Frankere
Frankerne eller frankerne var en af flere vestgermanske stammesammenslutninger. Den blev dannet af germanske stammer: Salianerne, Sicambri, Chamavi, Tencteri, Chattuarii, Bructeri, Usipetes, Ampsivarii, Chatti. De fleste af dem boede ved Rhinens nordlige grænser.
De kom ind i det sene romerske imperium fra den nordlige og østlige flodbred af Rhinen til det nuværende nordlige Belgien og det sydlige Holland. Senere invasioner erobrede og etablerede et varigt kongerige i et område, som til sidst dækkede det meste af det nuværende Frankrig, Belgien, Nederlandene og de vestlige regioner i Tyskland. Da den hedenske frankiske kong Clovis blev kristen i slutningen af det 5. århundrede, var det en vigtig begivenhed i Europas historie.
Moderne forskere, der beskæftiger sig med folkevandringerne, er enige om, at det frankiske forbund opstod i begyndelsen af det tredje århundrede. En region i den nordøstlige del af det nuværende Nederlandene - nord for den tidligere romerske grænse - bærer stadig navnet Salland og kan have fået dette navn efter salianerne, som udgjorde kernen af de frankiske søplyndringsmænd.
Det frankiske rige
Fra deres kerneområde erobrede frankerne gradvist det meste af det romerske Gallien nord for Loiredalen og øst for det vestgotiske Aquitanien. I begyndelsen hjalp de med at forsvare grænsen som allierede; da f.eks. en større invasion af hovedsagelig østgermanske stammer krydsede Rhinen i 406, kæmpede frankerne mod disse angribere. I regionen omkring Paris fortsatte den romerske kontrol indtil 486, et årti efter kejserne af Ravenna's fald, til dels på grund af alliancer med frankerne.
Merovingianere
I 451 opfordrede Aëtius sine germanske allierede på romersk jord til at hjælpe med at bekæmpe en invasion fra Attila Hunnerne. De saliske frankerne besvarede opfordringen; de ripuariske frankerne kæmpede på begge sider, da nogle af dem boede uden for imperiet. Merovingerne havde guvernører, der førte frankerne i krig og havde mange regeringsansvarsområder.
Karolinger
Det karolingiske kongedømme begynder med afsættelsen af den sidste merovingiske konge og tiltrædelsen i 751 af Pippin den Korte, Karl den Stores far, i 751.
Pippin regerede som valgt konge. Mens kongedømmet i det senere Frankrig blev arveligt, viste kongerne i det senere Hellige Romerske Rige sig ikke i stand til at afskaffe valgtraditionen og fortsatte som valgte herskere indtil rigets formelle afslutning i 1806.
I 768 blev Karl den Store (Karl den Store), en magtfuld, intelligent og beskedent belæst person, en legende for både Frankrigs og Tysklands senere historie. Karl genetablerede en ligevægt mellem kejser og pave.
Fra 772 og frem erobrede og til sidst besejrede Karl sakserne og indlemmede deres rige i det frankiske kongerige. Derefter (773-774) erobrede han langobarderne og kunne således inddrage Norditalien i sin indflydelsessfære. Han fornyede Vatikanets donation og løftet til pavedømmet om fortsat frankisk beskyttelse.
Karl skabte et rige, der strakte sig fra Pyrenæerne i sydvest (faktisk også et område i Nordspanien (Marca Hispanica) efter 795) over næsten hele det nuværende Frankrig (undtagen Bretagne, som frankerne aldrig erobrede) mod øst til det meste af det nuværende Tyskland, herunder Norditalien og det nuværende Østrig. Juledag 800 kronede pave Leo III Karl til "romernes kejser" i Rom. Selv om Karl foretrak titlen "kejser, konge af frankerne og langobarderne", da han ikke ønskede at komme i konflikt med det byzantinske rige, blev Frankerriget efterfølgeren til det (vestlige) romerske imperium. Karl døde den 28. januar 814 i Aachen, hvor han blev begravet.
Charles havde flere sønner, men kun én overlevede ham. Denne søn, Ludvig den Fromme, efterfulgte sin far som hersker over et forenet rige. Da Ludvig døde i 840, blev riget delt i tre ved Verdun-traktaten i 843:
- Ludvigs ældste overlevende søn Lothar I blev kejser og hersker over de centrale Frankerriget. Hans tre sønner delte dette rige mellem sig i Lotharingien, Burgund og (Nord)Italien. Disse områder skulle senere forsvinde som separate kongeriger.
- Ludvigs anden søn, Ludvig den Tyske, blev konge af østfrankene. Dette område udgjorde kernen i det senere Hellige Romerske Rige, Tysklands vugge.
- Hans tredje søn Karl den Skaldede blev konge af Vestfrankene; dette område blev grundlaget for det senere Frankrig.
Karls kongerige overlevede sin grundlægger og dækkede store dele af Vesteuropa fra 795 til 843, hvor en traktat delte det mellem hans sønnesønner: Centralfrankene blev styret af Lothar I (grøn), Østfrankene blev styret af Ludvig den Tyske (gul), og Karl den Skaldede ledede Vestfrankene (lilla).
Relaterede sider
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvem var Franks?
A: Frankerne var en germansk sammenslutning af stammer, der var dannet af flere germanske stammer, herunder salianerne, sicambri, chamavi, tencteri, chattuarii, bructeri, usipetes, ampsivarii og chatti.
Sp: Hvor boede de fleste frankerne?
A: De fleste frankerne boede ved den nordlige grænse af Rhinen.
Spørgsmål: Hvilke områder erobrede frankerne og etablerede et kongerige i?
Svar: Frankerne erobrede og etablerede et varigt kongerige i et område, der med tiden dækkede det meste af det nuværende Frankrig, Belgien, Nederlandene og de vestlige regioner i Tyskland.
Spørgsmål: Hvornår opstod Frankerforbundet?
Svar: Moderne forskere, der beskæftiger sig med folkevandringsperioden, er enige om, at Frankerforbundet opstod i begyndelsen af det tredje århundrede.
Spørgsmål: Hvilken betydning havde det, at den hedenske frankiske kong Clovis blev kristen?
A: Da den hedenske frankiske kong Clovis blev kristen i slutningen af det 5. århundrede var det en vigtig begivenhed i Europas historie.
Spørgsmål: Hvad er Salland, og hvorfor er det vigtigt for frankerne?
A: Salland er en region i den nordøstlige del af det nuværende Nederlandene, som muligvis har fået sit navn efter Sallanderne, som udgjorde kernen af de frankiske søplyndringsmænd.
Spørgsmål: Hvilke floder kom frankerne ind i det sene romerske imperium fra?
Svar: Frankerne kom ind i det sene Romerrige fra den nordlige og østlige flodbred af Rhinen i det moderne nordlige Belgien og det sydlige Nederlandene.
