Albert Schweitzer | teolog, musiker, filosof og læge

Tidligere liv

Albert Schweitzer blev født i Kaysersberg (Alsace) den 14. januar 1875. Han boede i landsbyen Gunsbach, hvor hans far var lokal præst. Hans far lærte ham at spille musik. I 1893 bestod Schweitzer sin studentereksamen.

Herefter tog Schweitzer til Paris for at lære filosofi og musik, inden han vendte tilbage til sin fødeby for at studere teologi. Han brugte ni år på at studere medicin og kirurgi. Han ville dedikere sit liv til at hjælpe mennesker og helbrede sygdomme.

Musik

Schweitzer var en berømt organist og var meget interesseret i Johann Sebastian Bachs musik. Han udviklede en enkel spillestil, som han mente var tættere på det, som Bach havde ment. I 1908 færdiggjorde han den endelige udgave af sin bog "Johann Sebastian Bach". I bogen argumenterede han for den nye stil, som har haft stor indflydelse på den måde, Bachs musik nu behandles på.

Da Schweitzer var i Lambarene, var hans vigtigste fritidsbeskæftigelse at spille Bachs musik. Han gav også musikalske optrædener for at samle penge ind til medicinske forsyninger i Gabon.

Optagelser af Schweitzer, der spiller Bachs musik, er tilgængelige på cd. Mellem 1934 og 1935 havde han en prøveindspilning for HMV på orglet i den gamle Queen's Hall i London. I midten af december 1935 begyndte han at indspille for Columbia Records på orglet i All-Hallows-by-the-Tower, Barking, London.

Teologi og filosofi

Schweitzer blev kendt for sine bøger om Jesus og kristendommen. Han var ikke så meget interesseret i den historiske undersøgelse af Jesus som i den kristne idé om verdens ende, som findes i Bibelen og Jesu lære. Schweitzer var også præst ved Sankt Nikolaus-kirken i Strassburg.

I Albert Schweitzers filosofi er den vigtigste idé respekten for livet. I sin bog "The Philosophy of Civilization" skrev han, at "sand filosofi" begynder med den idé, at:

Albert Schweitzers etiske principper betød, at han forsøgte at have et personligt og åndeligt forhold til universet. Det betød også, at han var vegetar.

Schweitzer i Afrika

Albert Schweitzer tilbragte det meste af sit liv i Lambaréné i Afrika. I 1904 blev han inspireret til at hjælpe syge mennesker i verden, så han studerede medicin. Efter sine medicinstudier i 1913 tog han sammen med sin kone til Lambaréné for at oprette et hospital, der skulle hjælpe tusindvis af afrikanere.

Under Første Verdenskrig tvang franskmændene Schweitzer og hans kone, begge tyskere, til at forlade Afrika. I 1924 vendte han tilbage til Lambaréné og fik genopbygget det ødelagte hospital, hvor han fungerede som læge .

Senere liv

Fra 1939-1948 boede han i Lambarene, da han ikke kunne rejse til Europa under krigen. Tre år senere genoptog han sin lægepraksis. Men han var ikke længere kun læge, og når det var muligt, tog han til Europa for at holde forelæsninger på universiteterne. Langsomt blev hans idéer kendt, ikke kun i Europa, men i hele verden.

I 1952 modtog Albert Schweitzer Nobelprisen for fred. Han holdt en berømt tale "The Problem of Peace". Han døde den 4. september 1965 på sit hospital i Lambarene.