Påsken, også kaldet opstandelsesdag og Pascha, er en kristen helligdag, hvor man fejrer Jesu Kristi genkomst fra de døde. For troende kristne er påsken den helligste tid på året og kulminationen på fastetiden (fasten). Mange mennesker, som ikke er troende, fejrer påsken som en kulturel eller familiebundet højtid med fridage, sammenkomster og særlige madtraditioner.

Hvornår falder påsken?

Påsken er en flytbar fest — den falder ikke på samme dato hvert år. Den beregnes som den første søndag efter den første fuldmåne, som indtræffer på eller efter den 21. marts. Det betyder, at påsken altid ligger i marts eller april og tidligst kan falde den 22. marts og senest den 25. april.

Forklaringen bygger på en kirkelig (ecclesiastisk) regel, hvor man regner med en fastlagt forårsjævndøgn den 21. marts og en kirkelig fuldmåne. Vestlige kirker, som den romersk-katolske kirke, bruger den gregorianske kalender, mens østlige kirker, som den østlige ortodokse kirke, følger den julianske kalender. På grund af forskellen mellem de to kalendere kan datoerne for påsken afvige mellem vestlige og østlige kirker, selv om selve beregningsreglen er den samme. I 2015 faldt påsken eksempelvis den 5. april for både den gregorianske og den julianske beregning; andre år kan datoerne adskille sig.

Oprindelse og navn

Selve ordet "påske" har rødder i ældre, førkristne traditioner og i den jødiske påskehøjtid. Ifølge etymologien kommer navnet fra Eastra, navnet på en gamle tyske forårsgudinde, hvis fest fandt sted ved forårsjævndøgn. Det franske ord for påske, Pâcques, stammer fra det græske ord for påsken, som igen er forbundet med den jødiske højtid Pesach (Passover) — en begivenhed, som historisk ligger omtrent samtidig på året og som omtales i Det Nye Testamente i forbindelse med Jesu korsfæstelse og opstandelse.

Helligdagene i påsken (Kort)

  • Palmesøndag: markerer Jesu indtog i Jerusalem.
  • Skærtorsdag: mindes nadveren og Jesu sidste måltid med disciplene.
  • Langfredag: mindes Jesu lidelse og død på korset.
  • Påskedag: fejring af Jesu opstandelse — kirkernes vigtigste gudstjeneste.
  • 2. påskedag: fortsat helligdag i mange lande med afslapning og familieaktiviteter.

Traditioner og symboler

Påsken har både religiøse ritualer og folkelige traditioner. Eksempler:

  • Kirkelige handlinger: gudstjenester, påskemusik (pasjons- og opstandelsesmusik), påskelys og påskevandringer.
  • Mad og måltider: i mange lande er påskefrokost en vigtig tradition — i Danmark typisk med sild, rugbrød, æg, kødretter og snaps. Lam er også et klassisk påskesymbol og serveres ofte ved påskemåltidet.
  • Æg: æg symboliserer nyt liv og opstandelse. Man farver, maler og giver æg, og chokoladeæg er populære gaver til børn.
  • Pynt og forårssymbolet: påskeliljer, gult pynt, kyllinger og harer er almindelig dekorering, der markerer forårets komme.
  • Kulturelle skikke: i Danmark sender børn ofte gækkebrev (humoristiske påskebreve) og får påskeæg, hvis modtageren ikke gætter afsenderen. Der er også påskeægjagter for børn.

Moderne betydning

For mange er påsken både en religiøs højtid og et tidspunkt for ferie, samvær og forårsglæde. I Danmark er flere af dagene omkring påske officielle helligdage, hvilket giver mulighed for korte ferier og familiebegivenheder. Samtidig bruges sæsonen til kulturelle markeringer, musik og kunst, der tager sit udgangspunkt i påskens temaer om lidelse, død og genopstandelse.

Uanset om man fejrer påsken som en religiøs højtid eller som en kulturel begivenhed, afspejler den en lang historie af tro, traditioner og årstidens skiften.