Mary I (18. februar 1516 - 17. november 1558), også kendt som Mary Tudor, var dronning af England og Irland fra 19. juli 1553 til sin død. Hun var den ældste datter af Henrik 8. og det eneste barn af Katharina af Aragon, som overlevede barndommen. Marys tidlige år var præget af de politiske og religiøse omvæltninger, der fulgte af sin fars skilsmisse og oprettelsen af den engelske kirke.
Tiltrædelse og tronekrise
Efter sin halvbror Edward VIs død greb Mary hurtigt magten og afviste det forsøg på at indsætte Lady Jane Grey som dronning. Hun blev den fjerde kronede monark i Tudor-dynastiet. Marys krav på tronen hvilede både på arveret og på støtte fra brede kredse, der var trætte af Edward-regimets radikale protestantiske reformer.
Religiøs politik og forfølgelser
Som katolik arbejdede Mary på at rulle den protestantiske reform tilbage og genoprette pavekirken i England. Hun genindsatte den romersk-katolske lære og genoprettede mange af den tidlige kirkes institutioner. For at håndhæve dette genindførte hendes regering de såkaldte kætterske love, som muliggjorde retsforfølgelse af dem, der afslog at afsværge protestantisk tro.
Under Marys regeringstid blev omkring 280 personer—fortrinsvis protestantiske ledere og præster—henrettet ved bål efter dom for kætteri. Disse henrettelser blev skildret i John Foxes berømte værk Martyrernes Bog, og dette materiale spillede en stor rolle i at skabe hendes varige tilnavn "Bloody Mary". Moderne historikere diskuterer omfanget, motiverne og konteksten for forfølgelserne, som både var religiøst og politisk betingede.
Ægteskab, indenrigs- og udenrigspolitik
Mary giftede sig i 1554 med den spanske kong Filip II (senere Filip II af Spanien). Ægteskabet var politisk motiveret og mødte betydelig modstand hjemme i England; det førte blandt andet til Wyatt-oprøret i 1554, som blev slået ned. Marys ægteskab med Philip førte til en tættere kontakt med Habsburg-Spanien og trak England ind i konflikter på kontinentet.
Under hendes regering tabte England Calais til Frankrig i 1558, hvilket var et stort nederlag og et hårdt slag for den nationale stolthed. Mary forsøgte også at genoprette katolsk autoritet gennem diplomati og lovgivning, men hun oplevede økonomiske vanskeligheder og politisk modstand i parlamentet.
Arv, død og eftermæle
Mary døde i november 1558 uden at have fået børn; hendes ægteskab gav ingen arving, og efter hendes død fulgte Elizabeth I på tronen. Elizabeth genindførte protestantismen og omvendet mange af Marys religiøse tiltag, men Marys regeringstid efterlod dybe spor i den engelske religiøse og politiske udvikling.
Marys tilnavn "Bloody Mary" stammer i høj grad fra protestantisk propaganda og fra samtidige beretninger som Foxes; nutidige historikere vurderer hendes handlinger i en bredere politisk og religiøs kontekst og ser både motiver, begrænsninger og konsekvenser i hendes regeringstid.
- Regentperiode: 19. juli 1553 – 17. november 1558
- Vigtig begivenhed: Ægteskab med Filip II af Spanien (1554); tabet af Calais (1558)
- Religiøs politik: Forsøg på at genindføre romersk-katolicismen; genindførelse af kætterske love og henrettelser for kætteri