John Wesley

Tidlige liv

John Wesley blev født i Epworth, England. Han var søn af Samuel Wesley, der var uddannet i Oxford og præst i den engelske kirke. I 1669 blev Samuel gift med Susanna Annesley. Både Samuel og Susanna voksede op i den samme by.

I 1696 blev Samuel Welsey udnævnt til rektor i Epworth. Det var her, John blev født. Wesley-børnenes tidlige uddannelse blev givet af deres forældre i Epworth præstegården. Hvert barn, også pigerne, blev lært at læse, så snart de kunne gå og tale.

I sin tidlige ungdom havde John Wesley en dyb religiøs oplevelse. I en alder af fem år blev John reddet ud af den brændende præstegård. Denne flugt gjorde et dybt indtryk på hans sind. Han betragtede sig selv som afsondret for Gud, som et "brandmærke, der er plukket fra brændingen".

John blev optaget på Charterhouse School i London. Her levede han (i en periode) det religiøse liv, som han var blevet oplært i derhjemme. Hans biograf, Tyerman, siger, at han kom til Charterhouse som en helgen, men han blev forsømmelig med hensyn til religiøse pligter og forlod stedet som en synder.

Oxford Student

I juni 1720 blev Wesley indskrevet i Christ Church, Oxford, med et årligt stipendium på 40 pund som Charterhouse-stipendiat. Hans helbred var dårligt, og han havde svært ved at holde sig uden for gæld. Der fulgte han sammen med sin bror Charles et strengt religiøst liv. Han gik ofte i kirke, bad og hjalp folk. Han besøgte fanger i fængslet. Nogle af dem var dømt til at blive hængt. Han udarbejdede i 1721 en tidsplan for hver dag i ugen med studier, tilbedelse og gudstjeneste. Dette kan stadig ses i hans tidligste dagbog fra den 15. april 1725 til den 12. februar 1727. Wesley-brødrene og nogle få andre lærde i hans "Holy Club" blev kaldt "metodister", fordi de fulgte denne strenge livsform.

Missionær til Georgien

John og Charles tog til Georgia som missionspræster i den anglikanske kirke. Deres håb om at omvende mange indianere til kristendommen blev ikke indfriet. Efter en mislykket kærlighedsaffære af John vendte brødrene hjem. Under overfarten over Atlanterhavet var en stærk storm tæt på at sænke deres båd. John blev meget bange, men bemærkede, at nogle moraviske kristne var fredelige. Dette fik ham til at tænke, at hans tro ikke var den samme som deres. De var sikre på, at Gud havde tilgivet deres synder gennem troen på Kristus.

Begyndelsen af vækkelsen

I 1738 hørte han en oplæsning af Luthers forord til Romerbrevet og skrev de nu berømte linjer: "Jeg følte mit hjerte mærkeligt varmt". Han vidste da, at Gud havde tilgivet ham, og at han var accepteret af Gud. Dette revolutionerede hans tjeneste. Charles havde en lignende frelsesoplevelse på samme tid. John Wesley skrev mange bøger om Skriften og det kristne liv. Charles Wesley hjalp ham med mange salmer, som han skrev. Disse salmer støttede det budskab, som John prædikede.

Personlighed og aktiviteter

Wesley rejste konstant, som regel til hest. Han prædikede for mange mennesker. Efter et stykke tid sagde nogle anglikanske ledere til ham, at han ikke måtte prædike i deres kirker. Derefter prædikede han udendørs. Nogle gange lyttede tusindvis af mennesker til hans prædiken. Hans tilhængere blev i den anglikanske kirke, men dannede "selskaber" for at hjælpe hinanden i troen. Efterhånden som bevægelsen voksede, undersøgte og sendte Wesley prædikanter ud, startede hjælpeorganisationer og tog sig af de syge.

Hans tilhængere blev kaldt metodister. De spredte sig til mange lande. Snart var der mange i de amerikanske kolonier. Efter revolutionskrigen var der kun få anglikanske præster i Amerika. Wesley sendte to superintendenter ud for at tage sig af metodisterne der. Til sidst blev metodisterne et særskilt trossamfund i både Amerika og England.