De femoghalvfems teser om afladens magt, almindeligvis kendt som De femoghalvfems teser, blev skrevet af Martin Luther. Teserne var en samling kortfattede påstande og spørgsmål, som udfordrede den katolske kirkes praksis med at sælge afladsbreve — dokumenter, som lovede nedsættelse af straf for synder i dette liv eller efter døden.
Baggrund
Luther var professor i teologi ved universitetet i Wittenberg. I begyndelsen af 1500-tallet var afladshandelen, især som markedsføres af sælgere som Johann Tetzel, et udbredt fænomen. Afladene blev ofte knyttet til indsamlinger til store byggeprojekter, bl.a. til Peterskirken i Rom, og skabte stor økonomisk gevinst for kirkelige ordener og bispedømmer.
Indhold og formål
Luthers teser angreb først og fremmest den måde, afladsbrevene blev solgt og opfattet på — han ønskede at gentænke forholdet mellem anger, bod og Guds tilgivelse. Teserne argumenterede for, at ægte bod og omvendelse ikke kunne købes for penge, og de satte spørgsmålstegn ved kirkens påstande om, at afladsbrev kunne fritage for straf i skærsilden. Teserne var formuleret som korte, polemiske påstande og spørgsmål; de var tænkt som et grundlag for debat blandt teologer.
Den 31. oktober 1517 og spredningen
Den 31. oktober 1517 henvendte Luther sig til de kirkelige myndigheder med sin indtrængende opfordring til reformer. På denne dag overrakte han dem sine teser. Da biskopperne ikke reagerede, rundsendte Luther sine teser privat. Teserne spredte sig hurtigt og blev trykt i Nürnberg, Leipzig og Basel — en udbredelse, der var muliggjort af den nyligt udbredte bogtrykkerkunst. Teksten blev hurtigt oversat og læst både på latin og folkesprog, hvilket gjorde budskabet tilgængeligt for en langt bredere offentlighed.
Betydning og eftervirkninger
- Luthers kritik udviklede sig hurtigt fra et konkret angreb på afladspraksis til en mere gennemgribende teologisk kritik af kirkens autoritet. I hans efterfølgende værker fremhævede han doktriner som solus Christus (kun Kristus) og sola fide (troen alene) som centrale for frelsen.
- Tesernes udbredelse var en afgørende katalysator for den protestantiske reformation (protestantiske reformation), som førte til oprettelsen af nye kirkesamfund og omfattende religiøse, politiske og kulturelle omvæltninger i Europa.
- Som reaktion på Luthers protest udstedte paven i 1520 pavens buller, og Luther blev ekskommunikeret i 1521 efter at have nægtet at tilbagekalde sine skrifter ved rigsdagen i Worms (Diet of Worms).
Debatten om at sømme teserne op
En langvarig tradition siger, at Luther den 31. oktober 1517 sømmede sine teser fast på slotskirken i Wittenberg for at indkalde til akademisk diskussion. Denne begivenhed er blevet symbolsk markeret som begyndelsen på reformationen og fejres derfor som reformationsdagen. Senest rapporterede medierne i februar 2007, at en håndskrevet note fra Luthers sekretær Georg Rörer, der blev fundet i universitetsbiblioteket i Jena, tilsyneladende bekræftede den traditionelle beretning om, at Luther sømmede teserne fast til døren. I februar 2007 var dette nye fund endnu ikke blevet vurderet af forskere. Efterfølgende forskning og historisk debat har fortsat diskussionen: nogle historikere accepterer Rörers notat som støtte for traditionen, mens andre peger på, at praksis med at opslå disputatsedler på kirke- eller universitetsdøre var almindelig, og at den nøjagtige form for Luthers handling derfor kan være vanskelig at bevise entydigt.
Hvorfor det stadig er vigtigt
De femoghalvfems teser markerer et vendepunkt i vestlig religiøs historie. Udover at udløse en bevægelse, som ændrede kirkestrukturer og teologiske prioriteringer, illustrerer teserne også, hvordan ny teknologi (trykpressen) og voksende læsefærdigheder kunne transformere idéers rækkevidde. Diskussionerne, der fulgte, handlede ikke kun om afladsbreve, men om autoritet, samvittighed og forholdet mellem individet og kirken — temaer, der stadig studeres og debatteres i dag.

