Paulus (Saulus af Tarsus) — Apostel og forfatter af Paulus-brevene

Læs om apostlen Paulus (Saulus af Tarsus): hans omvendelse, teologiske indflydelse og de 13 Paulus-breve, der formede kristendommens lære.

Apostlen Paulus, tidligere kendt som Saulus af Tarsus og nu ofte kaldet Sankt Paul (omtrent 9–67 e.Kr.), var en messiansk jødisk-romersk forfatter og rabbiner. Han konverterede til kristendommen. Det menes, at han skrev tretten bøger i Bibelen, der tilsammen kaldes Paulus-epistlerne. De er breve til kirker og kristne. Han skrev disse breve for at opmuntre dem, for at hjælpe dem med at forstå den kristne lære og for at hjælpe dem med at leve et kristent liv.

Baggrund og omvendelse

Paulus blev født i Tarsus i det nuværende Tyrkiet og var borger af Romerriget. Han var jødisk, uddannet som farisæer og ifølge egne udtalelser undervist af rabbinen Gamaliel. Oprindeligt forfulgte han de tidlige kristne, indtil han oplevede en dramatisk omvendelse under en rejse mod Damaskus. Ifølge beretningen (særligt i Apostlenes Gerninger) så han et blændende lys og hørte Kristi stemme; efterfølgende blev han døbt og begyndte sit arbejde som missionær.

Missionærrejser og arbejde

Efter omvendelsen foretog Paulus flere længere rejser i hele det østromerske område, især i Lilleasien og Grækenland. På disse rejser grundlagde han menigheder og holdt kontakt ved hjælp af breve. Han omtaler ofte, at han arbejdede som tæppe- eller teltsyer for at forsørge sig selv, hvilket har givet ham tilnavnet tentmaker i nogle traditioner.

• Han deltog i det såkaldte Jerusalemråd, hvor spørgsmålet om hedningernes forhold til jødisk praksis blev drøftet.
• Paulus var kendt for at søge både jødiske og ikke-jødiske tilhørere, men hans arbejde var særligt vigtigt for udbredelsen af kristendommen blandt hedninger (ikke-jøder).

Paulus' breve og forfatterskab

Traditionelt tilskrives Paulus tretten breve i Det Nye Testamente. Moderne forskning skelner ofte mellem breve, som de fleste forskere anser for autentisk skrevet af Paulus, og andre, hvor forfatterskabet er omdiskuteret:

• Almindeligt anerkendte (autentiske) breve: Romerbrevet, 1. og 2. Korintherbrev, Galaterbrevet, Filipperne, 1. Thessalonikerbrev og Filemon.
• Omstridte eller senere tilskrivelser: Efeserbrevet, Kolossenserbrevet, 2. Thessalonikerbrev og de såkaldte pastorale breve (1. og 2. Timotheus, Titus).

Brevene er ofte occasional – skrevet til bestemte menigheder eller personer for at løse konkrete problemer, give undervisning eller opmuntre til tro og praksis. De rummer både teologiske refleksioner og praktisk vejledning for menighedslivet.

Teologiske hovedtemaer

Paulus' teologi har haft stor indflydelse på kristendommens udvikling. Nogle centrale temaer er:

• Retfærdiggørelse ved tro: Ideen om, at mennesket bliver retfærdigt stillet foran Gud ikke gennem overholdelse af lovens krav alene, men gennem tro på Jesus Kristus.
• Kristus' rolle og opstandelse: Et stærkt fokus på Kristi død og opstandelse som afgørende for frelsen og for menighedens håb.
• Lov og nåde: Diskussioner om forholdet mellem Moseloven og den kristne frihed, særlig i relation til hedningekristne.
• Etik og menighedsordning: Råd om kirkens struktur, lederroller, samvittighedsspørgsmål og etisk opførsel i hverdagen.

Historisk betydning og moderne forskning

Paulus er en af de mest indflydelsesrige skikkelser i kristendommens tidlige historie. Hans breve var med til at forme teologien i de tidlige kirker og har haft stor betydning for senere kristen tænkning og teologi. Samtidig er Paulus også genstand for omfattende historisk og tekstkritisk forskning. Forskere diskuterer bl.a. spørgsmål om:

• Hvilke breve der er ægte pauline værker.
• Paulus' præcise syn på forholdet mellem jødedom og kristendom.
• Hans rolle i spredningen af kristendommen til ikke-jødiske befolkninger.

Afslutning og død

Traditionen siger, at Paulus led martyrdøden i Rom under kejsersk forfølgelse (ofte knyttet til Nero) omkring midten af 60'erne e.Kr. De nøjagtige historiske omstændigheder er uklare, men hans indflydelse lever videre gennem de breve, som har været centrale for kirkelærdom og kristent liv gennem århundreder.

Livet

Begyndelser

Paulus hed oprindeligt Saul (ikke at forveksle med kong Saul fra Samuelsbøgerne i Det Gamle Testamente). Han voksede op og lærte både den jødiske lov og den græske måde at diskutere tingene på. Vi bliver første gang præsenteret for Saulus i Bibelen nær slutningen af Apostlenes Gerninger 7. Den kristne bevægelse var begyndt med Jesu opstandelse og himmelfart. Saulus var stærkt imod dette, og han var glad, da han så den hellige Stefanus, den første martyr for Jesus, blive dræbt ved stening efter at have holdt en tale, der gjorde den jødiske domstol vred. Han arbejdede for den romerske regering og var med til at lede arrestationerne og drabene af mange kristne i Israel og det nærliggende område.

Senere fik Saulus besked på at tage til Damaskus for at finde og bringe kristne tilbage til Damaskus for at blive straffet. Undervejs kom Gud ned fra himlen og talte til Saulus. Bibelen fortæller om, hvad der skete på følgende måde:

På sin rejse nærmede Saul sig Damaskus. Pludselig blinkede et lys fra himlen omkring ham. Han faldt ned på jorden. Han hørte en stemme tale til ham.

"Saul! Saul!" sagde stemmen. "Hvorfor er du imod mig?"

"Hvem er du, Herre?" Saul spurgte.

"Jeg er Jesus," svarede han. "Jeg er den, som I er imod. Rejs dig nu op og gå ind i byen. Der vil du få at vide, hvad du skal gøre."

Mændene, der rejste med Saul, stod der. De var ikke i stand til at tale. De havde hørt lyden. Men de kunne ikke se nogen. Saul rejste sig op fra jorden. Han åbnede øjnene, men han kunne ikke se noget. Så førte de ham ved hånden ind i Damaskus. I tre dage var han blind. Han spiste og drak ikke noget.

- ApG 9:3-9, NIRV

Saulus bliver til Paulus

Da Saulus nåede Damaskus, blev han ført til Ananias, en af Jesu disciple, hvor han fik sit syn tilbage og blev døbt som kristen. Han brugte de næste tre år på at studere de jødiske skrifter igen for at finde forklaringer på de kristne lærdomme. Hans oplevelser ændrede hans syn på kristendommen fuldstændigt. I Apostlenes Gerninger 13:9 begynder han at blive kaldt Paulus. Det var den helleniserede udgave af navnet Saulus. Han brugte sin tidligere uddannelse til at forklare sin nye tro til andre mennesker og til at diskutere med folk, der havde en anden tro.

Han rejste rundt i Romerriget og underviste andre i kristendommen og skrev breve frem og tilbage med de kirker, som han var med til at starte. Brevene indeholder mange vigtige dele af den kristne lære og har siden været en del af det Nye Testamente i Bibelen, der ligger mellem Apostlenes Gerninger og de almindelige breve. Det vides ikke, om Paulus faktisk skrev alle disse breve, eller om andre personer kan have skrevet brevene for ham. En del af disse breve læses i messen som den anden af to læsninger, der kommer før evangeliet.

Selv om Bibelen ikke fortæller, hvordan Paulus døde, er det blevet fortalt, at Paulus blev dræbt på ordre af kejser Nero i Rom i 67 e.Kr. Han havde rettigheder som romersk borger, hvilket betød, at han kunne blive dræbt ved at få hovedet hugget af med et sværd i stedet for ved korsfæstelse.

 
Et maleri af Caravaggio til en kirke i Italien, der viser Saulus liggende ved vejkanten  


En tysk fremstillet ansigtskomposit af apostlen Paulus  

Søg efter bogstav