Messe – Eukaristiens gudstjeneste i katolske, anglikanske og lutherske kirker
Messe: Guide til eukaristiens gudstjeneste i katolske, anglikanske og lutherske traditioner — historie, ritualer og betydning i Norden.
Messe er det udtryk, der bruges til at beskrive fejringen af eukaristien i den romersk-katolske kirkes vestlige liturgiske ritualer, i de gamle katolske kirker, i den anglo-katolske tradition i anglikanismen og i nogle overvejende højkirkelige lutherske regioner: i skandinaviske og baltiske lande er den lutherske eukaristiske gudstjeneste også kendt som "messen".
Hvad er messen?
Messen er først og fremmest en gudstjenestelig fejring knyttet til nadveren/Eukaristien, der mindes Jesu sidste nadver og hans offer. Den udgør centrum i kirkens liturgi i de kirkelige traditioner, der bruger betegnelsen, og forener bøn, skrifter, nadver og fællesskab. For troende er messen både en hukommelse (memorial) og en virkelig nadverhandling, hvor nadverens betydning og virkelighed forstås forskelligt i forskellige traditioner.
Historisk udvikling
Messen går tilbage til den tidlige kirkes nadverfejringer og er udviklet fra enkel agapefejring og brevlæsning til faste liturgiske formularer. I middelalderen blev den vestlige messe formet af romersk praksis; efter reformationen udviklede luthersk og anglikansk liturgi sig parallelt med egen teologi. Efter Tridentinerkonsilet (1500-tallet) blev den romerske messe standardiseret i den såkaldte tridentinske messe. I 1960'erne førte Andet Vatikankonsil til betydelige reformer, bl.a. større brug af modersmål og en forenkling af ritualer i den romerske kirke.
Struktur og hoveddele
De fleste messer i de vestlige traditioner følger en grundlæggende struktur, om end formuleringer og praksis varierer:
- Indledende ritualer: samling, indrømmelse af synd (confiteor/kyssing af freden i nogle varianter), indgangssalme og bøn.
- Ordets liturgi: læsninger fra Skriften, salme eller respons, prædiken og trosbekendelse.
- Eukaristiets liturgi: præsentation af brød og vin, nadverbøn (eller institutionens ord), konsekreation og mysteriumets fejring.
- Kommunion: uddeling af nadveren til menigheden og taksigelsesbøn.
- Afsluttende ritualer: velsignelse og udsendelse.
Forskelle mellem traditionerne
- Romersk-katolsk: Lærer ofte transsubstantiation som forklaring på Kristi nærvær i nadveren; messens former omfatter både den efter-conciliarle «ordinære form» (på sprog som folk forstår) og den tidligere tridentiske «ekstraordinære form» (latin). Reservation af det indviede brød og eukaristisk tilbedelse (adoration) findes i katolsk praksis.
- Anglikansk/episkopal: Omfatter et spektrum fra mere protestantisk til klart katolsk (anglo-katolsk). Brugen af Book of Common Prayer eller nyere missaler kan variere, og anglikanere har forskellige forståelser af nadverens realitet, fra symbolsk til faktisk nærvær.
- Luthersk: I højkirkelige områder omtales gudstjenesten ofte som messe; luthersk teologi taler typisk om «virkelig nærvær» (sakral forening eller sacramental union), men ikke nødvendigvis samme terminology som katolikker. Liturgierne kan være meget ceremonielle eller mere enkle afhængigt af lokal tradition.
- Gamle katolske: Bevarer mange traditionelle vestlige liturgiske elementer men adskilte sig historisk fra Roma efter spørgsmål om pavedømme; deres messe svarer ofte tæt til den romerske liturgi i form og indhold.
Praksis og deltagelse
Måde og omfang af deltagelse varierer: i nogle kirker er nadveren «lukket» (kun for medlemmer i god stand), mens andre praktiserer «åben kommunion» for alle døbte eller for alle tilstedeværende. Lege- og tjenesteformer i messen kan omfatte præster, bisper, diakoner, akolyter, korsangere, læsere og kommunionhjælpere. Efter Vatikankoncillet er der i mange kirker større plads til lægmandsdeltagelse og sprog, der forstås af menigheden.
Musik, kunst og liturgiske genstande
Musik spiller en central rolle i messefejringen: gregoriansk sang, korpolyfoni, orgelmusik og moderne salmer anvendes afhængig af tradition og tidspunkt. Liturgiske beklædninger (f.eks. messehagel/chasuble, alba, stole) samt altergenstande (kalk, paten, ciborium, monstrans) er almindelige elementer i de fleste varianter af messen.
Økumeniske perspektiver
Messen er også et emne i økumeniske samtaler mellem katolske, anglikanske og lutherske kirker, hvor man drøfter fælles rødder, forskelle i nadverforståelse og muligheder for fælles fejringer. Mens en fuld enighed om alle teologiske spørgsmål endnu ikke er opnået, har dialogen ført til bedre gensidig forståelse og nogle gange fælles pastoral praksis.
Nutidige tendenser
Moderne tendenser i messen omfatter større brug af det lokale sprog, fokus på aktiv deltagelse, liturgisk fornyelse i musik og kunst samt forsøg på at gøre liturgien mere inkluderende. Samtidig findes der bevægelser, både i og uden for kirkerne, der søger at bevare eller genindføre mere traditionelle former og sprog i messefejringen.
En middelalderlig lavmesse ved en biskop.
Oprindelse
Udtrykket stammer fra det senlatinske ord missa (afsked), som bruges i den latinske afslutningsformel i messen: "Ite, missa est" ("Gå, det er afskeden"). Afskedigelse betyder, at nogen får lov til at gå. I dette tilfælde får folk lov til at gå, fordi messen er slut. I en anden forstand betyder det også, at folk får lov til at gå for at tage på en mission for at fortælle andre mennesker om Jesus og kristendommen.
Den katolske kirke
Messen er den vigtigste ceremoni og gudstjenesteform i den katolske kirke. Eukaristien anses for at være den vigtigste del af det kristne liv, fordi det er her, Kristi blod og legeme modtages i form af brød og vin som et offer.
En søndagsmesse varer ca. en time. På andre dage er den ca. en halv time. En messe kan være længere eller kortere afhængigt af, hvor mange der tager nadver.
En god katolik skal gå til messe hver søndag og på nogle andre helligdage. Selv om messen kan finde sted på andre dage, skal en katolik stadig gå til messe om søndagen.
Der er fire dele i en katolsk messe. De er alle de samme over hele verden, men på forskellige sprog. De fire dele er de indledende ritualer, ordets liturgi, eukaristiens liturgi og de afsluttende ritualer.
Indledende ritualer
Præsten kommer ind, og alle gør korsets tegn. Han hilser på alle i menigheden. Derefter bekender folk sammen deres synder og beder Herren om nåde. Derefter synger de salmen Gloria, og præsten siger en bøn, som kaldes kollekten.
Ordets liturgi
I denne del af messen læser man nogle dele af Bibelen. Det drejer sig om en første læsning (som kan være fra enten Det Gamle eller Det Nye Testamente), en salme, en anden læsning fra Det Nye Testamente og en læsning fra evangeliet. Derefter vil præsten holde en kort prædiken (homilie). Herefter siges Apostlenes trosbekendelse. Til sidst kan der fremsættes nogle forbønsbønner på vegne af en anden person.
Liturgi af Eukaristien
Under eukaristieliturgien bliver brødet og vinen ofret ved alteret. Præsten indvier dem, hvilket er, når han siger, at de er Jesu legeme (brød) og blod (vin). Ifølge den katolske kirkes lære bliver de derved til Kristi faktiske blod og legeme (transsubstantiation), selv om de stadig ser ud, lugter og smager som brød og vin.
Herefter bedes Fadervor. Derefter giver folk i menigheden hinanden et tegn på fred (normalt et nik eller håndtryk, mens man siger "fred" eller "fred være med jer") for at vise, at de nu er én familie i Kristus. Derefter spises brødet og vinen i en proces, der kaldes nadver. Kun døbte katolikker, der er kede af deres synder, må deltage i nadveren.
Efter nadveren er der en bøn for at takke Gud.
Afsluttende ritualer
Der kan være meddelelser om vigtige ting, der sker i sognet i denne periode.
Præsten velsigner alle og afskediger dem.
Relaterede sider
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er masse?
A: Messe er det udtryk, der bruges til at beskrive fejringen af eukaristien i de vestlige liturgiske ritualer i den romersk-katolske kirke, de gamle katolske kirker, i den anglo-katolske tradition i anglikanismen og i nogle overvejende højkirkelige lutherske regioner.
Sp: Hvilke andre navne bruges der for messen?
Svar: I de skandinaviske og baltiske lande kaldes den lutherske gudstjeneste også for "messen".
Spørgsmål: Hvor finder messen sted?
Svar: Messen finder sted i den romersk-katolske kirkes vestlige liturgiske ritualer, i de gammalkatolske kirker, i anglo-katolske traditioner i anglikanismen og i nogle overvejende højkirkelige lutherske regioner.
Spørgsmål: Hvem fejrer messen?
Svar: Den romersk-katolske kirke, de gamle katolske kirker, medlemmer af den anglo-katolske tradition i anglikanismen og medlemmer fra nogle overvejende højkirkelige lutherske regioner fejrer messen.
Spørgsmål: Er der forskel på en almindelig eukaristisk gudstjeneste og en messe?
A: Ja. En almindelig eukaristisk gudstjeneste må ikke nødvendigvis betegnes som en "messe", mens en særlig form for eukaristisk fejring, der følger visse liturgiske regler, kan betegnes som en "messe".
Spørgsmål: Er der forskel på, hvordan forskellige religioner fejrer messe?
A: Ja. Forskellige religioner har deres egne unikke måder at fejre messe på i henhold til deres egne traditioner.
Søge