John Wycliffe — engelsk teolog, bibeloversætter og tidlig reformator

John Wycliffe — engelsk teolog og tidlig reformator, kendt for at oversætte Bibelen til engelsk. Læs om hans kamp for skriftenes autoritet og varige indflydelse.

John Wycliffe (levede fra ca. 1320 til 1384 i England) var en engelsk teolog. Han var en af de første til at oversætte den kristne bibel til almindeligt engelsk. Den er generelt kendt som "Wyclifes Bibel". Et missionsselskab, der bærer hans navn (Wycliffe Bible Translators), fortsætter med at oversætte skrifterne til sprog over hele verden.

Wycliffe menes født omkring 1320; præcise fødested og -forhold er uklare, men han kom fra en familie i en lavere social klasse. Trods beskedne kår fik han en akademisk uddannelse og blev en kendt lærer og skribent. Han studerede og underviste ved Oxford University, opnåede en kandidatgrad i kunst og blev i 1361 master på Balliol College i Oxford. Senere fik han tildelt et sogn i Lincolnshire, og han var i en årrække sognepræst (bl.a. i Lutterworth) samtidig med sit arbejde i akademiske og kirkelige kredse. Hans stilling ved Oxford og forbindelse til indflydelsesrige beskyttere betød, at han i perioder kunne arbejde relativt uhindret med sine skrifter.

Teologi og kritik af kirken

Wycliffe skrev, at pavens krav på tidsmæssig magt ikke havde noget grundlag i skrifterne, og at skrifterne alene burde være standarden for kristen tro og praksis. Denne holdning placerer ham som en tidlig fortaler for, hvad man senere har kaldt »skriftemetoden« (skrifterne alene) — en tanke, der senere blev central i den protestantiske reformation. Han kritiserede især kirkens store rigdom og gejstlighedens magt, og han mente, at kirkelig autoritet kun var legitim, når den var baseret på Guds ord og på gejstlighedens moralske liv.

Wycliffe stillede også spørgsmål ved nogle bestemmelser i kirkens læresætninger, bl.a. hvordan nadveren skulle forstås — hans syn på nadverens natur adskilte sig fra den officielle lære, og dette bidrog til modstand fra kirkens ledelse. Samlet gjorde hans skrifter og prædikener ham til en af de mest markante kritikere af senmiddelalderens engelske kirke.

Bibeloversættelse og skrifter

Wycliffe opfordrede kirken til at hjælpe verdens syndere ved at leve et liv i fattigdom, men ikke alle var enige i hans tanker og idéer. I nogle af sine sene skrifter skrev han, at Bibelen var den kristne religions autoritet, ikke kirkens. I 1382 hjalp Wycliffes tilhængere, lollarderne, ham med at oversætte Bibelen. Tidlige medlemmer af de kristne kirker kaldte ham den første store reformator.

Wycliffe og hans kreds fremhævede, at almindelige mennesker skulle kunne læse Bibelen på deres eget sprog. Den oversættelse, der traditionelt kaldes Wyclifes Bibel, er en tidlig middelengelsk gengivelse af de bibelske tekster, hovedsagelig oversat fra den latinske Vulgata. Der er debat blandt historikere om, hvor meget af oversættelsen Wycliffe selv stod for, men hans idéer og tilhængeres arbejde var afgørende for, at engelsktalende fik adgang til Skriften uden om præsternes monopol.

Ud over oversættelsesarbejdet skrev Wycliffe en række teologiske traktater og breve. Nogle af hans vigtigste værker omhandler kirkens rolle og ejerskab, blandt andet skrifter ofte omtalt under latinske titler som De ecclesia og De dominio, hvor han behandler spørgsmål om kirkelig autoritet og »herredømmet« (dominion) i et religiøst og moralsk perspektiv.

Lollarderbevægelsen og modstand

Wycliffes tilhængere, kaldet lollarderne, spredte hans ideer blandt både lægfolk og enkelte gejstlige. Lollarderne krævede en mere folkelig og moralsk præget kirke, adgang til Bibelen på modersmålet og reformer af gejstlighedens materielle privilegier. Bevægelsen mødte skarp modstand fra kirkens ledelse, og til tider blev dens medlemmer forfulgt, suspenderet eller straffet.

Eftermæle og reaktioner

Wycliffe regnes ofte som en »forløber« for den senere protestantiske reformation; hans kritik af pavestanden, krav om Bibelens højeste autoritet og vægt på personlig trosadgang lagde intellektuelle spor, der bl.a. influerede bevægelser på kontinentet, herunder Jan Hus i Böhmen.

Efter hans død fortsatte diskussionerne om hans lære. I 1415 fordømte Konsilet i Konstanz en række af Wycliffes teser, og senere blev nogle af hans doktriner erklæret kætterske. I 1428 blev hans jordiske rester ifølge samtidige kilder gravet op og brændt, og asken spredt — et symbolsk udtryk for kirkens officielle afstandtagen fra hans lære. Alligevel levede mange af hans idéer videre i reformbevægelsen og i de reformatoriske strømninger, der kom i det følgende århundrede.

Betydning i dag

John Wycliffe huskes især for sit arbejde med at gøre Bibelen tilgængelig på folkesproget og for sin tidlige kritik af kirkelig magt og rigdom. Hans navn er bevaret i nutidige organisationer, f.eks. Wycliffe Bible Translators, som fortsætter arbejdet med bibeloversættelse til mange sprog. Hans indflydelse på kirkehistorien ligger i kombinationen af teologisk argumentation, skriftlig produktion og en praktisk indsats for at bringe Skriften nærmere almindelige mennesker.

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvem var John Wycliffe?

Spørgsmål: Hvilken social klasse kom John Wycliffe fra?

Spørgsmål: Hvor gik John Wycliffe på universitetet?

Spørgsmål: Hvilken stilling havde han på Balliol College, Oxford?

Spørgsmål: Hvad skrev Wycliffe om pavelige krav på tidsmæssig magt?

Spørgsmål: Hvordan opfattede nogle medlemmer af de tidlige kristne kirker ham?

Søg efter bogstav