Lukasevangeliet er en bog i Bibelen. Ligesom de andre evangelier fortæller Lukasevangeliet historierne om Jesu liv og lære. Det er den tredje og længste bog i Det Nye Testamente og kommer efter Matthæusevangeliet og Markusevangeliet. Man mener, at evangeliet er skrevet af Lukas, som var ven med apostlen Paulus. Traditionelt regnes Lukas som forfatteren, og hans navn knyttes sammen med Apostlenes Gerninger, som udgør en fortsættelse af evangeliet i samme forfatterskab.

Forfatter, tidspunkt og målgruppe

Ifølge traditionen var Lukas forfatteren. Han omtales i nogle af Paulus’ breve, bl.a. som medfølgende rejsekammerat og i én passage kaldet ”den elskede læge” (ofte kædet sammen med omtalen i brevene). Læge som erhverv og forbindelsen til Paulus forklarer det tætte litterære og teologiske bånd mellem evangeliet og Apostlenes Gerninger. De fleste forskere daterer kompositionen af Lukasevangeliet til cirka 80–90 e.Kr., selvom enkelte placerer det lidt tidligere eller senere.

Lukas henvender sig især til ikke-jødiske læsere. I teksten omtaler han modtageren som ”den fremragende Theofilus” (1:3), hvilket kan være en konkret person eller en generel betegnelse for alle, der søger Guds sandhed. Evangeliet er skrevet på græsk og forsøger at give en saklig, ordnet fremstilling af Jesu liv, så læseren kan have ”vished om de ting, han er blevet undervist i”.

Opbygning og indhold

Lukasevangeliet kan opdeles i velkendte afsnit:

  • Fødselshistorie og barndom: Detaljerede fortællinger om Jesu jomfrufødsel, Bebudelsen til Maria, besøget hos Elisabeth, og hyrderne — historier som kun findes i Lukas (og i Matthæus i andre varianter).
  • Forberedelsen til tjenesten: Johannes Døberen, dåben af Jesus og Jesu fristelse i ørkenen.
  • Galilæisk tjeneste: Undervisning, helbredelser og mange lignelser, herunder flere unikke parabler.
  • Rejsen til Jerusalem: En dramaturgisk bevægelse mod centrum for konflikten mellem Jesus og de religiøse myndigheder.
  • Passion, død og opstandelse: Påskens begivenheder, dommen, korsfæstelsen, og beretninger om opstandelsen og himmelfarten.

Unikke træk og centrale temaer

Lukas har flere særpræg, som præger hans fremstilling:

  • Medfølelse med de fattige og marginaliserede: Evangeliet lægger vægt på omsorg for fattige, syge, kvinder og udstødte.
  • Vægt på kvinder: Flere fremtrædende kvindeskikkelser som Maria og Elisabeth, og særskilte helbredelses- og frelsesberetninger om kvinder. Lukas fortæller detaljer om Marias lovsang (Magnificat).
  • Universalisme: Lukas understreger, at frelsen er for alle — ikke kun for jøderne, men også for hedninge (ikke-jøder).
  • Unikke lignelser: Berømte parabler som Den barmhjertige samaritaner, Den fortabte søn (Den lokale navngivning: Den fortabte søn eller Den ubarmhjertige bror), Den rige mand og Lazarus, og den fortjente tjener findes enten kun i Lukas eller har særlige Luke-variationer.
  • Bøn og Helligåndens rolle: Bøn, lovprisning og omtalen af Helligånden er gennemgående temaer.
  • Historisk og journalistisk tone: Lukas anfører, at han har samlet beretninger systematisk og tjekket kilder for at give en ordnet fremstilling (1:1–4).

Kilder og litterære forhold

Moderne forskere mener, at Lukas brugte flere kilder: Markusevangeliet som hovedkilde, et fælles materiale kaldet Q (et hypotetisk ordnet samling af Jesu ord), og særligt lucansk materiale (ofte kaldet L) indeholdende unikke beretninger og parabler. Lukas’ stil er finere græsk end Markusevangeliets, og hans tekst viser interesse for detaljer, rækkefølge og historisk ramme.

Forholdet til Apostlenes Gerninger

Lukas skrev også Apostlenes Gerninger, som fortsætter fortællingen fra evangeliet om, hvad Jesu disciple gjorde efter hans opstandelse og himmelfart. Tilsammen udgør disse to værker en sammenhængende fremstilling af frelseshistorien fra Jesu fødsel til spredningen af den tidlige kirke.

Betydning i teologi, gudstjeneste og kultur

Lukasevangeliet har haft stor indflydelse på kristen teologi, især i forståelser af barmhjertighed, social retfærdighed og inklusion. Mange af evangeliets passager bruges i liturgi, især julens beretninger (Bebudelsen, fødslen og hyrderne). Lukas’ humanistiske fokus har også præget kristen kunst, musik og prædiken gennem århundreder.

Modtagelse og teksthistorie

Lukasevangeliet blev tidligt anerkendt som kanonisk i de fleste kristne traditioner. Teksthistorisk findes det i mange gamle manuskripter på græsk, og det er ligeledes oversat tidligt til latin, syrisk og andre sprog. Der findes varianter i enkelte teksttraditioner, men hovedindholdet er stærkt konsistent.

Sammenfattende er Lukas’s evangelium en detaljeret, medfølende og teologisk rig skildring af Jesus, rettet mod en bred, ikke-jødisk læserskare. Det fremhæver Jesu omsorg for de svage, giver nogle af de mest elskede parabler i kristendommen og danner sammen med Apostlenes Gerninger en afgørende kilde til forståelsen af kirkens begyndelse.