Québec

Forlader Canada

Quebec var en del af Ny Frankrig indtil 1760 og var derefter under britisk kontrol. Quebec blev en provins i den canadiske konføderation i 1867. Siden da har nogle mennesker i Quebec ønsket at forlade Canada. Da Quebec hovedsagelig er en fransktalende provins, føler de fleste mennesker der, at den er meget forskellig fra resten af Canada, og de ønsker at bevare den på den måde. Nogle mener, at Quebec skal forlade Canada og blive sit eget land, hvis dette skal ske. Befolkningen i Quebec er dog stadig uenig om, hvilken plads den skal have i Canada.

Quebec afholdt demokratiske afstemninger i 1980 og 1995 for at afgøre, om landet skulle forlade Canada. I 1995 valgte befolkningen i Quebec at blive i Canada med en procent margen på 1 %.

Quebecs historie

Oprindelige folk og inuitgrupper var de første folk, der boede i det nuværende Québec. Disse oprindelige folk levede af jagt, indsamling og fiskeri. Nogle af de oprindelige folk, kaldet irokesere, plantede squash og majs. Inuitterne fiskede og jagede hvaler og sæler for at få pels og mad. Nogle gange førte de krig mod hinanden.

Vikingerne kom i langbåde fra Skandinavien i 1000 e.Kr. Baskiske hvalfangere og fiskere handlede med pelse med de oprindelige folk i løbet af 1500-tallet.

Den første franske opdagelsesrejsende, der nåede Quebec, var Jacques Cartier. Han sejlede ind i Sankt Lawrence-floden i 1534 og etablerede en koloni nær det nuværende Quebec City.

Samuel de Champlain kom fra Frankrig og rejste ind i Sankt Lawrence-floden. I 1608 grundlagde han Quebec City som en permanent udpost for pelshandel. Champlain underskrev handels- og militæraftaler med de oprindelige folk. Voyageurs, coureurs des bois og katolske missionærer brugte flodkanoer til at udforske det indre af det nordamerikanske kontinent.

Efter 1627 udstedte kong Louis XIII af Frankrig en regel om, at kun romersk-katolikker kunne bo i Ny Frankrig. Jesuitpræster forsøgte at omvende Ny Frankrigs oprindelige folk til katolicismen. Ny Frankrig blev en kongelig provins af Frankrig i 1663. Befolkningen voksede fra ca. 3.000 til 60.000 mennesker mellem 1666 og 1760. Kolonisterne byggede gårde på bredden af Sankt Lawrence-floden.

I 1753 begyndte Frankrig at bygge en række forter i det britiske Ohio-land. Storbritannien bad franskmændene om at fjerne forterne, men franskmændene nægtede. I 1756 var Frankrig og Storbritannien i krig. I 1758 angreb briterne Ny Frankrig ad søvejen og indtog det franske fort i Louisbourg.

I 1759 besejrede den britiske general James Wolfe general Louis-Joseph de Montcalm uden for Quebec City. Frankrig overdrog sit nordamerikanske land til Storbritannien i 1763. I 1764 blev Ny Frankrig omdøbt til provinsen Quebec.

I 1774 vedtog det britiske parlament Quebec-loven, som gav anerkendelse af fransk lovgivning, katolsk religion og fransk sprog i kolonien. Quebec-loven gav Quebec-folket deres første charter om rettigheder. Quebec-loven gjorde de amerikanske kolonister vrede, så de startede den amerikanske revolution. I 1775 blev en invasion fra den amerikanske kontinentalhær stoppet i Quebec City. I 1783 gav Quebec territoriet syd for De Store Søer til de nye Amerikas Forenede Stater. I 1867 vedtog Det Forenede Kongeriges parlament British North America Act, som samlede de fleste af provinserne.

Stille revolution

Den konservative regering under Maurice Duplessis dominerede Quebecs politik fra 1944 til 1960 med støtte fra den katolske kirke. Den stille revolution var en periode med sociale og politiske forandringer. Under den stille revolution mistede de engelsk-kanadiske borgere deres kontrol over økonomien i Quebec, den romersk-katolske kirke blev mindre vigtig, og Quebecs regering overtog vandkraftselskaberne.

I 1963 begyndte en terrorgruppe, der blev kendt som Front de Libération du Québec (FLQ), at udføre bombeattentater, røverier og angreb på regeringskontorer. I 1970 kidnappede FLQ James Cross, den britiske handelskommissær i Canada. FLQ kidnappede og myrdede også Pierre Laporte, der var arbejdsminister og vicepremierminister i Québec. Laporte's lig blev fundet i bagagerummet på Paul Rose's bil på sydkysten af Montreal den 17. oktober 1970. Premierminister Pierre Trudeau påberåbte sig War Measures Act, og 497 personer blev arresteret.

Den stille revolution blev kaldt sådan, fordi den ikke var præget af protester eller vold.

I 1977 indførte den nyvalgte Parti Québécois-regering under René Lévesque chartret om det franske sprog. Det er ofte kendt som lovforslag 101 og definerede fransk som det eneste officielle sprog i Quebec.

Regeringen

Regeringen har sit hovedsæde i provinsens hovedstad, Quebec City. Regeringen ledes af en guvernørløjtnant (udtales "lef-"), som repræsenterer kronen. Fra 2019 er han Michel Doyon. Den politiske leder af provinsen er premierministeren. Han er Francois Legault fra Coalition Avenir de Quebec (CAQ), der blev valgt i 2018.