Messe (gudstjeneste) | betegnelse for fejring af eukaristien
Messe er det udtryk, der bruges til at beskrive fejringen af eukaristien i den romersk-katolske kirkes vestlige liturgiske ritualer, i de gamle katolske kirker, i den anglo-katolske tradition i anglikanismen og i nogle overvejende højkirkelige lutherske regioner: i skandinaviske og baltiske lande er den lutherske eukaristiske gudstjeneste også kendt som "messen".
En middelalderlig lavmesse ved en biskop.
Oprindelse
Udtrykket stammer fra det senlatinske ord missa (afsked), som bruges i den latinske afslutningsformel i messen: "Ite, missa est" ("Gå, det er afskeden"). Afskedigelse betyder, at nogen får lov til at gå. I dette tilfælde får folk lov til at gå, fordi messen er slut. I en anden forstand betyder det også, at folk får lov til at gå for at tage på en mission for at fortælle andre mennesker om Jesus og kristendommen.
Den katolske kirke
Messen er den vigtigste ceremoni og gudstjenesteform i den katolske kirke. Eukaristien anses for at være den vigtigste del af det kristne liv, fordi det er her, Kristi blod og legeme modtages i form af brød og vin som et offer.
En søndagsmesse varer ca. en time. På andre dage er den ca. en halv time. En messe kan være længere eller kortere afhængigt af, hvor mange der tager nadver.
En god katolik skal gå til messe hver søndag og på nogle andre helligdage. Selv om messen kan finde sted på andre dage, skal en katolik stadig gå til messe om søndagen.
Der er fire dele i en katolsk messe. De er alle de samme over hele verden, men på forskellige sprog. De fire dele er de indledende ritualer, ordets liturgi, eukaristiens liturgi og de afsluttende ritualer.
Indledende ritualer
Præsten kommer ind, og alle gør korsets tegn. Han hilser på alle i menigheden. Derefter bekender folk sammen deres synder og beder Herren om nåde. Derefter synger de salmen Gloria, og præsten siger en bøn, som kaldes kollekten.
Ordets liturgi
I denne del af messen læser man nogle dele af Bibelen. Det drejer sig om en første læsning (som kan være fra enten Det Gamle eller Det Nye Testamente), en salme, en anden læsning fra Det Nye Testamente og en læsning fra evangeliet. Derefter vil præsten holde en kort prædiken (homilie). Herefter siges Apostlenes trosbekendelse. Til sidst kan der fremsættes nogle forbønsbønner på vegne af en anden person.
Liturgi af Eukaristien
Under eukaristieliturgien bliver brødet og vinen ofret ved alteret. Præsten indvier dem, hvilket er, når han siger, at de er Jesu legeme (brød) og blod (vin). Ifølge den katolske kirkes lære bliver de derved til Kristi faktiske blod og legeme (transsubstantiation), selv om de stadig ser ud, lugter og smager som brød og vin.
Herefter bedes Fadervor. Derefter giver folk i menigheden hinanden et tegn på fred (normalt et nik eller håndtryk, mens man siger "fred" eller "fred være med jer") for at vise, at de nu er én familie i Kristus. Derefter spises brødet og vinen i en proces, der kaldes nadver. Kun døbte katolikker, der er kede af deres synder, må deltage i nadveren.
Efter nadveren er der en bøn for at takke Gud.
Afsluttende ritualer
Der kan være meddelelser om vigtige ting, der sker i sognet i denne periode.
Præsten velsigner alle og afskediger dem.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er masse?
A: Messe er det udtryk, der bruges til at beskrive fejringen af eukaristien i de vestlige liturgiske ritualer i den romersk-katolske kirke, de gamle katolske kirker, i den anglo-katolske tradition i anglikanismen og i nogle overvejende højkirkelige lutherske regioner.
Sp: Hvilke andre navne bruges der for messen?
Svar: I de skandinaviske og baltiske lande kaldes den lutherske gudstjeneste også for "messen".
Spørgsmål: Hvor finder messen sted?
Svar: Messen finder sted i den romersk-katolske kirkes vestlige liturgiske ritualer, i de gammalkatolske kirker, i anglo-katolske traditioner i anglikanismen og i nogle overvejende højkirkelige lutherske regioner.
Spørgsmål: Hvem fejrer messen?
Svar: Den romersk-katolske kirke, de gamle katolske kirker, medlemmer af den anglo-katolske tradition i anglikanismen og medlemmer fra nogle overvejende højkirkelige lutherske regioner fejrer messen.
Spørgsmål: Er der forskel på en almindelig eukaristisk gudstjeneste og en messe?
A: Ja. En almindelig eukaristisk gudstjeneste må ikke nødvendigvis betegnes som en "messe", mens en særlig form for eukaristisk fejring, der følger visse liturgiske regler, kan betegnes som en "messe".
Spørgsmål: Er der forskel på, hvordan forskellige religioner fejrer messe?
A: Ja. Forskellige religioner har deres egne unikke måder at fejre messe på i henhold til deres egne traditioner.
