Herodot var en græsk historiker fra oldtiden. Han blev født i Halikarnassos, en by i det sydvestlige Lilleasien (nu Bodrum, Tyrkiet), sandsynligvis omkring 484 f.Kr. Dødsåret anslås ofte til cirka 425 f.Kr., men enkelte detaljer om hans liv er usikre, og kilderne giver ikke en fuldstændig entydig biografi.
Herodot blev kaldt "historiens fader" af Cicero. Hans hovedværk, ofte omtalt som "Historierne" (gresk: Historiai), er opdelt i ni bøger og giver både en kronologisk fremstilling af begivenheder og omfattende beskrivelser af folk, skikke og steder. I værket omtaler han blandt andet de gamle imperier Babylon, Egypten og Persien samt de græske bystater og deres indbyrdes forhold. Han skildrer især konflikterne mellem Perserriget og de græske bystater — de såkaldte perserkrige — og beretter om kendte slag og begivenheder som forberedelserne til invasionerne og kampene ved bl.a. Marathon, Thermopylæ og Salamis.
I løbet af sit liv fortalte Herodot sandsynligvis sine historier offentligt for et stort publikum i forskellige græske byer. Nogle samtidige fortællere gjorde dette mod betaling, og hans måde at præsentere stof på tyder på, at han både ville informere og underholde. Selvom krigene mellem Persien og grækerne i praksis var afsluttet, da han var barn, samlede han levende beretninger og lokale vidnesbyrd, som han brugte til at rekonstruere forløb og årsager.
Herodot fortæller i sine bøger, at han rejste meget. Ifølge ham besøgte han områder, der i dag svarer til Italien, Ukraine, Egypten og Sicilien, og han kan også have besøgt Babylon og rejst rundt i Sortehavsområdet og langs kysterne i Lilleasien. Under sine rejser samlede han oplysninger fra lokale indbyggere, præster, embedsmænd og ældre traditioner — ofte i form af mundtlige fortællinger — som han senere indarbejdede i sine bøger.
Herodots metode kombinerer reportage, etnografi, geografi og fortælling. Han bruger vidneudsagn, lokale skikke, inskriptioner og egne iagttagelser, men han gengiver også myter og usædvanlige historier. Nogle gange angiver han selv, når en oplysning er usikker eller kommer fra en bestemt person, andre gange giver han flere versioner af samme episode. Derfor har moderne forskere både rost ham for sin nysgerrighed og kildekritiske forsøg og kritiseret ham for at medtage ubekræftede eller overdragne beretninger.
Nogle mennesker mener, at Herodot skrev om ting, der ikke var sande. Det er muligt, fordi han brugte oplysninger fra mange forskellige kilder og ikke altid kunne verificere alt. Samtidig har arkæologiske fund og senere forskning bekræftet rigtige elementer i hans fremstillinger, og hans værk er uvurderligt, fordi der er meget lidt bevaret skriftligt materiale om disse emner fra før hans tid.
Herodots værker er i dag tilgængelige i mange moderne oversættelser og kritiske udgaver. Hans indflydelse på senere historieforståelse, geografi og etnografi er stor: han introducerede idéen om at samle og sammenligne oplysninger for at skabe en samlet fremstilling af fortiden. Senere historikere, som Thukydid, reagerede på hans stil ved at udvikle andre metoder, men Herodot ses stadig som en grundlægger af historisk og komparativ tænkning.
