John Wesley (1703-1791) var en af grundlæggerne af metodistkirken. Han var en anglikansk præst og kristen teolog og blev en tidlig leder i metodistbevægelsen. Wesley er særlig kendt for at have kombineret intensiv personlig fromhed med en stærk indsats for praktisk diakoni og social forandring.
Livets faser og hovedbegivenheder
Wesleys liv beskrives ofte i tre faser. Den første fandt sted på Oxford University, hvor han og en gruppe studerende — bl.a. hans bror Charles — dannede den såkaldte "Holy Club". Gruppen blev hånligt kaldt "Methodists" på grund af deres skrøbelige disciplin og metoder til fromhed og studier.
Den anden fase var hans tid som missionspræst i Savannah, Georgia (1735–1737). Missionen blev på mange måder en personlig og åndelig prøvelse for Wesley; han vendte hjem til England uden at mene, at hans arbejde havde båret frugt.
Den tredje fase begyndte efter hans hjemkomst til England og især efter den berømte oplevelse på Aldersgate Street i London den 24. maj 1738, hvor Wesley oplevede en dyb, personlig sikkerhed i Guds frelse — han skrev, at "mit hjerte blev mærkeligt varmet". Denne oplevelse udløste hans livslange engagement i vækkelsesprædiken, åbne forsamlinger og rejsende præstetjeneste (itinerant ministry).
Praksis, organisation og teologi
Selv om Wesley forblev præst i den engelske kirke, udviklede han en særlig organisering af bevægelsen: societies, classes og bands — små grupper til åndelig vækst, ansvar og undervisning. Han gjorde også i vid udstrækning brug af lægfolk som prædikere for at nå arbejderklassen og landbefolkningen, ofte ved udendørs prædiken, hvilket var kontroversielt i datidens kirkelige kredse.
Teologisk var Wesley tydeligt arminiansk: han understregede fri vilje, Guds forudgående (preveniente) nåde, og muligheden for vækst i helliggørelse (ofte kaldet "Christian perfection" eller forholdet til hellighed). Han lagde vægt på personlig troserfaring, Bibelen som autoritet sammenholdt med fornuft og religiøs erfaring, og på troens praktiske konsekvenser i livet.
Praktisk arbejde og skrifter
Wesley var en flittig forfatter og organisator. Han udgav talrige prædikener, traktater og tidsskrifter — bl.a. artikler og dagbøger, der senere blev vigtige kilder om vækkelsen. Han samlede og udgav salmer (mange skrevet af hans bror Charles), forfattede tekster om helliggørelse og sociale spørgsmål og skrev imod slaveriet (fx i skriftet "Thoughts Upon Slavery").
I 1751 giftede han sig med Mary Vazeille. I de sidste årtier af sit liv organiserede han metodisterne så de kunne fungere selvstændigt, fx ved at tillade ordination af præster til tjeneste i Amerika — en handling, som i praksis førte til, at metodismen voksede til en selvstændig kirke uden for England.
Forholdet til den anglikanske kirke
Gennem hele sit liv forblev Wesley inden for den engelske kirke og argumenterede offentligt for, at hans bevægelse var en fornyelse inden for kirkens rammer. Han sagde engang, at hans bevægelse var godt inden for den anglikanske kirkes grænser. Alligevel førte hans organisatoriske tiltag og praksis — fx brug af lægfolk som prædikanter og ordination for amerikanere — efterhånden til en klar adskillelse mellem metodisterne og Church of England.
Arv og betydning
John Wesleys arv rækker langt ud over den kirkelige struktur, han var med til at skabe. Metodismen spredte sig hurtigt i England, Nordamerika og senere i resten af verden og blev en af de største protestantiske bevægelser. Hans vægt på personlig fromhed, socialt ansvar, uddannelse, fattighjælp og modstand mod slaveriet inspirerede mange sociale reformer i de følgende årtier.
- Teologisk indflydelse: vægt på nåde, fri vilje og helliggørelse.
- Organisatorisk arv: small group-metoder (societies, classes, bands) og brug af frivillige prædikere.
- Socialt engagement: undervisning, diakoni og kamp mod sociale uretfærdigheder — elementer, der kendetegner senere metodistisk arbejde.
John Wesley døde i 1791, men hans tanker, skriv og organisatoriske løsninger har fortsat stor indflydelse i mange kirker og kristne bevægelser den dag i dag.
