Deuterokanoniske Bøger | bøgerne findes kun i græsksprogede manuskripter
Deuterokanoniske bøger betyder "anden kanon" på græsk. Det betyder normalt de dele af Bibelen, som kun bruges af nogle kristne kirker (især romersk-katolske og ortodokse). Bøgerne findes kun i græsksprogede manuskripter, som blev skrevet af det jødiske folk, der levede i græsksprogede områder ved Middelhavet mellem 250 og 50 f.Kr. ligesom alle bøgerne i Det Gamle Testamente. Det var først omkring 900 e.Kr., at Det Gamle Testamente, som det er kendt i jødiske og protestantiske religioner, blev skrevet på hebraisk og begrænset til de nuværende såkaldte "kanoner".
Bøgerne er ikke en del af den jødiske Tanakh (også kaldet den hebraiske bibel), selv om de blev citeret som skriftsteder langt op i middelalderen, som det fremgår af den jødiske Mishna og senere rabbinske skrifter, selv i det 6. århundrede e.Kr. Den nuværende jødiske kanon blev lukket med den masoretiske tekst i det 10. århundrede e.Kr.
Nogle af de bøger, som katolikker anser for deuterokanoniske, er:
- Tobits bog
- Judiths bog
- Første Makkabæerbog, også kaldet 1 Makkabæerbog
- Anden Makkabæerbog, også kaldet 2 Makkabæerbog
- Salomos Visdom, også kaldet Visdomsbogen
- Siraks bog, også kaldet Ecclesiasticus
- Barukbogen, med Jeremias' brev som sidste kapitel
Daniels Bog og Esters Bog er længere i katolske bibler end i protestantiske bibler, fordi de indeholder flere historier.
Mange, men ikke alle protestantiske kirker accepterer ikke disse bøger som inspireret af Gud og bruger den nedsættende betegnelse for dem: Apokryferne. Martin Luther mente, at disse bøger var gode at læse, mens John Calvin læste og studerede dem, men mente ikke, at de skulle være en del af Bibelen. Den katolske kirke, den ortodokse kirke,
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad betyder "deuterokanonisk"?
A: Deuterokanonisk betyder "anden kanon" på græsk og henviser normalt til de dele af Bibelen, som kun bruges af nogle kristne kirker (mest romersk-katolske og ortodokse).
Spørgsmål: Hvornår blev deuterokanoniske bøger skrevet?
Svar: De deuterokanoniske bøger blev skrevet i græske manuskripter af jøder, der boede i græsksprogede områder ved Middelhavet mellem 250 og 50 f.Kr. ligesom alle bøgerne i Det Gamle Testamente.
Spørgsmål: Hvornår blev Det Gamle Testamente, som er kendt i jødiske og protestantiske religioner, skrevet på hebraisk?
Svar: Det var først omkring 900 e.Kr., at Det Gamle Testamente, som det er kendt i jødiske og protestantiske religioner, blev skrevet på hebraisk og begrænset til det, der i dag kaldes "kanon".
Spørgsmål: Er deuterokanoniske bøger en del af den jødiske Tanakh (den hebraiske bibel)?
Svar: Nej, de er ikke en del af den jødiske Tanakh (også kaldet den hebraiske bibel), selv om de blev citeret som skriftsteder langt op i middelalderen, som det fremgår af den jødiske Mishna og senere rabbinske skrifter, selv ind i det 6. århundrede e.Kr. Den nuværende jødiske kanon blev lukket i det 10. århundrede e.Kr.
Spørgsmål: Hvad er nogle eksempler på deuterokanoniske bøger?
A: Nogle eksempler på deuterokanoniske bøger er Tobits Bog, Judiths Bog, Første Makkabæerbog (1 Makkabæerbog), Anden Makkabæerbog (2 Makkabæerbog), Salomos Visdom (Visdomsbogen), Siraks Bog (Ekklesiastikus), Barukbogen med det sidste kapitel som Jeremias' brev, Daniel og Ester.
Spørgsmål: Hvorfor er disse bøger længere end dem, der findes i protestantiske bibler? Svar: Disse bøger er længere end dem, der findes i protestantiske bibler, fordi de indeholder flere historier.
Spørgsmål: Hvordan ser protestanterne på disse bøger? A: Mange protestanter accepterer ikke disse bøger som inspireret af Gud og bruger en nedsættende betegnelse for dem - apokryferne. Martin Luther mente, at de var gode at læse, mens John Calvin læste og studerede dem, men mente ikke, at de skulle være en del af Bibelen.
