Latin: Sprog, historie og kirkens rolle
Opdag latins sprog, historie og kirkens centrale rolle — fra Romerriget til Vatikanets liturgi. Læs om udvikling, vulgærlatin og religiøse traditioner.
Latin er et italisk sprog fra den indoeuropæiske sprogstamme, som udviklede sig i det gamle Rom og omegn. Der er fundet korte latinske tekster fra omkring det 5. århundrede f.Kr. og længere tekster fra omkring det 3. århundrede f.Kr. Sproget udviklede sig gennem flere historiske faser — fra det, man kalder oldlatin, over klassisk latin til senlatin, middelalderlatin og renæssancens eller ny-latinske perioder — og hver fase har sine karakteristika i både form og brug.
Historisk udvikling og udbredelse
Klassisk latin blev fremhævet og standardiseret i det 1. århundrede f.Kr. gennem forfattere som Cicero og Vergil. I antikkens Rom var latin det officielle sprog i Romerriget og bredte sig derfor over store dele af Europa og Nordafrika. I den vestlige del af Middelhavsområdet var latin ofte brugt i administration, ret og litteratur. Samtidig eksisterede en talt, uformel form — vulgærlatin — som varierede regionalt og gradvist udviklede sig til de nutidige romanske sprog (italienskt, fransk, spansk, portugisisk, rumænsk m.fl.).
Klassisk latin, middelalderlatin og renæssance
Efter Romerrigets fald bevarede klostre, universiteter og administration latin som skriftsprog. I middelalderen var latin det vigtigste sprog for lærdom, kirkelige tekster, diplomatiske dokumenter og videnskab på tværs af Europa. Humanister i renæssancen søgte at genskabe den klassiske norm og udviklede det, man kalder ny-latin eller neo-latin, som blev brugt i videnskabelige værker og litteratur i århundreder frem.
Kirkens rolle og nutidig brug
Latin var meget vigtigt for kristendommen i mange århundreder. Det tales stadig i dag under visse religiøse aktiviteter. Det er et officielt sprog i Vatikanet, hvor paven står i spidsen for den romersk-katolske kirke. Folk i Vatikanet taler nogle gange til hinanden på latin (hvis de har forskellige modersmål). Messen i den katolske kirke kan foregå helt på latin. Dette er messen i den romerske ritus (ekstraordinær form).
Udover den traditionelle (tridentinske) latinske messe findes der også moderne liturgiske tekster på latin i den såkaldte ny-liturgi, og latinsk terminologi anvendes stadig i kanonisk ret, pavelige dokumenter og i internationale religiøse sammenhænge. Der er desuden en særlig form for ecclesiastical Latin (kirkelig udtale og ortografi), som adskiller sig fra den klassiske udtale.
Latin i videnskab, jura og kultur
Latin har haft og har fortsat stor indflydelse i fagområder som jura, medicin, naturvidenskab og filosofi. Mange fagudtryk, juridiske termer og artsnavne i binomial nomenklatur er latinske eller latiniske. I vestlig kultur er latinske mottoer, citater fra klassiske forfattere og formuleringer i akademiske sammenhænge stadig almindelige.
Middelalderlige manuskripter og bevarelse
Efter Romerrigets sammenbrud var det ofte munke i klostre, der kopierede og bevarede klassiske værker — såvel som kirkelige tekster — hvilket sikrede latinens overlevelse som skriftsprog. Universitetssystemet i Europa videreførte latin som undervisningssprog i århundreder; mange tidlige afhandlinger, lærebøger og videnskabelige tekster blev skrevet på latin.
Sprogets struktur og læring
Latin er et bøjningssprog med seks kasus (nominativ, genitiv, dativ, akkusativ, ablativ og vokativ) i substantivers og pronominers system samt flere konjugationer i verberne, tempusformer og modus. Grammatikken er systematisk, hvilket gør sproget velegnet til analyse og forståelse af sproglige strukturer — en af grundene til, at latin traditionelt har været brugt i sprogundervisning og filologi.
Moderne bevægelser og ressourcer
Der findes i dag aktive fællesskaber, kurser og konferencer for dem, der taler eller studerer latin som levende sprog. Lærebøger som 'Lingua Latina per se Illustrata' og organisationer, der fremmer talet latin, har gjort det lettere at lære at læse og tale sproget. Latin undervises fortsat på universiteter og i visse gymnasiale linjer, og der findes mange digitale ressourcer til både begyndere og viderekomne.
Selvom latin ikke længere er et dagligt talesprog for en folkestamme, er dets arv tydelig i vestlige sprog, juridiske og videnskabelige traditioner samt i kirkens liturgi og i det intellektuelle liv. At lære latin giver adgang til en stor mængde klassisk litteratur, historiske kilder og forståelse af mange moderne fagtermer.
Nuværende brug
Latin kaldes et dødt sprog, fordi ingen længere taler latin som første sprog. Selv om det er et dødt sprog, er det ikke et uddødt sprog, fordi det stadig bruges i dagligdagen af nogle mennesker. Faktisk er der stadig mange, der studerer det i skolen. Latin er stadig nyttigt, fordi det viser, hvordan samfundet fungerer. Hvis man kender latin, er det lettere at lære de romanske sprog.
Folk læser stadig latinske klassikere som Vergils digte, Cæsars erindringer og Ciceros taler. Latin bruges også i vid udstrækning som internationalt hjælpesprog, især i den katolske kirke og af biologer, når de beskriver og navngiver nye arter.
Latin bruges stadig i taksonomien til at give videnskabelige navne til arter og grupper af arter af levende væsener. Nogle af de termer, der anvendes i lægevidenskaben til at benævne kropsdele (f.eks. knogler) og navne på visse sygdomme, er også skrevet på latin.
Varieteter
Der findes tre typer latin: klassisk latin, vulgærlatin og kirkelatin. Klassisk latin blev brugt af de veluddannede romere og studeres stadig rundt om i verden. Vulgærlatin var den mere almindeligt talte variant, der blev brugt af de almindelige romere og blev lært af de folk, som romerne havde erobret. Kirkelig latin er almindeligt i italienske skoler og bruges stadig af den romersk-katolske kirke.
Latin var engang det vigtigste sprog i det meste af Europa i middelalderen. Det blev undervist i mange europæiske skoler, og alle universiteter brugte latin som undervisningssprog. Latin begyndte at miste sin betydning i forbindelse med reformationen, men det blev stadig ofte brugt af forfattere af videnskabelige bøger og leksika. Indtil omkring 1900 accepterede mange universiteter afhandlinger skrevet på latin.
Efterhånden som folk fra andre regioner i Europa lærte vulgærlatin under de romerske erobringer, udviklede hver region sit eget sprog, en forenklet form af latin. Disse sprog kaldes romanske sprog, og de tales stadig i dag. De fem romanske sprog med det største antal talere er spansk, fransk, portugisisk, italiensk og rumænsk. De romanske sprog ligner hinanden meget, og talere af et romansk sprog kan forstå mange ord og sætninger (både i tekster og i talte samtaler) fra et andet romansk sprog. F.eks. kan portugisisksprogede personer ofte forstå spansk. Man kan sige, at de romanske sprog er moderne dialekter af latin.
Grammatik
Latin har en lignende bøjningsstruktur som oldgræsk, men har et andet alfabet.
Latin har syv forskellige kasus for navneord: nominativ, vokativ, akkusativ, genitiv, dativ, ablativ og lokativ. Vokativ kasus er næsten altid det samme som nominativ kasus; men hvis nominativ ender på -us, ændres det til -e, og hvis nominativ ender på -ius, ændres det til -i. Lokativ har samme form som dativ. Latinske navneord deklineres eller ændres alt efter, hvordan de bruges i sætningen. Et navneord kan deklineres på fem forskellige måder. Disse måder kaldes deklinationer. Deklinationerne er nummereret fra 1 til 5 (første deklination, anden deklination osv.), og de har hver især forskellige endelser, der identificerer navneordets deklination. Når et navneord deklineres, laves der tolv former, to for hver af navneordstilfældene (lokativ er udeladt).
Noget lignende gøres med verber, som kaldes bøjning. Når et verbum bøjes, dannes der seks former. Der er fem faktorer, der kan ændre et verbum: person, tal, tid, stemme og stemning. I alt er der 120 mulige former latinske verber.
På denne plakette står der på latin: "I året 1883 efter middagstid i den anden og tredje time, har kejser Frans Josef med et selskab af mennesker nedladt sig til at ære dette bibliotek med sin tilstedeværelse."
Skrivning af latin
Før i tiden skrev man latin på voksplader. Der var ikke meget plads, og derfor blev ord skrevet sammen uden mellemrum mellem ordene. Nogle gange blev der brugt papyrus, men det var dyrt. Tegnsætning var en gammel idé, men kom først senere til latin. Små bogstaver (små bogstaver) er en relativt moderne opfindelse. Det romerske alfabet er afledt af det etruskiske sprog.
Følgende er indledningen til Ovids Metamorfoser (bog 1, linje 89-100); den beskriver den gyldne tidsalder.
| Gammel skrift | Moderne skrivning |
| AVREA-PRIMA-SATA-EST-ÆTAS-QVAE-VINDICE-NVLLO SPONTE-SVA-SINE-LEGE-FIDEM-RECTVMQVE-COLEBAT | Aurea prima sata est aetas, quae vindice nullo, sponte sua, sine lege fidem rectumque colebat. |
| Engelsk oversættelse | |
| Dette var den gyldne tidsalder, som uden tvang og uden love spontant fostrede det gode og sande. Der var ingen frygt eller straf: der var ingen truende ord, der skulle læses op, som var indgraveret i bronze, ingen skare af undersåtter, der frygtede dommerens ansigt, de levede trygt og uden beskyttelse. Ingen fyrretræer, der blev fældet i bjergene, havde endnu nået de strømmende bølger for at rejse til andre lande: menneskene kendte kun deres egne kyster. Der var ingen stejle grøfter, der omgav byerne, ingen lige krigstrompeter, ingen snoede horn, ingen sværd og hjelme. Uden brug af hære levede menneskene deres liv i blid fred og sikkerhed. | |
Lapis Niger er en stele fra det 6. eller 5. århundrede f.Kr. Den bærer en af de ældste kendte latinske indskrifter.
Efter Romerrigets fald
Efter Romerrigets fald brugte mange mennesker stadig latin. Lærde som Thomas Aquinas, Petrarca, Erasmus, Luther, Kopernikus, Descartes og Newton skrev på latin. Hugo Grotius udgav f.eks. sin De jure belli ac pacis (Om krigsret og fred) i 1625, som er et af grundlagene for folkeretten.
Titelblad til Carolus Linnés hovedværk, udgivet i 1798. Dette værk er grundlaget for den moderne taxonomi. Det er skrevet på latin
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvilket sprog blev brugt i det gamle Rom?
Svar: Latin var det sprog, der blev brugt i det gamle Rom.
Q: Hvornår opstod korte latinske tekster for første gang?
A: Korte latinske tekster dukkede først op omkring det 5. århundrede f.Kr.
Spørgsmål: Hvilken type latin blev brugt i det 1. århundrede f.Kr.?
Svar: I det første århundrede f.Kr. blev der brugt klassisk latin.
Spørgsmål: Hvor blev latin talt i stor stil?
Svar: Latin var meget udbredt i den vestlige del af Middelhavsområdet.
Spørgsmål: Hvordan udviklede de romanske sprog sig fra latin?
Svar: De romanske sprog udviklede sig fra vulgærlatin, som er en uformel udgave af det talte latin.
Spørgsmål: Hvorfor er latin stadig vigtigt for kristendommen i dag? Svar: Latin er stadig vigtigt for kristendommen i dag, fordi det stadig tales under visse religiøse aktiviteter, og fordi det er et officielt sprog i Vatikanet, hvor paven leder den romersk-katolske kirke. Den katolske kirkes messe kan også foregå udelukkende på latin (messen i romersk ritual).
Søge