Det tysk-romerske Rige
Det Hellige Romerske Rige bør ikke forveksles med Romerriget.
Det Hellige Romerske Rige (latin: Romus Spiritus Sanctus) var en gruppe af regioner og frie byer i Centraleuropa, som alle var underlagt en kejser, der blev valgt af fyrsterne og magistraterne i regionerne og byerne i riget. Da Karl den Store døde, blev hans frankiske rige givet til hans børn og delt op i tre forskellige lande: Vestfranken, Lotharingien og Østfranken. Det hellige rige startede, da Otto I af Østfranken blev kejser i 962, og det blev afsluttet af Napoleon i 1806. Kejserne hævdede at være Karl den Stores arvinger, og at riget stammer fra 800, hvor Karl den Store blev frankisk kejser.
I det 16. århundrede måtte det Hellige Romerske Rige (HRE) tage sig af friseroprøret, der blev ledet af Pier Gerlofs Donia og Wijerd Jelckama. Dette varede fra 1515 til 1523.
I det 17. århundrede blev imperiet ødelagt af Trediveårskrigen (1618-1648). Næsten tredive procent af imperiets befolkning blev dræbt. Det Hellige Romerske Rige af den tyske nation mistede dele af sit territorium.
Indtil det 13. århundrede var det Hellige Romerske Rige magtfuldt. Senere begyndte alle hertugdømmer og grevskaber i riget at få mere magt. Til sidst havde kejserne ikke længere megen reel magt, og landet eksisterede kun af navn. Den sidste kejser afskaffede imperiet i 1806 under Napoleonskrigene.
Voltaire, en fransk filosof fra det 18. århundrede, spøgte engang om, at nationen hverken var hellig, romersk eller et imperium.
Politik
Riget var faktisk germansk og ikke romersk, da det hovedsageligt lå i områderne i det nuværende Tyskland og Østrig. Det var ikke rigtig helligt, da ingen kejsere efter Karl 5. i 1530 blev kronet af paven. Det var kun et kejserrige af navn: de områder, det dækkede, var for det meste uafhængige. Imperiet havde sin egen centralregering og sine egne væbnede styrker, der optrådte som én. Det blev regeret af huset Habsburg, før det faldt i 1806. Napoleon tvang kejseren til at abdicere, da Frankrig begyndte at invadere det Hellige Romerske Rige under det første franske kejserrige. Kejseren gjorde sig selv til kejser af Østrig og gjorde en ende på det Hellige Romerske Rige.
Det Hellige Romerske Rige var ikke en stærkt centraliseret stat som de fleste lande i dag. I stedet var det opdelt i snesevis - og til sidst hundredvis - af individuelle enheder, der blev styret af konger, hertuger, grever, biskopper, abbeder og andre herskere. De var kollektivt kendt som fyrster. Kejseren styrede nogle områder direkte. På intet tidspunkt kunne kejseren blot udstede dekreter og styre riget autonomt. Hans magt var stærkt begrænset af de forskellige lokale ledere.
Kejserriget var et af de få lande i Europa, der havde et valgmonarki. Det betød, at kejseren blev valgt af en lille gruppe af valgprinser. Almindelig praksis var, at man blot valgte den afdøde kejsers eller kejserindes arving til tronen.
Et kort over imperiet.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er det Hellige Romerske Rige?
A: Det Hellige Romerske Rige var en gruppe af regioner og frie byer i Centraleuropa under en kejser, som blev valgt af fyrsterne og magistraterne i regionerne og byerne i riget.
Spørgsmål: Hvornår startede det?
Svar: Det Hellige Rige startede, da Otto I af Østfrankrig blev kejser i 962.
Spørgsmål: Hvem afsluttede det?
Svar: Den sidste kejser, Napoleon, afskaffede riget i 1806 under Napoleonskrigene.
Spørgsmål: Hvordan er det forbundet med Karl den Store?
Svar: Kejserne hævdede at være Karl den Stores arvinger, og at imperiet stammer fra 800, da Karl den Store blev frankisk kejser.
Spørgsmål: Hvad skete der under Trediveårskrigen?
Svar: Under denne krig (1618-1648) blev næsten tredive procent af kejserrigets befolkning dræbt, og dele af dets territorium gik tabt.
Spørgsmål: Hvor magtfuld var den hellige romerske kejser i begyndelsen?
A: I begyndelsen havde han en betydelig magt, men efterhånden som tiden gik, blev alle hertugdømmer og grevskaber i riget mere magtfulde, så i det 13. århundrede havde han ikke længere megen reel magt.
