Québec — Canadas fransksprogede provins: kultur, byer og økonomi
Quebec (/kəˈbɛk/ eller /kwɪˈbɛk/; fransk: Québec (fransk: Québec [kebɛk] ( lytte)) er en provins i den østlige del af Canada, der ligger mellem Hudson Bay og Saint Lawrence-bugten. Den er den største af Canadas ti provinser efter størrelse. Den har også det næststørste antal indbyggere efter Ontario. De fleste af Quebecs indbyggere bor langs eller tæt på bredden af Saint Lawrence-floden. Der bor ikke mange mennesker i den nordlige del af provinsen.
I modsætning til de andre provinser taler de fleste mennesker i Quebec fransk (canadisk fransk), og fransk er det eneste officielle sprog. Der er en stærk fransksproget kultur, som omfatter fransksprogede aviser, magasiner, film, tv- og radioudsendelser. Deres kultur og sprog adskiller sig dog fra det franske primært på grund af angliciseringen, idet de har ord, der kommer fra de større engelsktalende dele af Canada.
Quebecs regering har sine kontorer i hovedstaden Quebec City, som er en af de ældste byer i Nordamerika. Men den by, der har flest indbyggere i provinsen, er Montreal, som også er den næststørste by i hele Canada.
Quebec har mange naturressourcer, som bruges til at skabe arbejdspladser. Quebec har også mange virksomheder, der skaber produkter til informations- og kommunikationsteknologi, rumfart, bioteknologi og sundhedsindustrien. Det har også udviklet tætte forbindelser med det nordøstlige USA.
Geografi og klima
Quebec er enorme i areal: provinsen dækker omkring 1.542.000 km² og omfatter både tætte skove, store søer, floder og tundra i nord. De fleste mennesker lever og arbejder i den sydlige del langs Saint Lawrence-floden, som er provinsens vigtigste vandvej. Nordlige områder er tyndt befolkede og domineret af boreale skove og arktisk landskab.
Klimamæssigt varierer Quebec fra fugtigt kontinentalt klima i syd (kold vinter, varm sommer) til subarktisk og arktisk klima i de nordligste egne. Kystnære områder ved Saint Lawrence kan opleve milde perioder om vinteren og kraftig nedbør og tåge om foråret.
Befolkning, sprog og oprindelige folk
Quebec har omkring 8,5 millioner indbyggere (Census 2021), hvor størstedelen bor i byområder som Montreal og Quebec City. Provinsen har en rig blanding af etniske grupper, inklusive efterkommere af franske bosættere, engelsktalende canadier samt betydelige nye indvandrergrupper.
Fransk er det officielle sprog i provinsen, og det er dominerende i dagliglivet, uddannelse og offentlig administration. For at beskytte og fremme fransk indførte Quebec i 1977 Charter of the French Language (ofte kaldet "Bill 101"), som blandt andet styrker fransksproget uddannelse og sprogbrug i erhvervslivet. Samtidig findes der engelsktalende samfund, særligt i Montreal og enkelte regioner.
Quebec er også hjemsted for flere oprindelige folk, blandt andet Cree, Inuit, Innu (Montagnais) og de forskellige grupper i de sydlige St. Lawrence-områder som Mohawk. Disse nationer har deres egne sprog, kulturer og selvstyreordninger i visse områder.
Kultur, uddannelse og fritid
Quebecs kultur er tydeligt franskpræget, men samtidig påvirket af nordamerikanske traditioner og bred international kulturudveksling. Provinsen er kendt for:
- Et levende kulturliv i Montreal med musik, teater, kunst og internationale festivaler (fx Montreal Jazz Festival og Just for Laughs).
- Historiske mindesmærker og velbevaret gammel by i Quebec City, der hvert år tiltrækker turister, særligt i Vieux-Québec.
- Vinterkultur som Quebec Winter Carnival (Carnaval de Québec) og populære vintersportsteder.
- En stærk film- og tv-industri, fransksprogede aviser, magasiner og radiokanaler.
Uddannelsessystemet omfatter både fransksprogede og engelsksprogede universiteter og højere læreanstalter. Montreal har flere universiteter af internationalt format, som bidrager til forskning inden for medicin, teknik, IT og kunst.
Økonomi og industri
Quebecs økonomi er varieret. Nogle vigtige sektorer er:
- Hydroelektricitet: Hydro-Québec er en af provinsens største virksomheder og eksportører af elektricitet.
- Råvarer: Skovbrug, minedrift og fiskeri er vigtige i mange regioner.
- Teknologi og innovation: Informations- og kommunikationsteknologi, bioteknologi, rumfart (f.eks. leverandører til luftfartssektoren) og spiludvikling (Montreal er et stort center for videogames).
- Fremstillingsindustri: Luftfartsdele, elektronik og farmaceutiske produkter.
- Landbrug og fødevarer: Quebec er verdens førende producent af ahornsirup og har en stor fødevaresektor, herunder mejeriprodukter og svineavl.
Provinsen har tætte økonomiske bånd til det nordøstlige USA og til resten af Canada, både gennem handel og investeringer.
Politik og historie
Quebecs historie er præget af fransk kolonisering, britisk overtagelse i 1763 og udviklingen af en særlig fransksproget identitet i en overvejende engelsksproget nation. Quebec City blev grundlagt i 1608 af Samuel de Champlain, og Montreal voksede frem som handelscentrum i 1600- og 1700-tallet.
I moderne tid har spørgsmålet om selvstændighed (suverænitet) været centralt i provinsens politik. Der har været to folkeafstemninger om uafhængighed, i 1980 og 1995; sidstnævnte var meget tæt. Debatten om autonomi og kulturel beskyttelse påvirker fortsat politikken i provinsen.
Retssystemet i Quebec adskiller sig fra andre provinser, idet provinsens private ret er baseret på en civilretlig tradition (inspireret af fransk civilret), mens offentlig ret og føderale spørgsmål følger common law.
Vigtige byer og transport
- Montreal: Provinsens største by, økonomisk og kulturelt centrum med lufthavn, havn og universiteter.
- Quebec City: Hovedstad, kendt for sin historiske gamle bydel og som politisk centrum.
- Andre vigtige byer: Gatineau, Sherbrooke, Trois-Rivières, Saguenay.
Transportnettet omfatter motorveje, jernbaneforbindelser, store havne ved Saint Lawrence samt flere internationale lufthavne. Saint Lawrence-floden er fortsat en vigtig handelsvej for skibstrafik til og fra de store industribygningsområder.
Turisme og naturoplevelser
Quebec byder på både storbyoplevelser og vild natur: historiske kvarterer i Quebec City, kulturelle festivaler i Montreal, hvalsafari langs kysten, vandre- og fiskemuligheder i nationalparker samt nordlys og arktisk natur længere mod nord. Provinsernes store skove og floder gør også Québec til et populært sted for friluftsliv og vinteraktiviteter.
Samlet set er Quebec en provins med en tydelig fransksproget identitet, stærke naturressourcer, en dynamisk kultur- og vidensøkonomi samt et unikt sted i Canadas føderale struktur. Dets historiske og nutidige spørgsmål om sprog og selvbestemmelse fortsætter med at forme både politik og hverdag i regionen.
Flag-kort over Quebec.
Quebec (i orange) i Canada (i lysegult)
Forlader Canada
Quebec var en del af Ny Frankrig indtil 1760 og var derefter under britisk kontrol. Quebec blev en provins i den canadiske konføderation i 1867. Siden da har nogle mennesker i Quebec ønsket at forlade Canada. Da Quebec hovedsagelig er en fransktalende provins, føler de fleste mennesker der, at den er meget forskellig fra resten af Canada, og de ønsker at bevare den på den måde. Nogle mener, at Quebec skal forlade Canada og blive sit eget land, hvis dette skal ske. Befolkningen i Quebec er dog stadig uenig om, hvilken plads den skal have i Canada.
Quebec afholdt demokratiske afstemninger i 1980 og 1995 for at afgøre, om landet skulle forlade Canada. I 1995 valgte befolkningen i Quebec at blive i Canada med en procent margen på 1 %.
Quebecs historie
Oprindelige folk og inuitgrupper var de første folk, der boede i det nuværende Québec. Disse oprindelige folk levede af jagt, indsamling og fiskeri. Nogle af de oprindelige folk, kaldet irokesere, plantede squash og majs. Inuitterne fiskede og jagede hvaler og sæler for at få pels og mad. Nogle gange førte de krig mod hinanden.
Vikingerne kom i langbåde fra Skandinavien i 1000 e.Kr. Baskiske hvalfangere og fiskere handlede med pelse med de oprindelige folk i løbet af 1500-tallet.
Den første franske opdagelsesrejsende, der nåede Quebec, var Jacques Cartier. Han sejlede ind i Sankt Lawrence-floden i 1534 og etablerede en koloni nær det nuværende Quebec City.
Samuel de Champlain kom fra Frankrig og rejste ind i Sankt Lawrence-floden. I 1608 grundlagde han Quebec City som en permanent udpost for pelshandel. Champlain underskrev handels- og militæraftaler med de oprindelige folk. Voyageurs, coureurs des bois og katolske missionærer brugte flodkanoer til at udforske det indre af det nordamerikanske kontinent.
Efter 1627 udstedte kong Louis XIII af Frankrig en regel om, at kun romersk-katolikker kunne bo i Ny Frankrig. Jesuitpræster forsøgte at omvende Ny Frankrigs oprindelige folk til katolicismen. Ny Frankrig blev en kongelig provins af Frankrig i 1663. Befolkningen voksede fra ca. 3.000 til 60.000 mennesker mellem 1666 og 1760. Kolonisterne byggede gårde på bredden af Sankt Lawrence-floden.
I 1753 begyndte Frankrig at bygge en række forter i det britiske Ohio-land. Storbritannien bad franskmændene om at fjerne forterne, men franskmændene nægtede. I 1756 var Frankrig og Storbritannien i krig. I 1758 angreb briterne Ny Frankrig ad søvejen og indtog det franske fort i Louisbourg.
I 1759 besejrede den britiske general James Wolfe general Louis-Joseph de Montcalm uden for Quebec City. Frankrig overdrog sit nordamerikanske land til Storbritannien i 1763. I 1764 blev Ny Frankrig omdøbt til provinsen Quebec.
I 1774 vedtog det britiske parlament Quebec-loven, som gav anerkendelse af fransk lovgivning, katolsk religion og fransk sprog i kolonien. Quebec-loven gav Quebec-folket deres første charter om rettigheder. Quebec-loven gjorde de amerikanske kolonister vrede, så de startede den amerikanske revolution. I 1775 blev en invasion fra den amerikanske kontinentalhær stoppet i Quebec City. I 1783 gav Quebec territoriet syd for De Store Søer til de nye Amerikas Forenede Stater. I 1867 vedtog Det Forenede Kongeriges parlament British North America Act, som samlede de fleste af provinserne.
Stille revolution
Den konservative regering under Maurice Duplessis dominerede Quebecs politik fra 1944 til 1960 med støtte fra den katolske kirke. Den stille revolution var en periode med sociale og politiske forandringer. Under den stille revolution mistede de engelsk-kanadiske borgere deres kontrol over økonomien i Quebec, den romersk-katolske kirke blev mindre vigtig, og Quebecs regering overtog vandkraftselskaberne.
I 1963 begyndte en terrorgruppe, der blev kendt som Front de Libération du Québec (FLQ), at udføre bombeattentater, røverier og angreb på regeringskontorer. I 1970 kidnappede FLQ James Cross, den britiske handelskommissær i Canada. FLQ kidnappede og myrdede også Pierre Laporte, der var arbejdsminister og vicepremierminister i Québec. Laporte's lig blev fundet i bagagerummet på Paul Rose's bil på sydkysten af Montreal den 17. oktober 1970. Premierminister Pierre Trudeau påberåbte sig War Measures Act, og 497 personer blev arresteret.
Den stille revolution blev kaldt sådan, fordi den ikke var præget af protester eller vold.
I 1977 indførte den nyvalgte Parti Québécois-regering under René Lévesque chartret om det franske sprog. Det er ofte kendt som lovforslag 101 og definerede fransk som det eneste officielle sprog i Quebec.
Regeringen
Regeringen har sit hovedsæde i provinsens hovedstad, Quebec City. Regeringen ledes af en guvernørløjtnant (udtales "lef-"), som repræsenterer kronen. Fra 2019 er han Michel Doyon. Den politiske leder af provinsen er premierministeren. Han er Francois Legault fra Coalition Avenir de Quebec (CAQ), der blev valgt i 2018.
Spørgsmål og svar
Sp: Hvad er den største provins i Canada?
A: Quebec er den største af Canadas ti provinser målt på størrelse.
Q: Hvilket sprog taler de fleste mennesker i Quebec?
A: De fleste mennesker i Quebec taler fransk (canadisk fransk), og det er det eneste officielle sprog.
Sp: Hvordan er Quebecs kultur blevet påvirket?
Svar: Quebecs kultur er påvirket af det engelsktalende Canada og USA.
Sp: Hvor ligger regeringskontorerne i Quebec?
A: Quebecs regering har sine kontorer i hovedstaden Quebec City.
Sp: Hvilken by har flest indbyggere i provinsen?
Svar: Den by med flest indbyggere i provinsen er Montreal, som også er den næststørste by i Canada.
Spørgsmål: Hvilke naturressourcer har Quebec, som skaber arbejdspladser?
Svar: Quebec har mange naturressourcer, som bruges til at skabe arbejdspladser.
Spørgsmål: Hvilke industrier er Quebec specialiseret i at skabe produkter til?
A: Québec har specialiseret sig i at skabe produkter til informations- og kommunikationsteknologi, rumfart, bioteknologi og sundhedsindustrien.
