Pest af Justinian
Justinians pest var en pandemi i det byzantinske rige i årene 541-542. Det var den første registrerede pestpandemi. Det anslås, at Justinians pest dræbte op mod 100 millioner mennesker i hele verden, fordi den vendte tilbage ca. hvert tolvte år indtil 770, hvor den stoppede i ca. 500 år.
Den fik Europas befolkning til at falde med ca. 50 % mellem 541 og 700. Det kan også have bidraget til de muslimske erobringers succes. Dens sociale og kulturelle konsekvenser kan sammenlignes med den sorte død.
Oprindelse og virkning
Pesten kan være kommet fra Etiopien eller Egypten, og den blev til sidst båret nordpå til den store by Konstantinopel. Skibe med korn, som byen importerede, havde mange rotter, som bar pesten.
Da pesten var på sit højeste, dræbte den 10.000 mennesker i Konstantinopel hver dag. Den dræbte i sidste ende 40 % af byens befolkning. I alt døde omkring 25 millioner mennesker på grund af pesten. Den siges at have bidraget til det byzantinske riges fald, fordi den dræbte bønder og forårsagede hungersnød. Imperiet var afhængig af skattepenge, og pesten dræbte mange skatteydere.
