Karthago er en gammel bystat i det nuværende Tunesien. Den begyndte som en fønikisk koloni, ifølge traditionen grundlagt af emigranter fra Tyros omkring 814 f.Kr. På toppen af sin magt var Karthago den førende magt i Middelhavet og kontrollerede dele af Spanien, Sicilien, Nordafrika, Sardinien og de Baleariske Øer. Byen udviklede sig fra en handelsstation til et statsdannelse med en stor handelsflåde, omfattende handelsnetværk og grundlæggelsen af mange oversøiske bosættelser.
Den romerske republik ødelagde Karthago i de puniske krige i det 3. og 2. århundrede f.Kr. I de senere århundreder oprettede Rom en koloni samme sted, og det blev en vigtig by i Afrika-provinsen. Til sidst erobrede vandalerne byen og brugte den til at angribe Rom.
Oprindelse og vækst
Karthago opstod som en fønikisk handelskoloni, men voksede hurtigt til en selvstændig bystat. Ifølge den klassiske legende stiftede Dido (også kaldet Elissa) byen, og dens tidlige økonomi byggede på handel med tekstiler, glas, metalvarer og landbrugsprodukter. Befolkningen talte punisk, en lokal form af fønikisk sprog, og byen var kendt for sine havne — blandt andet det særlige, kunstigt anlagte havneområde kaldet cothon, som tjente både militære og handelsmæssige funktioner.
Politik og militær organisation
Karthago var styret af en oligarkisk elite bestående af rige handelsfamilier og en bestyrelse af ældste. De øverste embeder var to sufeter (lignende konsuler), som varetog det højeste civile og militære ansvar. Til forskel fra Rom byggede Karthago i høj grad sin magt på en stærk flåde og på lejesoldater frem for en stor national hær; derfor rekrutterede man soldater fra hele Middelhavsområdet og Nordafrika. Berømte feltherrer fra byen omfatter medlemmer af Barca-familien, især Hamilcar, Hasdrubal og Hannibal.
Økonomi, landbrug og handel
Karthago var et handels- og økonomisk centrum. Byen kontrollerede ruter for søhandel i vestlige Middelhav og var mellemstation for varer som sølv fra Spanien, elfenben, krydderier og slaver. Karthagisk landbrug var også højt udviklet; en karthaginsk agronom, Mago, skrev et omfattende værk om landbrugsmetoder, som romerne senere benyttede og delvist oversatte.
Religion og kultur
Den karthaginske religion var tæt knyttet til fønikiske/rettroittiske kulturer med guder som Baal Hammon og Tanit i centrum af kulten. Arkæologiske fund fra tophets — særlige begravelsespladser — har givet anledning til debat om ritualer, herunder omfanget af menneskeofringer. Karthago var desuden et vigtigt centrum for kunsthåndværk, møntvæsen og skriftlig kultur på punisk.
De puniske krige og Roms ødelæggelse
Karthago stod i direkte rivalisering med Rom om herredømmet i Middelhavet. Første puniske krig (264–241 f.Kr.) handlede primært om kontrol over Sicilien. Anden puniske krig (218–201 f.Kr.) er den bedst kendte, især fordi generalen Hannibal krydsede Alperne og vandt store slag mod romerne, bl.a. ved Cannae i 216 f.Kr., men til sidst blev Karthago besejret i Nordafrika ved Zama (202 f.Kr.) af Scipio Africanus. Tredje puniske krig (149–146 f.Kr.) endte med, at Rom indtog og systematisk ødelagde Karthago i 146 f.Kr.; byen blev derefter raseret og mange af indbyggerne døde eller blev solgt som slaver.
Romersk, vandalisk og byzantinsk periode
Efter ødelæggelsen genopbyggede romerne en koloni på stedet; senere, under republikken og kejserriget, voksede den romerske by Colonia Iulia Carthago til at blive hovedbyen i den romerske Afrika-provinsen, en vigtig leverandør af korn til Rom og et administrativt centrum. I 439 e.Kr. erobrede vandalerne regionen og brugte Byen som base for pirat- og plyndringstogter mod middelhavsområdet. Senere erobrede Østromerriget (Byzantinerne) området i 6. århundrede under Belisarius, men i løbet af 600–700-tallet ændrede magtbalancen sig igen i takt med de arabiske erobringer.
Arkæologi og eftermæle
Karthago efterlader righoldige spor i jordlagene: ruiner af bymure, havne, amfiteatre, termiske anlæg, residenskomplekser på Byrsa-højen og religiøse fund fra tophets. Mange genstande findes i museer, og stedet er et vigtigt arkæologisk område, der kaster lys over fønikisk-punisk civilisation og dens møde med Rom. Diskussioner om Karthagos sociale praksisser, religiøse ritualer og den nøjagtige rolle i Middelhavet fortsætter i forskningen, men byens betydning som en af oldtidens store maritime magter står klart.
- Nøgleår: traditionel grundlæggelse ca. 814 f.Kr.; ødelæggelse 146 f.Kr.; genopbygget som romersk koloni i århundrederne efter.
- Berømte navne: Dido (legendarisk grundlægger), Hamilcar Barca, Hannibal, Scipio Africanus.
- Eftermæle: Karthago symboliserer både handelsmæssig og militær magt i det antikke Middelhav og er genstand for stor historisk og arkæologisk interesse.
