Latin er et italisk sprog fra den indoeuropæiske sprogstamme, som udviklede sig i det gamle Rom og omegn. Der er fundet korte latinske tekster fra omkring det 5. århundrede f.Kr. og længere tekster fra omkring det 3. århundrede f.Kr. Sproget udviklede sig gennem flere historiske faser — fra det, man kalder oldlatin, over klassisk latin til senlatin, middelalderlatin og renæssancens eller ny-latinske perioder — og hver fase har sine karakteristika i både form og brug.
Historisk udvikling og udbredelse
Klassisk latin blev fremhævet og standardiseret i det 1. århundrede f.Kr. gennem forfattere som Cicero og Vergil. I antikkens Rom var latin det officielle sprog i Romerriget og bredte sig derfor over store dele af Europa og Nordafrika. I den vestlige del af Middelhavsområdet var latin ofte brugt i administration, ret og litteratur. Samtidig eksisterede en talt, uformel form — vulgærlatin — som varierede regionalt og gradvist udviklede sig til de nutidige romanske sprog (italienskt, fransk, spansk, portugisisk, rumænsk m.fl.).
Klassisk latin, middelalderlatin og renæssance
Efter Romerrigets fald bevarede klostre, universiteter og administration latin som skriftsprog. I middelalderen var latin det vigtigste sprog for lærdom, kirkelige tekster, diplomatiske dokumenter og videnskab på tværs af Europa. Humanister i renæssancen søgte at genskabe den klassiske norm og udviklede det, man kalder ny-latin eller neo-latin, som blev brugt i videnskabelige værker og litteratur i århundreder frem.
Kirkens rolle og nutidig brug
Latin var meget vigtigt for kristendommen i mange århundreder. Det tales stadig i dag under visse religiøse aktiviteter. Det er et officielt sprog i Vatikanet, hvor paven står i spidsen for den romersk-katolske kirke. Folk i Vatikanet taler nogle gange til hinanden på latin (hvis de har forskellige modersmål). Messen i den katolske kirke kan foregå helt på latin. Dette er messen i den romerske ritus (ekstraordinær form).
Udover den traditionelle (tridentinske) latinske messe findes der også moderne liturgiske tekster på latin i den såkaldte ny-liturgi, og latinsk terminologi anvendes stadig i kanonisk ret, pavelige dokumenter og i internationale religiøse sammenhænge. Der er desuden en særlig form for ecclesiastical Latin (kirkelig udtale og ortografi), som adskiller sig fra den klassiske udtale.
Latin i videnskab, jura og kultur
Latin har haft og har fortsat stor indflydelse i fagområder som jura, medicin, naturvidenskab og filosofi. Mange fagudtryk, juridiske termer og artsnavne i binomial nomenklatur er latinske eller latiniske. I vestlig kultur er latinske mottoer, citater fra klassiske forfattere og formuleringer i akademiske sammenhænge stadig almindelige.
Middelalderlige manuskripter og bevarelse
Efter Romerrigets sammenbrud var det ofte munke i klostre, der kopierede og bevarede klassiske værker — såvel som kirkelige tekster — hvilket sikrede latinens overlevelse som skriftsprog. Universitetssystemet i Europa videreførte latin som undervisningssprog i århundreder; mange tidlige afhandlinger, lærebøger og videnskabelige tekster blev skrevet på latin.
Sprogets struktur og læring
Latin er et bøjningssprog med seks kasus (nominativ, genitiv, dativ, akkusativ, ablativ og vokativ) i substantivers og pronominers system samt flere konjugationer i verberne, tempusformer og modus. Grammatikken er systematisk, hvilket gør sproget velegnet til analyse og forståelse af sproglige strukturer — en af grundene til, at latin traditionelt har været brugt i sprogundervisning og filologi.
Moderne bevægelser og ressourcer
Der findes i dag aktive fællesskaber, kurser og konferencer for dem, der taler eller studerer latin som levende sprog. Lærebøger som 'Lingua Latina per se Illustrata' og organisationer, der fremmer talet latin, har gjort det lettere at lære at læse og tale sproget. Latin undervises fortsat på universiteter og i visse gymnasiale linjer, og der findes mange digitale ressourcer til både begyndere og viderekomne.
Selvom latin ikke længere er et dagligt talesprog for en folkestamme, er dets arv tydelig i vestlige sprog, juridiske og videnskabelige traditioner samt i kirkens liturgi og i det intellektuelle liv. At lære latin giver adgang til en stor mængde klassisk litteratur, historiske kilder og forståelse af mange moderne fagtermer.
