale og pinsebevægelser

Selvom kristendommen historisk har været dominerende i Europa og Amerika, vokser den i mange afrikanske, asiatiske og latinamerikanske lande. Samtidig oplever mange kristne samfund sekularisering, hvor religionens indflydelse i offentligheden aftager.

Kulturel og social betydning

Udover det religiøse har kristendommen formet kunst, litteratur, etik, lovgivning og sociale institutioner i samfund, hvor kristendommen har haft eller har væsentlig indflydelse. Kirker og kristne organisationer driver fortsat skoler, hospitaler og velgørenhedsarbejde globalt.

Afsluttende bemærkning

Begrebet "kristendommen" eller "den kristne verden" kan derfor forstås både som en religiøs fællesskabsbetegnelse og som et historisk-kulturelt og geografisk fænomen. Dets betydning ændrer sig over tid i takt med sociale, politiske og religiøse forandringer.