Jakob den retfærdige, også kaldet Jakob Adelphotheos, Jakob, 1. biskop af Jerusalem, eller Jakob, Herrens bror, og undertiden identificeret med Jakob den Lille, (død e.Kr. 62) var en vigtig skikkelse i den tidlige kristendom.
Ifølge traditionen var han den første formelle leder eller biskop i Jerusalem, forfatteren til Jakobsbrevet i Det Nye Testamente og den første af de halvfjerdsindstyve i Lukas 10:1-20. Paulus af Tarsus i Galaterbrevet 2:9 (KJV) karakteriserede Jakob som sådan: "... Jakob, Kefas og Johannes, som syntes at være søjler..." Han beskrives i Det Nye Testamente som "Jesu bror" og i Jakobsliturgien som "Guds bror" (Adelphotheos)
Liv og historisk rolle
Jakob står frem som en ledende skikkelse i den jødekristne menighed i Jerusalem. Han omtales i flere nytestamentlige tekster som en vigtig autoritet i spørgsmål om forholdet mellem jødisk lov og den nye tro, og han spillede efter traditionen en central rolle ved det såkaldte Jerusalems råd, hvor spørgsmålet om omskærelse og lovens krav for hedningekristne blev behandlet.
Identitet og familieforhold
Der findes flere fortolkninger af, hvad det konkret betyder, at Jakob omtales som "Jesu bror". Nogle traditionelle læsninger forstår ordet adelphos bogstaveligt og mener, at Jakob var en biologisk halvbror eller bror til Jesus — muligvis et barn af Maria og Josef efter Jesus. Andre forklaringer ser ham som en fætter eller nær slægtning (en udvidet betydning af "bror") eller som en søn af Josef fra et tidligere ægteskab — en opfattelse, der især findes i nogle østlige kristne traditioner. Endelig har nogle forsøgt at identificere ham med andre personer i evangelierne, fx Jakob den Lille eller Jakob, søn af Alfeus, men der er ingen entydig historisk afgørelse.
Forholdet til Paulus og Jerusalems råd
Jakobs position i kirken afspejles i mødet mellem ham og Paulus, som omtales i Galaterbrevet 2. Her fremhæver Paulus Jakob sammen med Kefas (Peter) og Johannes som særlige søjler i menigheden, hvilket tyder på, at Jakob havde stor autoritet i spørgsmålet om, hvordan kristendommen skulle udformes i forhold til jødisk praksis. Ifølge Apostlenes Gerninger deltog Jakob også aktivt i de afgørelser, der blev truffet ved det såkaldte Jerusalems råd (Apg. 15), hvor man søgte en løsning for, hvordan hedninger kunne modtage evangeliet uden at blive fuldt indlemmet i alle jødiske forskrifter.
Jakobsbrev og forfatterskab
Det brev i Det Nye Testamente, der bærer navnet Jakobsbrevet, er traditionelt tillagt Jakob den Retfærdige. Brevet lægger stærk vægt på etisk livsførelse, troens synlige frugter og krav om retfærdighed — træk, der harmonerer med billedet af Jakob som en from og lovlydig leder. Spørgsmålet om forfatterskab og datering har dog været omdiskuteret; nogle forskere ser brevet som skrevet af en tidlig kristen lærer, der skriver i Jakobs navn, mens andre hævder, at det godt kan stamme fra Jakob selv.
Død og martyrsk skæbne
Kirkelig tradition og nogle historiske kilder beretter, at Jakob døde som martyr omkring år 62 e.Kr. Der findes flere vidnesbyrd om hans død i tidlige kristne og jødiske kilder, som beskriver en voldsom dødshandling udført på grund af hans religiøse rolle og indflydelse. Jakobs status som martyr og hans ry for retfærdighed bidrog til hans tidlige ære og til den plads, han fik i kirkens mindetraditioner.
Kult og mindesmærke
Jakob den Retfærdige blev tidligt genstand for tilbedelse og ærbødighed i både østlige og vestlige kirkelige traditioner. I den ortodokse kirke og i ældre kristne liturgier omtales han ofte med tilnavnet Adelphotheos (ofte gengivet som "Guds bror" i liturgisk sprogbrug) og ses som et forbillede på fromhed og retfærdighed. Hans minde og skrifter har haft betydning for teologiske drøftelser om forholdet mellem tro og gerninger, især i spørgsmålet om etik og social retfærdighed.
Kilder og historisk vurdering
Vurderingen af Jakob som historisk person bygger på en kombination af nytestamentlige tekster (bl.a. evangelierne, Apostlenes Gerninger, Galaterbrevet og Jakobsbrevet), tidlige kirkefædres beretninger og enkelte ikke-kristne historikere fra samtiden. Forskere diskuterer ofte, hvordan man bedst forener de forskellige kilder, men den brede konsensus er, at Jakob var en central skikkelse i den tidlige kirke i Jerusalem og en indflydelsesrig leder i en periode, hvor kristendommen stadig lå tæt op ad jødedommen.
Samlet set står Jakob den Retfærdige som et vigtigt bindeled mellem Jesu tidlige efterfølgere og den senere organiserede kirke — en leder kendt for fromhed, lovlydighed og en praktisk etik, der stadig diskuteres og fejres i religiøse traditioner i dag.
