Pave Victor (189–198 e.Kr.) var den fjortende pave og bar den officielle titel som biskop af Rom i den katolske kirke. Han omtales ofte som den første afrikanske pave, idet han ifølge traditionen stammede fra den romerske provins i Afrika.

Baggrund

Victor virkede i en periode, hvor kirkens organisation og autoritet endnu var i udvikling. Som leder af den romerske menighed søgte han at styrke enhed i lære og praksis på tværs af de kristne samfund i hele imperiet — både i vestlige områder som Rom og Gallien (Frankrig) og i østlige provinser som Mesopotamien.

Påskecontroversen

Den mest kendte episode fra Victor I's pontifikat er hans indgriben i spørgsmålet om, hvornår man skal fejre påsken. Der eksisterede to hovedtraditioner:

  • Den vestlige praksis: at fejre påsken om søndagen, som minde om Jesu opstandelse.
  • Quartodeciman-praksissen i Lilleasien: at fejre påsken på den 14. nisan (samme dato som den jødiske påske), uanset ugedag — denne skik var udbredt i menighederne i det, vi i dag kalder Lilleasien.

Victor forsøgte at få en fælles praksis ved at samle og koordinere synodale afgørelser mellem kirkerne i Rom, Gallien og områder i og omkring Mesopotamien. Ifølge de historiske kilder ønskede han, at påsken skulle holdes om søndagen i hele kirken, ikke blot i Rom. Da kirkefællesskabet i Lilleasien fastholdt deres tradition, reagerede Victor først hårdt og erklærede deres menigheder for ekskommunikerede. Under kraftig modstand fra andre biskopper — blandt andre nævnes påvirkning fra kirkefædre som Irenæus — synes Victor at have tilbagekaldt den endelige udelukkelse, og forholdet blev i praksis normaliseret igen.

Denne sag viser både ønsket om enhed i kirken og samtidens begrænsede muligheder for at håndhæve en ensartet praksis på tværs af geografisk adskilte menigheder.

Andre gerninger og traditioner

Ud over påskesagen nævnes Victor i kilderne for andre handlinger. Ifølge traditionen sørgede han for løsladelsen af nogle kristne, der var dømt til arbejde i minerne på Sardinien, efter at han henvendte sig — angiveligt via indflydelse hos en person ved kejserhoffet. Der findes også senere traditioner, som tilskriver ham indførelse af latin i liturgien i Rom, men disse påstande er delvist usikre og diskuteres blandt historikere.

Betydning og eftermæle

Victor I står som en central skikkelse i den tidlige kirkes bestræbelser på at opnå fælles normer for gudstjeneste og kalender. Hans hårde linje i påskesagen og den efterfølgende tilbagetrækning illustrerer, at pavens autoritet på dette tidspunkt stadig var afhængig af anerkendelse fra andre vigtige biskopper og menigheder.

Festdag: Hans mindefest fejres den 28. juli.