Bjergprædiken | en tale, som Jesus af Nazareth gav til sine tilhængere

Overbevisninger om prædikenens betydning

En af de vigtigste debatter om prædikenen er, hvordan den skal anvendes i hverdagen. Næsten alle kristne grupper har skabt deres egne måder at forstå og bruge prædikenen på i deres liv. I bogen Understanding the Sermon on the Mount Sermon opregner Harvey McArthur tolv forskellige synspunkter om prædikenen.

(1) Den absolutistiske opfattelse

Den absolutistiske opfattelse siger, at folk skal gøre præcis det, som Jesus sagde i prædikenen, hele tiden. Hvis det bringer en person i fare, så er det, hvad personen har brug for for at blive frelst.

Blandt de personer, der troede på dette, var:

• Sankt Frans af Assisi
• Dietrich Bonhoeffer
• Leo Tolstoj (da han var ældre)

Blandt de kirker, der tror på dette synspunkt, kan nævnes:

• De orientalske ortodokse kirker
• De tidlige anabaptister
• Moderne anabaptistiske grupper, som mennonitterne og hutteritterne

(2) Ændre teksten

I oldtiden ændrede man teksten til prædikenen for at gøre den mere populær. For eksempel blev Matthæus 5:22 i Bibelen ændret fra "[Enhver,] der er vred på sin broder, skal risikere at blive dømt" til "[Enhver,] der er vred på sin broder uden grund, skal risikere at blive dømt".

I de seneste århundreder har det været mere almindeligt at ændre ordene i prædikenen og fjerne de dele, som folk ville have svært ved at acceptere.

Næsten alle større kristne forfattere har på et tidspunkt foretaget sådanne ændringer.

Dette synspunkt støttes ikke af nogen specifik kristen trosretning.

(3) Den overdrevne opfattelse

En af de mest almindelige synspunkter er den overdrevne synsvinkel. Den siger, at Jesus brugte hyperbole (hvilket betyder, at han overdrev) i dele af prædikenen. Folk, der mener dette, mener, at Jesu lære skal gøres mere realistisk, hvis den skal bruges i den virkelige verden.

De fleste er enige om, at der er nogle overdrivelser i prædikenen, men de diskuterer, hvilke dele der er overdrivelser.

(4) De generelle principper

Det generelle principielle synspunkt siger, at Jesus ikke gav instruktioner (fortalte folk præcis, hvordan de skulle handle). I stedet gav han eksempler på, hvordan man bør opføre sig.

(5) Synspunktet om dobbeltmoral

Den dobbelte standard siger, at en del af Jesu lære er generelle ideer om, hvordan man skal handle, og andre er instruktioner. For at blive frelst skal de fleste mennesker blot følge de generelle idéer om, hvordan de skal handle. Kun et lille antal hellige mennesker, som f.eks. præster og munke, skal følge instruktionerne.

Blandt dem, der troede på dette synspunkt, var:

• Augustine (han skabte den dobbelte standard)
• Thomas af Aquinas (som senere ændrede synspunktet om dobbeltmoral)
• Geoffrey Chaucer (han brugte dette synspunkt i sin bog Canterbury Tales (Wife of Bath's Prologue, v. 117-118)

Den romersk-katolske kirke tror på dobbeltmoralen.

(6) Synspunktet om de to riger

Martin Luther troede ikke på de katolske idéer om prædikenen. Han skabte synet på de to riger. Luther delte verden op i to riger eller dele: den religiøse verden og den verdslige (ikke-religiøse) verden. Han mente, at prædikenen kun gjaldt for den religiøse del af livet. I den daglige verden kunne folk være nødt til at gøre ting, som prædikenen sagde, at de ikke skulle gøre. I sit verdslige arbejde kunne en dommer f.eks. være nødt til at straffe en forbryder i stedet for at tilgive ham. Som religiøs mand bør dommeren dog stadig have medlidenhed med det, der sker med forbryderen.

(7) Analogien i skriftsynet

Den skriftanaloge opfattelse siger, at da Det Nye Testamente blev skrevet, blev dele af prædikenen ændret. Jesus sagde f.eks., at det var forkert at aflægge en ed. Men i Det Nye Testamente bruger Paulus edsaflæggelser mindst to gange.

(8) Synspunktet om holdninger, ikke handlinger

Holdninger, ikke handlinger, siger, at Jesus i prædikenen kun fortalte folk, hvad han selv ville gøre. Han fortalte ikke andre mennesker, hvad de skulle gøre for at være gode kristne.

Wilhelm Hermann skabte denne opfattelse i det nittende århundrede.

(9) Det foreløbige etiske synspunkt

Den [wikt:interim interim] etiske opfattelse siger, at da Jesus holdt prædikenen, troede han, at verden ville gå under meget snart. Derfor var hans lære kun beregnet til den korte tid.

Albert Schweitzer skabte dette synspunkt.

(10) Den ubetingede guddommelige vilje se

Den ubetingede guddommelige vilje siger, at Jesus mente, at folk skulle gøre præcis, hvad han sagde, og følge den etik, han talte om i prædikenen. Men med den måde, verden er på nu, kan folk ikke gøre det. Folk forsøger at følge etikken fra prædikenen, men de vil altid fejle. Dette vil ændre sig, når himmeriges rige kommer tilbage til verden. På det tidspunkt vil alle være i stand til at leve på den måde, som Gud ønsker.

Martin Sibelius, en tysk filosof, skabte denne opfattelse i det tyvende århundrede.

(11) Synspunktet om omvendelse

Omvendelsesholdningen siger, at Jesus vidste, at folk ikke ville være i stand til at følge hans lære. Folk ville forsøge at følge dem, men det ville mislykkes. Dette ville lære dem at omvende sig. På denne måde ville folk komme til at tro på evangeliet.

(12) Dispensationalisme

Dispensationalismen opdeler menneskehedens historie i forskellige grupper. Dette synspunkt siger, at vi i dag lever i en tid, hvor vi ikke kan leve op til prædikenens lære. Men på et tidspunkt i fremtiden vil vi være i stand til det. Når den tid kommer, vil folk være nødt til at følge prædikenens lære for at opnå frelse.

Andre synspunkter

E. Earle Ellis, der er professor i teologi, siger, at Jesus i prædikenen beder de troende om at leve på en måde, som vil være normal i Guds fremtidige kongerige. Som Ellis siger, skal vi tale Jesu ord, tænke hans tanker og gøre hans gerninger. Da dette vil være etikken i det fremtidige Guds rige, bør folk leve deres liv på en måde, der vil hjælpe dem til at være klar til at leve i Guds rige.

I en bog med titlen Hiram Key skriver Christopher Knight og Robert Lomas, at bjergprædikenen aldrig fandt sted. Knight mener, at Matthæus "satte alle mulige passager sammen, som om de var blevet sagt den ene efter den anden til en menneskemængde på en bjergtop". Han mener, at "læren blev indskrevet i denne ene 'lejlighed' for at undgå at afbryde den overordnede histories flow".