Hebraisk kalender (jødiske kalender) – oversigt, datoer og helligdage

Den hebraiske kalender er en lunisolar kalender, som afhænger af både månen og solen. Månederne i den hebraiske kalender er baseret på nymånen. Samtidig skal påsken ligge om foråret. Af denne grund er årene i den hebraiske kalender baseret på solen.

Et solår (solbaseret) varer ca. 365 dage, men tolv månemåneder (månebaserede) varer kun ca. 354 dage. Derfor tilføjer den hebraiske kalender en ekstra månemåned syv gange i hver cyklus på 19 år. Denne regel gør det gennemsnitlige hebraiske kalenderår omtrent lige så langt som et solår, nemlig 365 dage.

Syvdagesugen bruges til at beregne dagen for sabbaten, hviledagen. Ugen afhænger ikke af solåret eller månemåneden. I stedet afhænger den af en optælling af syv dage, som menes at gå tilbage til oldtiden. Ugen er også en vigtig del af den hebraiske kalender.

Ifølge Anden Mosebog har jøderne brugt en lunisolarkalender, siden de forlod Egypten. Det første bud, som det jødiske folk fik som nation, var buddet om at bestemme nymånen. Meget snart derefter fik jøderne buddet om at sørge for, at påsken falder om foråret.

I Tanakh (den hebraiske bibel) er månederne normalt nummereret i stedet for navngivet. (Se tabellen nedenfor.) Kun fire måneders navne forekommer i Tanakh fra før det babyloniske eksil (se tabellen). Månedsnavnene i den moderne hebraiske kalender er taget fra månedsnavnene i den babyloniske kalender under det babyloniske eksil (6. århundrede fvt.).

I begyndelsen begyndte en ny måned, når vidner kom til Sanhedrin (højrabbinernes domstol) og vidnede om, at de havde set den nye halvmåne på himlen. Sanhedrinet besluttede også, hvornår der skulle tilføjes en ekstra måned til kalenderen, så påsken kunne holdes om foråret. (Se Metonisk cyklus.) Efter ødelæggelsen af det andet tempel i 70 e.Kr. blev det sværere for Sanhedrinet at mødes og høre vidner. Derfor etablerede Sanhedrinet en fast, regelbaseret form for kalender. Maimonides beskrev fuldt ud den moderne hebraiske kalender omkring år 1178 e.Kr.

I den moderne hebraiske kalender tælles år som Anno Mundi (latin for "verdens år"). Dette repræsenterer den traditionelle optælling af år siden verdens skabelse som beskrevet i Første Mosebog. Dette år er anno mundi 5783.

I den karaitiske jødedom

I det lille karaitiske jødiske samfund er kalenderen meget lig den samme. Karaitterne bruger dog vidner til at fastsætte datoen for den nye halvmåne. De bruger stadig bygens modning til at afgøre, om der skal tilføjes en ekstra måned til året. Af disse grunde kan den karaitiske kalender være lidt anderledes end den jødiske hovedkalender.

Dagen og ugen

I den hebraiske kalender er betydningen af dagen hentet fra den hebraiske bibel: "Og det blev aften, og det blev morgen, én dag". Fordi "aften" kommer før "morgen", begynder en dag i den hebraiske kalender om aftenen. Af mange årsager begynder dagen i den hebraiske kalender ved solnedgang. Men når det er vigtigt at sikre sig, at den foregående dag er helt overstået, begynder dagen ved mørkets frembrud.

Folk, der udskriver kalendere eller skriver kalenderprogrammer til computere, ignorerer denne regel. De behandler den hebraiske kalenderdato og den gregorianske kalenderdato, der har samme midnat, som værende den samme dag. De antager, at folk, der læser en hebraisk kalender, kender reglen om solnedgang. Når en helligdag, fødselsdag eller årsdag står i en trykt kalender, begynder den faktisk dagen før ved solnedgang.

I den hebraiske kalender er hver syvende dag shabbat, hviledagen. Ugen er den cyklus, hvor man tæller hvert sæt af syv dage ud, der slutter med sabbat. Ugen påvirkes ikke af nogen anden kalenderberegning. På hebraisk er det eneste navn for de første seks dage i ugen et tællende navn: "Første dag", "Anden dag" osv. Den eneste dag i ugen med et særligt navn er den syvende dag - sabbat. (Se tabellen ovenfor.)

Den molad

Beregningen af det hebraiske kalenderår og den hebraiske måned starter med molad. Molad er et hebraisk ord, der betyder "fødsel". Ordet henviser til "fødslen" af nymånen hver måned. Den moderne hebraiske kalender anvender en beregnet molad: den gennemsnitlige længde af cyklussen fra nymåne til nymåne over mange år. Længden af molad er 29 dage, 12 timer, 44 minutter, 3¹ ⁄₃ sekunder.

Almindelige år og skudår

Et år med 12 månemåneder ville være 354 dage langt; men et hebraisk kalenderår må være et solår - ca. 365 dage langt. Et hebraisk kalenderår skal også have enten 12 eller 13 måneder. Det er ikke tilladt at have "dele" af en måned, så en trettende måned tilføjes syv gange i hver cyklus på nitten år. Dette er en tilpasning af den ^{n 2}metoniske cyklus, en kalendercyklus, som var velkendt i oldtiden. Ifølge konventionen^{n 3} tilføjer den hebraiske kalender den ekstra måned i år 3, 6, 8, 11, 14, 17 og 19 i cyklusen.

Beregning af Rosh Hashanah for i år og næste år

De hebraiske kalendermåneder skal være månemåneder. Derfor starter beregningen af Rosh Hashanah, det jødiske nytår, med moladen for Tishrei måned. Ud fra dette punkt tillader kalenderreglerne to hovedårsager til at udsætte Rosh Hashanah med en eller flere dage:

1. Udskydelse af Rosh Hashanah, hvis tidspunktet for molad (i Jerusalem) er efter kl. 12.00. Hvis ikke denne regel var gældende, ville Rosh Hashanah være dagen før molad i dele af verden øst for Jerusalem.
2. Udskydelse af Rosh Hashanah, så den ikke begynder søndag, onsdag eller fredag. Denne regel forhindrer Yom Kippur i at ligge dagen før eller efter sabbat. Den forhindrer også Hoshana Rabba, den syvende dag i Sukkot, i at ligge på sabbat.
   Når Rosh Hashanah for dette år er beregnet, beregnes Rosh Hashanah for næste år, idet man starter med tidspunktet enten 12 eller 13 moladperioder frem i tiden.

Når datoerne for dette og næste års Rosh Hashanah er kendt, er det nemt at beregne kalenderen i mellemtiden.

Beregning af kalenderen

En molad varer lidt over 29¹ ⁄₂ dage. Da en måned skal have et helt antal dage, starter kalenderberegningen med skiftende måneder med 30 og 29 dage. Dette giver et gennemsnit på 29¹ ⁄₂ dage og en 12-måneders total på 354 dage. Fra dette punkt ændres månedslængderne på følgende måde:

• Når den ekstra måned tilføjes, er det den sjette måned (regnet fra Tisjrei), og den har altid 30 dage.
• Når antallet af dage mellem denne Rosh Hashanah og næste Rosh Hashanah er 355 dage i et almindeligt år (eller 385 dage i et skudår), er der brug for en ekstra dag. Den lægges til Heshvan (anden måned, der tæller fra Tishrei), som så har 30 dage.
• Når antallet af dage mellem denne Rosh Hashanah og næste Rosh Hashanah er 353 dage i et almindeligt år (eller 383 dage i et skudår), er der brug for en dag mindre. Den tages fra Kislev (tredje måned regnet fra Tishrei), som så har 29 dage.

(Se tabellen over måneder ovenfor.)

Kalendermåneder og den astronomiske nymåne

Den første dag i den hebraiske kalendermåned, kendt som Rosh Hodesh (

רׂאשׁ חוֹדֶש), er altid tæt på den astronomiske nymåne. Den ligger ofte ikke præcis på den astronomiske nymåne. Det er der to grunde til:

1. Kalenderberegningerne er baseret på den gennemsnitlige længde af en månens cyklus. Den faktiske længde af de enkelte månecyklusser varierer over tid.
2. Reglerne om at udskyde Rosh Hashanah (se ovenfor) skubber Rosh Hodesh væk fra den astronomiske nymåne. De mennesker, der lavede beregningerne, besluttede, at det var mindre vigtigt end andre faktorer, at Rosh Hodesh lå tæt på nymånen.