Origenes (Origen) - tidlig kristen teolog og kontroversiel kirkefader

Origenes – tidlig kristen teolog og kontroversiel kirkefader; hans ideer om sjælens præeksistens og apokatastasis formede teologi og vakte skarpe debatter.

Origenes (også kaldet Origenes Adamantius) var en af de mest indflydelsesrige — og samtidig mest omdiskuterede — teologer i den tidlige kristne kirke. Han levede i Alexandrias intellektuelle miljø i 3. århundrede og fødtes omkring 185–186. Han døde formentlig omkring år 254, sandsynligvis som følge af skader og mishandling under de kristenforfølgelser, der ramte hans tid. I dag regnes han ofte blandt kirkefædrene, men han blev aldrig helgenkåret; nogle af hans læregrene blev senere dømt som problematiske eller kætterske af eftertidens kirkelige myndigheder.

Liv og virke

Origenes voksede op i en from kristen familie i Alexandria. Ifølge kilder blev hans far, Leonides, martyr under forfølgelserne, og den unge Origenes fik tidligt ansvar for at forsørge familien. Han studerede under Clement af Alexandria og fik grundig træning i både bibelsk litteratur og græsk filosofi. Som ung underviste han i Alexandrias kateketiske skole og opbyggede et stort omdømme som både lærd og prædikant.

Senere flyttede han til Caesarea i Palæstina, hvor han fortsatte sit forfatterskab og ledede en skole. Der satte han bl.a. i gang med det gigantiske filologiske værk Hexapla, en flersproget kritisk opsætning af Det gamle Testamente. Origenes' arbejdsmetoder omfattede intense studier af tekstvarianter, sproglige problemer og fortolkningsteknikker — noget, der gjorde ham tidligt til en pioner inden for tekstkritik og bibelvidenskab.

Skrifter og hermeneutik

Origenes skrev over et meget bredt felt: systematisk teologi, apologetik, bibelkommentarer, prædikener og åndelig vejledning. Blandt hans mest kendte værker er De Principiis (Om principper), en tidlig systematisk teologisk fremstilling, og Contra Celsum (Mod Celsus), som er et vigtigt forsvarsskrift mod hedenske angreb på kristendommen. Mange af hans bibelkommentarer og homilier er bevaret i hele eller delvis form, om end en stor del af hans produktion kun kendes fra latinske, koptiske og syriske oversættelser eller fra citater efterladt af modstandere.

Som fortolker udviklede Origenes en tredelt hermeneutik: han fremhævede, at Skriftens betydning kan forstås på flere niveauer — det bogstavelige, det moralske (etikken) og det åndelige eller tropologiske (det mystiske/åndelige). Denne allegoriske tilgang var central for hans læsning af både Det gamle og Det nye Testamente og fik betydelig indflydelse på senere kristen eksegese.

Teologiske hovedpunkter

Origenes forsøgte at forene kristen åbenbaring med filosofisk tænkning. Nogle af hans mest omdiskuterede forestillinger var:

• Præeksistens af sjæle: Han fremholdt, at menneskesjælene på et tidspunkt havde en eksistens før indtræden i legemet — en tanke, der senere vakte stærk modstand.
• Apokatastasis (restauration): Origenes overvejede muligheden for en endelig genoprettelse, hvor alle skabninger – i yderste konsekvens også faldne engle og dæmoner — ville blive forsonet med Gud. Denne tanke om universel frelse blev kaldt apokatastasis.
• Kristologi og treenighed: Han så Guds Sønn som udgået af Faderen og i visse formuleringer som underordnet Faderen (en form for subordinationisme), hvilket var en almindelig opfattelse i nogle kredse i det 3. århundrede, men som senere blev kritiseret i forbindelse med den arianske kontrovers.

Kontroverser og eftermæle

Nogle af Origenes' idéer vakte hurtigt kritik og blev genstand for debat i de følgende århundreder. Især forestillingen om sjæles præeksistens og muligheden for en universel genoprettelse blev anset for problematiske af flere teologer. Der findes kilder, der hævder, at han posthumt blev fordømt og ekskommunikeret i visse kredse (der er dog uenighed blandt historikere om rækkevidden og de konkrete processers legitimitet). I det 6. århundrede iværksatte byzantinske kejsere og kirkemøder kampagner imod det, man kaldte "origenisme": i 543 udfærdigede kejseren edikter mod visse origenistiske forestillinger, og det 2. koncil i Konstantinopel i 553 fordømte i praksis en række opfattelser tilskrevet Origenes — især dem, der lignede apokatastasis. Der har dog været megen diskussion om, hvorvidt disse fordømmelser retteligt hænger sammen med Origenes’ egne ord eller snarere med senere fortolkninger af hans tanker.

På grund af sådanne kontroverser blev Origenes ikke kanoniseret af den katolske kirke, hvilket nævnes i forbindelse med hans lære om, at alle mennesker — og ifølge nogle fortolkninger endda Djævelen og hans dæmoner — i sidste ende kunne blive frelst. Dette opfattede nogle som i strid med apostlenes lære og kirkens traditionelle forståelse af frelse og dom.

Indflydelse og nutidig vurdering

Trods eller måske netop på grund af sin originalitet har Origenes haft en langvarig indflydelse. Hans exegese og metodiske tilgang til bibelteksten påvirkede senere kirkefædre som Gregor af Nyssa, Basilius og Augustin (selvom Augustin senere tog afstand fra nogle af hans synspunkter). Mange af hans idéer blev gentaget og debatteret i den patrstiske litteratur.

I moderne tid har historikere og teologer genoptaget Origenes for at forstå både hans positive bidrag til bibelforskning, hermeneutik og systematisk tænkning, og for at nuancere de fordømmelser, der fandt sted efter hans død. Hans arbejde betragtes ofte som banebrydende inden for tekstkritik og åndelig fortolkning, og hans skrifter studeres fortsat i akademiske og teologiske kredse.

Væsentlige værker

Væsentlige værker, som enten er bevaret direkte eller kendt gennem oversættelser og citater, omfatter bl.a.:

• De Principiis (Om principper) — teologisk systematisk fremstilling.
• Contra Celsum — apologetisk værk imod den hedenske filosof Celsus.
• Hexapla — et monumental filologisk projekt med parallelle versioner af Det gamle Testamente.
• Talrige homilier, bibelkommentarer og korte traktater om etik, askese og åndeligt liv.

Sammenfattende var Origenes en kompleks figur: skarp tænkning, stor lærdom og en evne til at kombinere bibelsk tradition med filosofisk refleksion gjorde ham central i kirkens tidlige historie. Men flere af hans spekulative teser førte til langvarige kontroverser, og hans eftermæle har derfor vekslet mellem hyldest og fordømmelse. I dag læses han både som en betydelig pioner i kristen tænkning og som et eksempel på, hvordan tidlig teologi udviklede sig gennem både kreativitet og konflikt.

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvem var Origenes?

Q: Hvornår levede han?

Spørgsmål: Hvad er hans status i dag?

Spørgsmål: Hvilke idéer blev senere erklæret for falske?

Spørgsmål: Blev han nogensinde kanoniseret af den katolske kirke?

Søg efter bogstav